Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indiktion - Indiktionscirkel - indirekte - Indirekte Belysning - indirekte Bevis - indirekte Fraktur - indirekte Kernedeling - indirekte Skatter - indirekte Skydning - indirekte Syn - indirekte Tale - indirekte Valg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af de forsk. I. er meget vekslende, og først
meget sent uddannedes der en fast Praksis.
Da det første Aar af en Indiktionscyklus falder
Aar 3 f. Kr., bringes Indiktionsregningen i
Forbindelse med den kristelige Tidsregning ved at
addere 3 til Aarstallet og dividere med 15,
Resten angiver da Aarets I; er Resten 0, bliver
I. 15. Tager man i Eks. 1215, faar man: 1218:
15 = 81 3/15. I. = 3. Til Kvotienten tages der
intet Hensyn. (Litt.: Grotefend,
»Zeitrechnung d. deutschen Mittelalters u. d.
Neuzeit« [1. Bd, Hannover 1891]).
M. M.
Indiktionscirkel, se Cyklus.
indirekte (lat.), middelbar, ad Omveje, ikke
ligefrem.
Indirekte Belysning fremkommer, naar
Lampernes Lys af en Reflektor kastes op paa
Loftet, medens Lamperne ikke direkte kan ses
nede fra. Loftet, som bør være mat hvidt, giver
da et behageligt spredt Lys. I. B. anvendes i
Reglen kun i større Lokaler, f. Eks. i Skoler,
Tegnestuer og Banker. Tidligere benyttedes
Buelamper, nu i Reglen elektriske Glødelamper
med Luftfyldning, de saakaldte Halvwattlamper.
Halvt i. B. fremkommer, naar Lamperne
anbringes i en Armatur, som vel kaster det meste
Lys op paa Loftet, men desuden f. Eks.
gennem en mat Skaal i Midten lader en Del af
Lampens Lys gaa nedad. For at man kan se
godt ved finere Arbejde, spiller det en vis
Rolle, at Lyset ikke kommer alt for ligeligt fra
alle Sider, hvorved Kontrasterne ikke kommer
til Nytte. I mange Tilfælde bør man derfor
fremfor en stærk i. B. over det hele foretrække
en svag alm. Belysning, kombineret med
Lamper ved de enkelte Arbejdspladser.
Abs. L.
indirekte Bevis, se Bevis, S. 145 og 147.
indirekte Fraktur, se Benbrud.
indirekte Kernedeling, se Celle, S. 686.
indirekte Skatter, se Skatter.
indirekte Skydning kaldes Skydning, hvor
man fra Skydevaabnets Plads ikke kan se
Maalet (se Skydning).
C. Q.
indirekte Syn kaldes den Synsopfattelse,
som man har uden for den ganske lille Del af
Synsfeltet, hvor man har skarpt Syn. Ser man
i en Bog ganske bestemt paa eet Ord og
passer paa, at man ikke flytter Øjet, vil man nok
kunne se, at der staar andre Ord saavel foran
som bagved, over og under, men man vil ikke
kunne se dem saa tydeligt, at man kan læse
dem, hvis man ikke retter Øjet direkte mod
dem. I. S. findes altsaa i den aller største Del
af Synsfeltet og har meget stor Bet., idet det
gør os i Stand til at opdage en Fare, saa snart
den kommer inden for Synsfeltet, hvorpaa den
nærmere kan blive undersøgt ved at rette Øjet
direkte derimod. I visse Sygdomstilfælde kan
Synsfeltet og dermed det i. S. begrænses, og
naar dette sker i høj Grad, har Vedk.
vanskeligt ved at færdes alene, selv om det direkte
Syn er ganske normalt. Det vil let forstaas, at
det opstilles som en Betingelse for at opnaa
Tilladelse til at føre Motorvogn, at Synsfeltet
skal være normalt, og det vil forstaas, at alle
Dyr, der skal redde sig ved Flugt, har Øjnene
siddende paa Siden af Hovedet, saa at
Synsfeltet bliver saa stort som muligt, og det i. S.
saa tidligt som muligt kan henlede deres
Opmærksomhed paa Farer.
G. N.
indirekte Tale, se direkte Tale.
indirekte Valg ell. middelbare Valg
kaldes Valg, hvorved den, som skal vælges, ikke
vælges direkte af Vælgerne, men af Personer, der
er valgte af disse. Valget foregaar altsaa i to
Tempi, og der bliver her modsat ved direkte
ell. umiddelbare Valg Tale om to Slags
Vælgere, Urvælgere og Valgmænd. I. V. er blevet
anvendt og anvendes endnu i adskillige Lande
ved Dannelsen af valgte Førstekamre for at
give Førstekamret et fra det andet Kammer
forsk. Udseende, selv om Valgretten er den
samme til begge Ting, hvorhos i Amerikas
forenede Stater samt nu efter Forfatningen af
1919 i Finland i. V. anvendes ved Valget af
Staternes Præsident.
I. V. i sin simpleste Form, saaledes at der
forud for det egl. Valg vælges Valgmænd, der
alene har til Opgave at foretage Valget, var
tidligere, særlig under Paavirkning af de første
fr. Forfatninger, ret alm., men forekommer nu
til Dags meget sjældent. Valget af det danske
Landsting, der allerede efter Grl. af 5. Juni
1849 skulde ske ved i. V., og som nu efter Grl.
af 1915 fremdeles sker paa samme Maade, men
nu dog saaledes, at saavel Valgmændene som
senere Landstingsmændene vælges efter
Reglerne for Forholdstalsvalg, samt Valget af de
Forenede Staters og Finlands Præsident er nu
omtr. de eneste kendte Eks. Der lader sig da
heller ikke fremføre meget til Gunst for denne
kunstige Valgmaade. Det, som den amerikanske
Unionsforfatnings Fædre vilde opnaa ved at
lade Præsidentvalget foretage ved i. V., var, at
det skulde blive selvstændige og særligt
forstandige Mænd, der ubundne af Partipolitiken
foretog Valget, men Resultatet har vist lige det
modsatte; det er i Amerika Partierne, der vælger
Valgmændene, og disse sidste stemmer efter
Partiinstruks, saaledes at Præsidentvalgets
Udfald som Regel er givet, naar
Valgmandsvalgenes Udfald kendes. Paa samme Maade har
det ogsaa andre Steder vist sig, at Valgmænd
altid stemmer efter Partiinstruks, saa at
Resultatet af i. V. regelmæssig ikke er, at
Partistillingen bliver væsentlig anderledes, end om
direkte Valg havde været afholdt, men kun
det, at de egl. Vælgeres Indflydelse paa
Valget af de enkelte Rigsdagsmænd bliver helt
tilintetgjort til Fordel for Partibestyrelserne.
Af større Bet. er i. V., hvor det ikke er egl.
Valgmænd, men i andet Øjemed valgte
Korporationer, der foretager Valget. Dette er
Tilfældet ved Valget af Førstekamret i fl. Lande,
saaledes i Sverige og Nederlandene, hvor 1.
Kammer vælges henh. af Landstingene og
Provinsraadene, i Frankrig, hvor Senatet vælges
af Departements- og Arrondissementsraadene
m. fl. foruden af Valgmænd for de enkelte
Kommuner, samt delvis i Belgien, idet en Del
af Senatet er valgt af Provinsraadene. Da de
paagældende Korporationer, der foretager
Valget, her regelmæssig vil være helt ell.
delvis valgte fl. Aar før, vil de lettere kunne
hævde en vis Uafhængighed af de øjeblikkelige
Partiforhold. Som Regel vil denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
