- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
290

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - indirekte Valg - Indirubin - Indisciplin - indise - Indisin - Indisk Archipel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Uafhængighed dog kun være et Skin, og da den
indirekte Valgmaade giver vidt Spillerum for
hemmelige Partimanøvrer og saaledes let kan føre
til politisk Korruption, er man i nyere Tid fl.
St. gaaet over fra i. V. selv i denne heldigere
Form til direkte Valg. Saaledes har navnlig
i Amerikas forenede Stater en
Forfatningsforandring af 1913 indført direkte Folkevalg til
Senatet, medens tidligere de to Senatorer, som
hver Stat skal vælge, skulde vælges ved i. V.,
nemlig af den paagældende Stats lovgivende
Forsamling.
K. B.

Indirubin, Indigopurpurin, findes i
ringe Mængde i den raa Indigo og dannes
sammen med Indigotin ved dettes syntetiske
Fremstilling; det er sammensat som
Indigotin, men danner metalglinsende,
chokoladebrune Naale, der ved Sublimation giver røde
Krystaller, og er opløseligt i Alkohol med
purpurviolet Farve.
R. K.

Indisciplin [’in-] (nylat.), Mangel paa Tugt
og Orden; indisciplineret, tøjlesløs,
utæmmet, uøvet.

indise, at bringe et Skib ind ved Isning, se
ise.
C. B-h.

Indisin, se Kromviolet.

Indisk Archipel [-arki-] (se Kort over
Bagindien). Ved dette Navn betegner man den
Øverden, der forbinder Asien med Australien.
De vigtigste Øgrupper, hvoraf Archipelet
bestaar, er: De store Sunda-Øer (Sumatra,
Java, med Madura, Borneo, Celebes),
de smaa Sunda-Øer (Bali, Lombok,
Sumbava, Sumba, Flores, Timor,
Sydvestøerne, Tenimber-Øerne og flere
mindre), Molukkerne (Halmahera,
Ceram, Amboina, Buro, Sula-Øerne,
Banda-Øerne og flere), Filippinerne
og Palauan-Øerne, Sulu-Øerne og
endelig fl. mindre Øgrupper i Farvandet
mellem de store Sunda-Øer saasom:
Riauw-Lingga-Øerne, Bangka, Billiton,
Anambas-Øerne og Natuna-Øerne.
Geologi og Overfladeforhold.
Sumatra, Java og Borneo ligger endnu paa
Asiens Fastlandssokkel, kun adskilt fra
Fastlandet ved Havarme, hvis Dybde er mindre
end 100 m. Mellem de øvrige Øer og Øgrupper
findes Farvande med meget urolige
Bundformer. Undersøiske Rygge veksler med dybe
Render og dybe Bækkener. I Banda Søen Ø.
for Celebes er endog maalt en Dybde paa 6505
m. Alt tyder paa, at de indiske Øer er Resterne
af et gl. Fastland, der i Tidernes Løb ved
Indstyrtninger af Jordskorpen er blevet adsplittet
i den uhyre Mængde af Øer. Skønt Øernes
geologiske Forhold endnu kun i grove Træk er
bekendte, kan man dog forfølge de vigtigste
Systemer af Foldekæder og Vulkanrækker.
Den malajiske Linie dannes af den
Bjergkæde, der som Fortsættelse af Andaman-
og Nikobar-Øerne strækker sig gennem
Sumatra, Java, Bali, Lombok, Sumbava, Flores og de
østlige Øer indtil Ombai. Ørækken hæver sig
brat op fra det indiske Ocean, der i kort
Afstand fra Kysterne naar Dybder paa 6000—7000
m, de største Dybder, der hidtil er fundne i
det ind. Ocean. I den Bjergkæde, der danner
Ørækkens Skelet, kan man paa Sumatra følge
tre parallelle Zoner, adskilte ved Længdebrud.
Den vestlige Zone, der bestaar af tertiære
Dannelser, er ved Tværbrud søndret i en Mængde
Øer: Pulo-Babi, Nias, Batu-Øerne,
Siberut, Mentawei-Øerne, Sikobo,
Nassau-Øerne og Engano. Ved en
Havarm, der dog kun i sin sydlige Del naar større
Dybder, er den adskilt fra Sumatra selv. Den
anden Zone, der danner Sumatras Vestkyst,
bestaar ud imod Havet af arkaiske Dannelser,
det midterste Parti af den er ganske dækket
af vulkanske Produkter, medens den østlige
Del bestaar af Tertiær. Ved en Længdedal, der
kan forfølges gennem næsten hele Øen,
adskilles den fra den, tredje, mest af palæozoiske Lag
dannede Zone. Paa Java kan ældre Dannelser
ogsaa paavises, men de er næsten overalt
dækkede af vulkanske Produkter; af lagdelte
Bjergarter er kun de tertiære hyppige. Fra de østl.
Øer kendes kun tertiære og vulkanske
Dannelser. Paa tværs af Bjergkædens Længderetning
strækker sig et stort Antal Tværspalter, langs
hvilke mere ell. mindre betydelige Sænkninger
har fundet Sted, hvilke som Dale strækker sig
tværs over de større Øer, ell. som Havarme
mellem disse og de mindre Øer. Af disse sidste
naar kun Lombok-Strædet mellem Bali og
Lombok en Dybde af over 100 m. Til disse
Tværspalter er ogsaa Vulkanerne knyttede, af
hvilke der paa Sumatra findes 59, hvoraf 5
virksomme, i Sunda-Strædet den for sit
frygtelige Udbrud 1883 bekendte Vulkanø
Krakatau paa Java over 100. De smaa Sunda-Øer er
ligeledes overordentlig rige paa Vulkaner. Paa
Lombok ligger Rindjani (3800 m), og over for
paa Sumbava Vulkanen Ngenges. Kun den østl.
Ø, Ombai, er vulkanfri. Uhyre er de Masser af
Lava og Aske, som disse Vulkaner har bragt
op til Jordens Overflade, og som dækker store
Dele af Øerne. Banda-Linien danner
Archipelets Østgrænse og er adskilt fra Australien og
Ny-Guinea ved oceaniske Dybder. Den er i
langt højere Grad adsplittet end den forrige,
og dens Bestanddele adskilles ofte fra
hinanden ved betydelige Havdybder. Den
begynder med Sumba og fortsætter sig over Savu,
Rotti og Timor. Som videre Fortsættelse maa
anses: Sydvestøerne, Tenimber-Øerne, Ceram
og Buru. Disse Øer synes at være Resterne af
en gl Bjergkæde, bestaaende væsentlig af ældre
Dannelser, til Dels overdækkede af tertiære
Kalksten. En indre vulkansk Zone, der
begrænser Banda-Søens Sænkningsomraade, strækker
sig over Øerne: Roma, Dammer, Tijau, Nila,
Serua, Manuk og Neira. En ydre vulkansk Zone
dannes af Øerne: Moa, Tijoor, Manawoko.
Øerne Halmahera og Morotai er dannede af
arkaiske og palæozoiske Lag; Brudlinien mod
Molukker-Strædet betegnes ved Vulkanøerne:
Ternate, Tidore, Batjan m. fl. Borneo og
Celebes er kun lidet vulkanske, hvorimod
Filippinerne, svarende til denne Øgruppes stærke
Søndersplittede, er overmaade vulkanrige,
Fl. Rækker af Vulkaner kan skelnes, hvilke
begrænser de store Sænkningsomraader. Fra
Vulkanen Saputan paa Minahassa (Celebes)
begynder saaledes en Rk., der fortsætter sig over

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0300.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free