Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indisk Archipel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Malajerne er stærkt paavirkede ved Blanding
med Urbefolkningen og med senere
indvandrede Folk. Særlig Javas Befolkning er blevet
paavirket ved Indvandring fra Forindien i den
senere Oldtid og i Middelalderen.
I Kultur staar de Indfødte paa
overordentlig forsk. Standpunkter. Nogle Stammer lever
som Skovnomader i Øernes indre uvejsomme
Bjergegne, men de fleste er dog fastboende
Agerdyrkere, og Battakerne paa Sumatra f.
Eks. har drevet det til en forholdsvis høj
Udvikling. De har en egen Bogstavskrift, men er
ved Siden heraf Menneskeædere og er ligesom
de øvrige hedenske Stammer uden politisk
Sammenhold. Til Dannelse af Stater har Beboerne
af det i. A. kun hævet sig under Indflydelse af
Kulturstrømninger fra Fastlandet. I
Middelalderen bredte Hinduismen sig over store Dele
af Archipelet og havde sit Hovedsæde paa
Øst-Java, der naaede en høj Kultur. Nu er den
hinduiske Religion indskrænket til Bali, men
talrige Ruiner paa de forsk. Øers Kyster og
fremfor alt paa Java vidner om dens fordums
Udbredelse. I 15. Aarh. begyndte Islam at
udbrede sig over Øerne og er nu eneherskende
paa Java og paa Kysterne af de fleste af de
andre Øer, hvor Muhammedanerne har
grundlagt Stater, der dog nu alle er komne under
europ. Overhøjhed, f. Eks. Atjeh paa
Sumatra, Brunei paa Borneo, Sulu-Øerne, Surakarta
og Djokjokarta paa Java. Til den
muhammedanske Kulturs Udbredelse har især
Malajerne, i snævrere Forstand, bidraget, der som
Sørøvere og Handelsfolk har udbredt sig fra
Sumatra over Malakka og det i. A.’s Kyster,
hvor de har dannet talrige Smaasultanater og
har gjort deres Sprog til et lingva franca,
hvori alt Samkvem mellem Europæerne og de
Indfødte foregaar selv paa Java, hvor dog
Malajerne er forsvindende i Sammenligning
med Javanesernes, Sundanesernes og
Maduresernes Millioner. Den største Del af
Befolkningen hører i sproglig Henseende til den
malajiske Sprogæt. De mørke Urindbyggere hører
derimod til egne Sprogætter, og endelig findes
fl. St. mongoloide Folkeslag, f. Eks. paa
Smaaøerne V. f. Sumatra, som taler ikke-malajiske
Sprog. Af fremmede Folkeslag lever fl.
Indvandrere paa Øerne, navnlig er Kineserne og
Blandinger af dem og de Indfødte talrige;
Kinesermestizerne skal i nederlandsk Indien
udgøre 300000, og ligeledes findes de i stort
Antal paa Filippinerne. Ringere i Antal er
Armeniere, Arabere og Klinger (Tamuler). Af
størst Bet. er naturligvis Europæerne, der
har gjort sig til Herrer over hele Archipelet,
i hvert Tilfælde nominelt; thi uden for Java
findes endnu paa de fleste Øer uundertvungne
Stammer. I nederlandsk Indien lever omtrent
50000 Europæere og Mestizer, medens de paa
Filippinerne tælles i Hundredetusinder. Paa
sidstnævnte Øgruppe har ligeledes de
Indfødtes Flertal antaget den rom.-kat. Religion,
medens Kristendommen i de nederlandske
Besiddelser kun har gjort ringere Fremskridt. I
politisk Henseende falder Archipelet i 4 Dele:
de nederl., am., britiske og portug. Besiddelser.
Nederl. Indien omfatter den største Del af
Archipelet, 1520628 km2 med 38 Mill. Indb. Til
de forenede Stater hører Filippinerne med
296310 km2 og 8 Mill. Indbyggere. Britisk
er den nordlige Del af Borneo, 209800 km2
med 700000 Indb. Portugiserne ejer den
østlige Del af Timor og nogle nærliggende
Smaaøer. 18989 km2 med 300000 Indb.
Historie. Indiens Herligheder har altid
staaet for de vesterlandske Folk i et gyldent
Skær, og bl. dem ikke mindst de kostbare
Krydderier, som Indiens Øer frembringer. At
bemægtige sig Handelen med disse var et
Maal, som Portugiserne straks satte sig, efter
at de havde opdaget Søvejen til Indien og sat
sig fast paa Forindiens Kyst. Den første
Europæer, der besøgte Molukkerne, var
Bologneseren Lodovico Barthema (1504), men først efter
at Portugiserne Sommeren 1511 havde sat sig
fast paa Malakka, udrustedes en Ekspedition
under Antonio d’Abreu, der ved Gaver og gode
Ord skulde vinde de Indfødte for
Portugisernes Interesser, og de flg. Aar afsendtes flere.
Imidlertid var det blevet Portugiserne bekendt,
at Spanierne tænkte paa ad anden Vej at
bemægtige sig Molukkerne, hvorfor der
udrustedes en Flaade paa 6 Skibe og 300 Mand, der
fra Malakka sendtes Ø. paa under Anførsel af
Antonio de Brito. Paa Vejen anløb han Java
og hørte der, at der allerede havde vist sig
Spaniere paa Molukkerne. Det var Resterne
af Magalhães’ Ekspedition, der 1519 var sejlet
ud fra Spanien for at naa Molukkerne Ø. fra.
Efter at være sejlet S. om Amerika landede
Magalhães 28. Marts 1520 paa Øen Limasagua
paa Filippinerne og besøgte derefter Byen
Cebu, hvis Fyrste Søndagen efter hans
Ankomst lod sig døbe og svor Lensed til Kejser
Karl, hvorefter han ophøjedes til Overherre
over de andre Fyrster paa Øen Cebu, og da to
af disse vægrede sig ved at anerkende denne
Omordning af Forholdene, lagdes deres Byer
uden Modstand i Aske. De forsk. Misfornøjede
fandt imidlertid Tilhold paa Naboøen Mactan,
og under et Angreb paa denne Ø blev
Magalhães dræbt. Denne Begivenhed gav Anledning
til, at Cebuanerne svigtede Venskabet med
Spanierne, dræbte den ny Overbefalingsmand
raa Flaaden og nedrev de Kors, de havde
plantet. Spanierne maatte derfor forlade
Stedet. Under Anførsel af Portugiseren Juan
Cr-valho sejlede de derpaa til Brunei paa Borneo,
og da den der herskende muhammedanske
Fyrste kun var lidet imødekommende, sejlede de
bort og anløb Øerne Palauan, Cagayan, Sulu,
Mindanao og Serangani-Øerne, hvor de fik en
Lods, der førte dem til Sangir, hvor de
fangede en Malaj, der lodsede dem til Tidore, en
af Molukkerne. Carvalho var imidlertid afsat
som Anfører. Spanierne sluttede nu
Traktater med fl. Fyrster, og derpaa afsejlede det
ene af Ekspeditionens Skibe over Amboina og
Timor S. om Afrika til Europa, medens det
andet Skib blev nogen Tid for at reparere og
derpaa afsejlede til Panama efterladende 6
Mand for at varetage Handelen. Dog allerede
5 Uger efter ankom Brito’s Flaade, i hvilken
Anledning Radshaen af Tidore, der kort i
Forvejen havde svoret Lensed til Kejseren, straks
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
