Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - indiske Sprog - indisk Figen - indisk Filologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Punkter. Genetiv-Postpositionen er adjektivisk
og retter sig, hvor den bøjes, efter det
styrende Ord. Hele det grammatiske System er
ganske moderne, og selv nærstaaende
Dialekter kan opvise store indbyrdes Forskelligheder
i de grammatiske Elementer. Om Ordfølgen
faar man en Forestilling ved den praktiske
Regel, at »naar man vil oversætte en Sætning,
skal man begynde bagfra og tage den i
omvendt Orden«. Af Sprogenes historiske
Udvikling fremgaar det, at de Ligheder, som man
ved en flygtig Betragtning finder mellem de
ariske Sprog i Indien og de dravidiske og
kolariske, intet har at betyde. For øvrigt er en
Mængde ariske Ord optagne i de dravidiske Sprog
og til Dels omvendt, og de kolariske trænges
mere og mere tilbage. Si. og i Alm. Hindustani
trykkes mest med arabiske Bogstaver; de
andre bruger Devanagari; Gu. dog med visse
Afvigelser; Pa., Be. og Or. samt Singhalesisk
hver sin særegne Sideform, ved første Øjekast
ofte ganske ukendelig; Pa.’s kaldes Gurmukhi.
Til skriftlig Brug anvendes en Mængde meget
ulæselige Former. (Litt.: se Bengali,
Brahui, Dom, Elu, Gujarati, Hindi,
Hindustani, etc. Endvidere E. Heuman,
»Grammatisk Studie öfver Santalspråket«
[Oversigt over d. kgl. Danske Vidensk. Selsk.
Forhandl. 1892]; Vilh. Thomsen,
»Bemærkninger om de khervariske [kolariske]
Sprogs Stilling« [smst.; jfr »Den nordiske
Santalmission 1867—1892«]; E. Schlagintweit,
»Geographische Verbreitung der Volkssprachen
Ostindiens« [»Sitzungsbr. d. Münchener Akad.«,
1875]; Fr. Müller, »Reise der Fregatte
Novara, linguistischer Theil« [Wien 1867]; Cust,
A sketch of the modern languages of the East
Indies [London 1878]; Beames, A
Comparative Grammar of the modern Aryan languages
of India [3 Bd, London 1872—79]; Hörnle,
A Comparative Grammar of the Gaudian
languages [smst. 1880]; Hörnle & Grierson,
Bihari Dictionary [smst. 1885] samt øvrige
Arbejder af Grierson; Leitner, The
languages and races of Dardistan [2. Opl.,
Lahore 1877]; Biddulph, Tribes of the Hindoo
Koosh [Kalkutta 1880]; Leitner, The Hunza
and Nagyr Handbook [2. Opl. Woking 1893].
En samlet Oversigt over de forsk. nulevende i.
Sprog og Dialekter findes i det store, endnu
ikke afsluttede Værk Linguistic survey of India
[1903 ff.]. Jfr ogsaa Himalaja-Folk og
Birma).
(S. S.). D. A.
indisk Figen, se Opuntia.
indisk Filologi. 1) Den Art Filologi, som
Inderne selv har drevet uden europæisk
Paavirkning. Den begyndte som et Hjælpemiddel
til Veda’ernes korrekte Bevarelse og rette
Forstaaelse (se Vedanga). Det ældste indiske
filologiske Værk er den saakaldte
Pada-Tekst (»Ord-Tekst«) til de 4 Veda’ers
oprindelige Kerne; dens Særkende er, at Ordene
anføres hvert for sig uden Sammenhæng, saaledes
som de vilde lyde, naar de stod alene, i
Modsætning til den fortløbende Tekst
(Samhita-Teksten), hvor de udtales i Sammenhæng og
influerer paa hverandre, hvilket kunde give
Anledning til Misforstaaelser, navnlig da
Veda-Sproget afveg betydelig fra det sædvanlige
Sprog. Endnu vidtløftigere er Kramapatha
og navnlig Jata-patha. Forholdet mellem
Pada- og Samhita.-Teksten for hver enkelt
Veda’s Vedk. (ja, for hver Redaktion, hvori den
forelaa) saavel som særdeles fine fonetiske
Anvisninger til den rette Udtale behandles i
Pratiçakhya’erne (s. d.). Ogsaa
Metrikken (chandas) var en Vedanga. Endelig
samlede man i Nirukta vanskelige
Veda-Ord, ordnede i synonymiske Grupper, som man
forklarede, saa godt man kunde (ved Hjælp af
en meget primitiv Etymologiseren), og belagde
med Eksempler. Man var allerede tidlig bleven
opmærksom paa de vigtigste Ordklasser, og
visse Steder i Ritualet krævede Gudenavnet
Agni’s Bøjning, i alle Kasus. Efterhaanden (som
det synes, Aarhundreder før Christus) opkom
en yderst indgaaende videnskabelig
Beskæftigelse med det verdslige Sprog, aabenbart
med det Formaal at sikre Sprogets
Korrekthed. Der nævnes forsk. Skoler ell. rettere
Grammatiksystemer, af hvilke Panini’s i
Længden blev det mest benyttede. Til et
saadant System hører: 1) en Dhatupatha ɔ:
en m. H. t. Grammatikken ordnet Fortegnelse
over alle i Sproget forekommende, navnlig
primære, Verbalstammer med en kortfattet
Angivelse af deres Bet. m. m.; 2) en
Ganapatha ɔ: en Samling af de andre Ramser,
som der er Brug for, men som ikke meddeles
i Grammatikken (hvor der kun henvises til
dem); 3) Unnadi-Sutra’er ɔ:
Sammenstilling af en Mængde Ord, som formodes at være
afledte af Verber, men hvis formentlige
Afledning enten er uregelmæssig ell. af andre
Grunde ikke er medtagen i Grammatikken; 4)
selve Grammatikken (Vyakarana,
Çabdanuçasana) ɔ: Lydlære, Afledning,
Bøjning og Syntaks (den sidste noget mager), som
forener den minutiøseste Fuldstændighed med
den yderste Kortfattethed (»en Grammatiker
glæder sig mere over at kunne spare en halv
StaveLse end over at faa en Søn«), hvorfor der
hører et System af Fortolkningsregler
(paribhasha) til til Forstaaelse af Bogens Teknik;
5) en Linganuçasanao: Regler om
Ordenes Køn. Til Panini’s Grammatik er forfattet
Varttika’er (Bemærkninger med væsentlig
didaktisk Formaal, beregnede paa at faa
Lærlingen til at fordybe sig i Reglerne og forstaa
dem rigtig i alle Henseender, dog ogsaa
virkelige Rettelser og Tilføjelser) af Katyayana
og til disse igen en »stor Kommentar«
(Mahabhashya, ligeledes med væsentlig didaktisk
Formaal), virkelige Kommentarer som Kaçika
og en systematisk omordnet Redaktion af Regler
og Kommentarer, kaldet
Siddhanta-Kaumudi. Endelig hører til de rent sproglige
Hjælpemidler endnu synonymiske og
homonymiske Ordbøger, af hvilke den berømteste er
»Amarakoça«. Hele dette imponerende
Apparat var beregnet paa at skulle læres nøjagtig
udenad uden endog den allerubetydeligste
Afvigelse. Der forfattedes ogsaa Digte til
Indøvelse af Grammatikkens og Retorikkens
Regler: »Bhattikavyam« (se Bhatti) og
»Halayudha’s Kavirahasya« (Indledn. af L. Heller,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
