Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - indisk Filologi - indisk Filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
henvises til de enkelte Artikler. (Litt.: Th.
Benfey, »Geschichte der Sprachwissenschaft und
oriental. Philologie in Deutschland« [München
1869]; James Darmesteter, Essais
orientaux; E. Windisch, »Geschichte der
Sanskrit-Philologie und indischen
Alterthumskunde«, 1. Del 1917 [i »Grundriss d.
indoarischen Philologie«, I, 1. Heft B]).
(S. S.). D. A.
indisk Filosofi er udgaaet fra Religionen
(Veda’erne). Allerede Henoteismen (se indisk
Religion) gør umiddelbart Indtryk af at
skyldes en Refleksion; denne gik videre i
panteistisk-kosmologisk-metafysisk Retning; Figurer
som Aditi og Agni gør Tilløb til at blive
panteistiske Principper, hypostaserede Tilnavne
som Dhatar og Viçvakarman
(»altvirkende«) til at blive monoteistiske Guder; om
Urofferet (Purusha) se Brahmán;
Modsætningen mellem Skaberguden og Urvandene
gaar senere igen i Modsætningen mellem
Aanden (purusha) og Materien (pradhana,
prakriti); mere filosofisk siges: »af det
ikkeværende fremgik det værende«; ogsaa Kræfter
som kama (»Attraa«, navnlig efter Selskab
ell. Afkom) og tapas (»Hede«) kappes om at
blive Urprincip, og da Frygten for Døden
ogsaa spiller ind med (idet den gl. umiddelbare
Udødelighedstro ikke mere slaar til), sættes
ogsaa Livsaanderne (prana) ell. Selvet
(atman) som det uforgængelige Urprincip;
bráhman gik dog af med Sejren; ved at
identificeres med atman blev det ikke blot den
store Verdens Urgrund og Frembringer, men
ogsaa den enkelte Skabnings indre Leder
(antaryamin) og bor i Hjertet som den
individuelle Sjæl (jiva); »Befrielsen« kaldtes
fra først af »Udødelighed«, men af en højere
Art end den gl. vediske: der maatte ved
Spekulation og Ekstase naas en højere Viden,
ellers gik man »fra Død til Død«; Sjælens
Vedvaren efter Døden stod altsaa fast i alle
Tilfælde, men hermed var »Udødeligheden« ikke
givet; her knytter Teorien om
Sjælevandringen sig til, som maa antages at have
bestaaet i Religionen hos en stor Del af
Befolkningen uden tidligere at have kunnet
komme ind i Litteraturen, da der argumenteres ud
fra den som fra en umiddelbart given
Kendsgerning. Befrielsen fra Sjælevandringen blev
Filosofiens (ligesom Religionens) Formaal; den
evige Salighed var af en ganske anden Art end
de ret jordiske, endelige Nydelser i
»Himmelen«: en fuldstændig uforstyrret Apati uden
Bevidsthed om den ydre og endelige Verden
(jfr dhyana) Fra det i Veda’erne (med
Brahmana’erne og især Upanishad’erne) givne
usystematiske Grundlag udviklede sig for det
første 6 »ortodokse« brahmanistiske Systemer
(darçana): 1—2) Mimarpsa
(»Overvejelse«, »Eksegese«), den ene
(Purva-Mimamsa, tilskrevet Jaimini) om de i Veda’erne
foreskrevne Ofre, den anden
(Uttara-Mimamsa ell. Vedanta, tilskreven
Badarayana) om den spekulative Del af
Veda’erne (navnlig Upanishad’erne):
monistisk-spiritualistisk (jfr Advaita, Atman,
Bhagavadgita, Bráhman, Çankara). 3—4)
Sankhya (formodentlig »Spekulation«,
»Rationalisme«, tilskreven Kapila) og Yoga
(»Andagtsøvelse«) er dualistiske: over for en
talløs Mængde Sjæle (purusha) staar
Materien ell. Naturen med de 3 Gunaer (s. d.),
evig som Sjælene; »Befrielsen« beror paa, at
Sjælen fuldstændig sondrer sig fra Materien og
indser, at den er ganske forsk. derfra; de
indeholder et vidtløftigere og friere
Evolutionssystem (af »Naturen«, 24 Principper;
purusha er det 25.) end den af sine Skriftsteder
mere bundne Vedanta og en til buddhi (ikke
til purusha) knyttet Psykologi; der skelnes
mellem de 5 ublandede, for Mennesker usynlige
Grundstoffer (tanmatra, ikke Atomer)
og de grove (synlige, blandede) Elementer
(Jord etc); Sankhya var opr. erklæret ateistisk,
Yoga teistisk; senere blandedes de stærkt
sammen med Vedanta. 5—6) Vaiçeshika (»om
de karakteristiske Kendetegn«, tilskreven
Kanada) og Nyaya (»Logik«, tilskreven
Gotama), som er dualistiske og
atomistiske (ligesom Jaina’ernes), er ordnede efter
specifik filosofiske Hensyn, Vaiçeshika efter de
6 (senere 7) logiske Kategorier (Substans,
Kvalitet etc), Nyaya efter den filosofiske Metode,
saaledes som den kommer til Anvendelse i
Polemik og Diskussion (f. Eks. 1: Bevis; 2: det,
som skal bevises; 3: Tvivl; 7: Syllogismen; 8—
16: Metoder i Diskussionen under forsk. Forhold);
de opfatter ikke buddhi som en Substans, men
som en Egenskab ved den bundne Sjæl; de
skelner mellem de egl. »Sanseorganer«, som
er Atomer, og deres Sæde (Øret etc); hver
Slags Legeme bestaar kun af eet Element; men
foruden de Væsener, hvis Legemer bestaar af
Jord (Mennesker etc), gives der (ligesom hos
Jaina’erne) andre, hvis Legemer bestaar af
Vand, Lys ell. Luft; Æteren (akaça) indtager
en Særstilling; Atomerne (anu) forbinder sig
ved en uset Kraft ell. ved Guds Vilje etc —
Som Erkendelseskilder anerkender
Vaiçeshika’erne (ligesom Buddhisterne) kun Sansning og
Slutn., de andre tillige Meddelelse (inkl.
Aabenbaring); hertil føjer Nyaya og begge
Mimamsa’erne Sammenligning, og Mimamsa’erne 1 ell.
2 andre (som dog allerede ligger i de 3 første).
Der er selvfølgelig en Mængde Forskelligheder
i det enkelte mellem de forsk. Systemer, f. Eks.
(foruden hvad der ligger i det ovf. anførte),
om Sjælen er aktiv (naar den er i Forbindelse
med sine Redskaber, Sanserne og Organerne)
ell. passiv, om den er intelligent og sensitiv i
sig selv ell. kun i Forbindelse med manas og
buddhi; om manas er uendelig stort ell.
uendelig lille ell en Mellemting; om
Sanseorganerne stammer fra ahankara; hvorfra
Himmelens blaa Farve stammer; om Guld er et
særligt Element ell. fast Lys ell. dette blandet
med Jord; om Mørke er et særligt Stof (ell.
Farve) ell. Negation af Lys; om Lyden er evig
ell. ikke; om Sjælen i Brabmán’s Bolig endnu
har Legeme ell. ikke, og om den, naar den er
naaet saa vidt, endnu kan genfødes i næste
Kalpa (se Brahmanisme, S. 812) etc.;
fremfor alt, om Sjælen er individuel ell. eet
med bráhman, og om der skal antages
baade et materielt og et aandeligt Princip ell.
kun eet (bráhman). Fremstillingen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
