Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - indisk Filosofi - indisk Gult - indisk Hamp - indisk Kartoffel - indisk Kosmologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
darçana’erne er aldeles dogmatisk ell. syntetisk;
Grundlaget for hvert System er et Sæt meget
lakoniske og i sig selv saa godt som
uforstaaelige, til Udenadslæren bestemte Sutra’er
(»Ledetraad«), tilskrevne ovenn. Forfattere og
forklarede af en Mængde Kommentarer o. a.
paa dem baserede Skr, hvor man maa søge
den virkelige Lære. — Der var mange
kætterske Systemer, saaledes de rent materialistiske
Lokayatika’er (førte tilbage til
Carvaka), der ikke alene (som Buddhisterne)
benægtede Sjælens Eksistens (den er kun den i
Legemet organiserede Materie), men ogsaa
Sjælevandringen (jfr nastika); en Del
Sekter havde en særlig religiøst farvet Filosofi
(som Paçupata’er og Pancaratra’er);
om Buddhismen og Jainismen s. d. —
I. F. er øjensynlig opstaaet uden fremmed
Paavirkning; Grækerne var tilbøjelige til at
føre deres gl. Filosofi tilbage bl. a. til indisk
Indflydelse; Overensstemmelserne ser dog ret
tilfældige ud undtagen for Pythagoras’ Vedk.
(navnlig Sjælevandringsteorien); derimod taler
meget for, at Gnostikerne og Nyplatonikerne
er paavirkede fra Indien; i den nyeste Tid er
Schopenhauer og Hartmann berørte af i. F.,
særlig af Buddhismen (se R. Falke, »Der
Buddhismus in unserem modernen deutschen
Geistesleben« (1903). (Litt.: se de enkelte Art.;
Colebrooke, Miscellaneous Essays [London
1837]).
(S. S.). D. A.
indisk Gult er en Blanding af nitreret
Difenylaminorange med Nitrodifenylaminer, der
faas ved Indvirkning af Salpetersyre paa
Difenylaminorange. Det er et okkergult Pulver,
som opløses i varmt Vand med citrongul Farve,
og farver Silke og Uld gul i surt Bad. I. G.
benyttes endvidere som Betegnelse for
Kaliumkoboltonitrit, Koboltgult, der finder nogen
Anvendelse i Kunstmaleriet.
R. K.
indisk Hamp, se Gambohamp og
Haschisch.
indisk Kartoffel, se Ipomæa.
indisk Kosmologi. I Rigveda forekommer
forsk. Inddelinger af Verden: 1) Jord, Luft og
Himmel; 2) de samme samt divo naka
(Himmelhvælvingen med Stjernerne oven over
Skyhimmelen); 3) de samme samt den usynlige
Verden allerøverst; 4) Jord og Himmel
tredobbelt m. m.; Nattens, Dagens og
Himmellegemernes Gang ell. Kørsel over Himmelen
tilskrives Savitar. Hvor Solen bliver af om
Natten og Stjernerne om Dagen, staar som en
Gaade. Vandene (Floderne, ofte bestemt 7)
flyder fra Bjergene baade over Jorden til
Havet og ogsaa over (ɔ: under) Himmelen;
Vandene paa (under) Himmelen udgør et Hav
og sendes ned som Regn af Parjanya;
derved befrugtes Jorden, idet Agni (Ilden, som
ogsaa er Solen, Lynet og Legemsvarmen) er
skjult til Stede i Vandene og derfra gaar ind i
Planterne og Dyrene samt Menneskene; den
med Agni nærbeslægtede Soma er en Offer- og
Udødelighedsdrik. Vandene, Solen,
Morgenrøden og Køerne har maattet erobres fra
Slangen (se Ahi) Vritra, som boede i Bjergene,
og andre onde Væsener ved Jordens
Grænser, hvilke holdt disse Goder indespærrede,
indtil Indra (den indiske Thor) dræbte
Uhyrerne og befriede deres Fanger, understøttet
af sin Ven Vishnu, som ved at tage Verden
i tre Skridt (og derved vel sagtens skille
Himmelen fra Jorden) skaffede Plads for Indra til
at kaste sin Kølle efter Vritra. Der er Tegn
paa, at man ogsaa har opfattet Sagen saaledes,
at Bjergene selv agerede Vritra’er (se Indra),
og i den brahmanistiske Tid, da Solens Op- og
Nedgang forklaredes ganske anderledes, gik
endnu den gl. Opfattelse af Forholdet igen i
Forestillingen om nogle Rakshasa’er (Jætter)
ved Navn Mandeha’erne, som var
forbandede til at dø om Dagen uden varigt at kunne
blive af med Livet, og som derfor vil æde
Solen, naar den skal til at staa op (i
Morgendæmringen), og forhindres derfra ved
Morgenofferet. Men Vandene etc. vilde kun gøre
Ulykke, hvis de ikke fulgte deres bestemte
Baner; dette besørges af Varuna, som
overhovedet vaager over Naturens lovmæssige
Orden (rita). At Himmelen, Vandene og Solen
ikke falder ned, etc., er et Vidnesbyrd om
Gudernes (navnlig Varuna’s) maya
(overordentlige Snildhed og Trolddomsmagt).
Guderne bevæges til og styrkes til deres Gerning
ved Offeret, som selv er en Slags Trolddom, en
Efterligning af det himmelske Offer, som
Guderne selv anvender, og hvorved i sidste
Instans Verden er bleven til. Verdensordenen og
Offeret betegnes med det samme Navn (rita).
De fromme Fædre, som har ofret og drukket
Soma i gl. Dage, kommer efter Døden til
Yama i »Vishnu’s højeste Skridt« (den
øverste Himmel), hvor de lever i Herlighed og
Glæde i Gudernes Selskab som guddommelige
Væsener. — I Brahmanismen, særlig
Purana’erne, gaar de 7 Floder igen i den
himmelske Ganges og Alakananda’s 7 Grene;
hertil kommer de 7 koncentriske Have. De 7
Verdener gaar, dels horisontalt, dels vertikalt,
igen paa 4 Maader: 1) Jambudvipa’s af
Bjerge adskilte 7 Bælter; 2) de 7 Dvipa’er;
3) de 7 Verdener oven over hinanden; 4) de
7 Patala’er under hinanden. Systemet er til
Dels paavirket af de yngre religiøse og
filosofiske Forestillinger (derfor tilføjer Sekterne
særlige Himle for Vishnu etc). Ogsaa Bjergene
gaar igen, dels a) som Centralbjerget Meru,
identificeret med Svarga (»Himmelen«) som
Gudernes Bolig i Modsætning til
Daitya’ernes og Danava’ernes Bolig i Patala og
de endnu dybere liggende Helveder; b) dels
som Lokaloka-Bjergene, der omgiver hele
Jorden, og uden for hvilke der er Mørke.
Hiranyagarbha gaar igen som Brahmán i
Ægget, og de himmelske Vande (ell. det
himmelske Hav) lægges, øjensynlig iflg. en efter
det øvrige System tillempet Opfattelse af et
Punkt i Sankhya-Filosofien, uden om
Æggeskallen (jfr Bhagiratha). Spørgsmaalet
om Verdens Tilblivelse er løst; man har faaet
en Skabergud (Brahmán), et over denne
staaende evigt Princip (bráhman), og
periodiske Skabelser og Tilintetgørelser fra
Evighed af; om de hertil knyttede
Forestillinger om umaadelige Tidsafsnit (Kalpa’er,
Manvantara’er og Yuga’er, m. m.) se
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
