Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - indisk Kosmologi - indisk Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Brahmanisme og de enkelte Artikler.
Solens Opgang og Nedgang forklares af, at den
gaar rundt om Meru, som skjuler den om
Natten, medens den lyser paa den anden Side af
Bjerget; N. er (undtagen i selve
Verdensbeskrivelsen) enhver Retning fra Jordskivens
Omkreds til dens Centrum (Meru), S. det
modsatte, Ø. og V. henh. ethvert Punkt, hvor Solen
for Iagttageren paa vedk. St. kommer frem
om Morgenen og forsvinder (skjules af Meru)
om Aftenen; dens enhjulede Vogns Akse og
Aag er fæstede til Nordstjernen ved Snore;
dens Deklination kommer af, at disse Snore
slappes i det Halvaar, da den gaar mod S., og
strammes, medens den gaar mod N., og dog
gaar Hjulet paa det høje ringformige
Manasottara-Bjerg midt i Pushkara-dvipa; Aaret
bliver Gudernes Døgn. Regnen forklares af, at
Solen opsuger Vand af Havene og giver det fra
sig igen; derved bliver Indra væsentlig
overflødig ved Siden af Parjanya; ogsaa de
øvrige vediske Guder bliver i Grunden
overflødige (Vishnu og Rudra indtager en
Særstilling). Forestillingen om de Dødes
Opholdssted er mere indviklet end, hvad man
kan se i Rigveda; dels træffes de luskende om
paa Jorden i Nærheden af deres tidligere
Hjemsted (se Preta), dels slæbte til Yama’s
Bolig, som nu er lagt imod S. (ɔ: i
Underverdenen; Yama identificeres med »Retfærdigheden«:
Dharma), dels som guddommelige Væsener
(Pitri’er, »Fædre«) drikkende
Udødelighedsdrikken (amrita) i Maanen, dels hos Indra
i »Himmelen« (Svarga; navnlig Helte og
store Selvplagere), ell., i Modsætning dertil, i
Helvede (Naraka, allernederst under
Jorden); Forholdet bliver end mere indviklet
derved, at de andre (i Virkeligheden ubekendte)
Afdelinger af Jambudvipa (navnlig
Uttarakuru) og de andre Dvipa’er er jordiske
Paradiser; det hele er dog kun temporære
Sjælevandringsstadier, og den, der er saa heldig at
blive »befriet«, slipper ud af det hele Kredsløb
til Brahmaloka ell. det tilsvarende hos
Sekterne. Den skabende og ødelæggende Kraft
er det absolutte (bráhman), det regulerende
Princip de forsk. Væseners »Gerninger«
(karman). — Buddhismens System er øjensynlig
opbygget af de samme Elementer som
Brahmanismens; men Jordens horisontale Ordning
om Meru er næsten den stik omvendte; der
er meget, som tyder paa, at Buddhismen
her har bevaret Hovedtræk af den ældre
Tradition, idet de 6 koncentriske Dvipa’er
uden om Jambudvipa i meget viser sig som
senere Fordoblinger af, hvad man havde
i de andre Afdelinger af Jambudvipa og
Bjergsystemerne om Meru, og selve Navnet
paa Manasottara-Bjerget (»N. f.
Manasa-Søen«) og dets lejlighedsvise Identifikation med
det »tretindede« Bjerg Çringin, paa hvis 3
Tinder Solen stod henh. ved Vintersolhverv,
Jævndøgn og Sommersolhverv, gør næsten
denne Antagelse til Vished; hertil kommer de
fire Verdensvogtere paa Lokaloka-Bjergene,
uagtet der allerede er fire paa Meru; en af
Bevæggrundene til Ansættelsen af de
ringformige Dvipa’er synes at have været den, at
man vilde have Solen i S. Til
Lokaloka-Bjergene svarer Cakkavala-pabbato. Solens
etc. Nedgang vil sige, at den gaar om paa den
anden Side af Yugandhara; dens
Deklination, at den gradvis een Gang hvert Aar gaar
fra Meru til Cakkavala’ens yderste Grænser og
tilbage igen. Teorien om Himlene m. m. er
meget vidtløftigere end i Brahmanismen for at
kunne passe til Buddhismens særlige religiøse
Forestillinger; Æggeskallen og Vandet m. m.
(fra Sankhya-Filosofien) uden om det hele
mangler; til Gengæld er Verdenerne
mangfoldiggjorte og ordnede i over- og underordnede
Grupper, hvoraf der findes en utallig Mængde.
Den skabende og ødelæggende Kraft er de
levende Væseners Karman (se
Buddhisme, S. 203 ff.). — Jaina’erne (se Jainisme)
kan ikke nøjes med een Sol, da den ikke vilde
kunne komme rundt om Meru i et Døgn;
derfor gaar der i Jambudvipa 2 Sole i samme
Bane, som altid befinder sig paa modsatte
Sider af Meru; længere ude, hvor Vejen
efterhaanden bliver længere, stiger Solenes Antal til
4, 12, 42 og 72; paa samme Maade forholder
det sig med Maanen, Planeterne og Stjernerne.
— Hos de af gr. Videnskab paavirkede
Astronomer er baade Brahmán’s Æg og den midt i
dette svævende Jordklode kugleformige (medens
Jorden i de tidligere Systemer var skive- ell.
cylinderformig og Brahmán’s Æg
halvkugleformigt); Meru, hvor Guderne m. m. bor, bliver
Nordpolen; Asura’erne bor ved Sydpolen; Patala’erne
er inde i Jorden; Solen staar ved Jævndøgnstid
i Zenith over Ækvator; i Surya-Siddhanta er der
kun eet Ocean, der omgiver Jorden som et
Bælte, medens de andre 6 koncentriske Have
og Dvipa’er udelades; i Siddhanta-Çiromani
(se Bhaskara) medtages de, men
forlægges alle til den sydlige Halvkugle; Kosmogonien
er den samme som i Purana’erne, kun hos
Aryabhata regnes der med Jordens
Omdrejning.
(S. S.). D. A.
indisk Kunst, kunstneriske Frembringelser
fra de Lande, som vi henregner til Indien, kan
ikke med Sikkerhed paavises fra en ældre Tid
end Midten af 3. Aarh. f. Kr.; men fra dette
Tidspunkt af kan man til Gengæld følge
Udviklingen af den i. K., i alt Fald i dens
væsentligste Omrids, lige til vore Dage. Vi mangler
sikkert nok ikke Genstande fra Indien, der
maa henføres til den forhistoriske Tid,
Redskaber og Vaaben af Sten og Bronze, Smykker
o. l., ja fl. af disse vidner om Smag og Sans
for smukke Former; men om nogen egl. Kunst
kan der ikke endnu ret vel være Tale i den
forhistoriske Tid i Indien. Af Fortællingerne
om Alexander den Store’s Tog til Indien ser
vi for øvrigt, at Kulturen i hans Dage var vidt
fremskreden i Landet, men intet Mindesmærke
er bevaret fra denne Tid. Der fandtes sikkert
allerede dengang større Bygninger mange St.
i Indien, men de var vistnok alle af Træ, et
Materiale, der endnu, anvendes i mange Egne
af Indien efter en vid Maalestok. Først Kong
Açoka (omtr. 250 f. Kr.) opførte Mindesmærker
af Sten og Jern, og af disse er nu adskillige
fremdragne. Foruden Indskrifter paa
Klippeflader lod han udhugge en Art Søjler af Sten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
