- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
307

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - indisk Kunst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Jern, som man kalder Lat’s og hvoraf
nogle foroven er prydede med Billedværk, en
udhugget Løve, et Hjul (et ældgammelt
Buddha-Symbol) o. l. Açoka beskyttede nemlig i høj
Grad Buddhismen, og fra den nærmest flg. Tid
har vi fl. Mindesmærker, alle buddhistiske;
men mange fl. er efterhaanden blevne ødelagte,
da Folket i Indien atter havde vendt sig helt
bort fra Buddha’s Lære. Nogle af de ældste er
halvkugleformede, gerne paa en cylindrisk
Underbygning hvilende Relikviebygninger, de
saakaldte Stupa’er (s. d.) ell. Toper. Disse
Relikviebygninger er ofte omgivne af en Kreds
af Piller ell. af Balustrader. Desuden anlagdes
der dengang efterhaanden mange Klostre ell.
Samlinger af Celler, ligesom der byggedes
Templer. Af saadanne Bygninger er der bevaret
fl., som er huggede ud i Klipperne
(Huletempler). Disse Bygninger prydedes ofte med
Billedværk i Relief; som Tiden skrider frem, stadig
mere. Ved at agte paa disse ældste indiske, i
Sten udhuggede Billedværker saavel paa de
omtalte Lat’s som særlig paa Templernes
Piller, Søjler o. l. vil man snart faa Øjet op for
en stærk Paavirkning fra den
oldpersiske Kunsts Side
, saaledes som vi
kender den fra Achæmænidernes Paladsruiner
i Persepolis og Susa. Men lige saa hurtig vil
man blive var, at de modtagne fremmede
Former er blevne stærkt omdannede og har faaet
paatrykt et ejendommeligt nationalt ind.
Stempel, et Forhold, som man vil genfinde overalt
i den i. K. paa hvert flg. Tidspunkt. Fremfor
alt ser vi Indiens rige Flora og Fauna afgive
mangesidet Stof til den ejendommelige
Udsmykning. At den oldpersiske Kunst tidlig har
øvet en ikke ringe Indflydelse paa Indiens
Oldtidskunst, er paa Forhaand rimeligt, naar man
betænker, at en Del af det nordvestlige Indien
fra Dareios I’s Tid indtil Perserrigets
Undergang, altsaa i hjenved 200 Aar, stod under
Perserne. Ja det er ikke umuligt, at vi fra disse
ældre buddhistiske Billedværker kan hente
Vink om Ornamentik og kunstnerisk
Udsmykning i Indien i den forhistoriske Tid. Paa
Skulpturer fra den ødelagte Tope ved
Amaravati, som har fundet en udmærket Plads bl.
British Museums Skatte, vil man paa de Dele
af Billedværkerne, hvor Husgeraad, Møbler
o. l. er afbildede, se antydet en ejendommelig
primitiv Ornamentik, sammensat af Linier og
Streger, som minder om Ornamentikken i
Europas forhistoriske Tid. Man tør derfor indtil
videre antage, at den ældste indiske
Ornamentik har haft en vis Lighed med Europas
forhistoriske Tid, og det saa længe,
indtil det Tidspunkt kom, da Inderens Haand var
øvet saa vidt, at han turde vove at gengive
Hjemlandets Planter og Dyr. Gaar vi et Par
hundrede Aar længere ned i Tiden, omtr. til
vor Tidsregnings Begyndelse, kan vi, gennem
bevarede Mindesmærker, paavise en anden
stærk fremmed Indflydelse paa den i. K. Den
kommer fra den græske Kunst og spores
særlig i Billedhuggerkunsten. Indtil nu er det
kun i Indiens nordvestligste Hjørne, i det gl.
Gandhara, Landet omkr. Kabul-Flodens Munding
i Indus og langs op med Kabul-Floden og i de
nærmeste Floddale, at denne Indflydelse kan
paavises; men det er ikke urimeligt, at ny
Fund vil vise, at Virkningen af denne græske
Kunststrømning ogsaa kan spores i andre Egne
af Indien og maaske allerede en Tid før Kristi
Fødsel. Forholdet er nemlig først for nylig
blevet klaret ved en fortræffelig Afhandling af
Vincent A. Smith i Journal of the Asiatic
Society of Bengal
, Bd 59-62 (Kalkutta 1889-93).
Videre Undersøgelser skyldes den fortrinlige
indiske Epigrafiker E. Senart i Paris (i Journal
Asiatique
, 1890) og særlig A. Grünwedel i hans
nedenfor omtalte Skr. om indisk buddhistisk
Kunst (i »Museum für Völkerkunde« i Berlin),
til hvis Undersøgelser atter A. Foucher i Paris
har føjet ny Bidrag (Revue de l’histoire des
religions
, Bd XXX, 1894). At den græske Kunst
kom til at indvirke paa den i. K., er let at
fatte, naar man mindes, at Alexander den
Store lod anlægge mange græske Byer i det
nordøstlige Afghanistan og tilstødende Egne (se
Indobaktrier). Paa Kristi Tid var vel det
græske Rige i disse Egne for længst faldet,
men det græske Element var endnu
livskraftigt (se Indo-Skythia), og det er derfor
ikke at undre sig over, at den i. K. endnu paa
dette senere Standpunkt lod sig befrugte af
den græske Kunst. I Beg. lod Inderne maaske
græske Kunstnere udføre de Værker, de
ønskede; fl. af de fundne Figurer er helt græske.
Men det varede ikke længe, før Inderne selv
arbejdede videre. Vi sporer nemlig snart
overalt den indiske Haand og den indiske
Tankegang. I Indien er Billedhuggerkunsten, der
særlig traadte i Religionens Tjeneste, ikke
kommen til saa stor Selvstændighed som i den
græske Kunst. Man har vel fritstaaende
Statuer, men de løses aldrig rigtig fra
Baggrunden, anbringes meget ofte i Nicher ell. nær
foran Vægge og Mure. Hvad der fremfor alt
lægges Vægt paa i den i. K., er Relieffet.
Den Balustrade, der gerne omgiver
Relikviegemmet (Topen), synes opr. ikke at have været
videre prydet med Ornamenter; men snart
fyldtes den helt med Billedværk, fremstillende
Scener hentede fra de mangfoldige
Fortællinger om Buddha’s Liv (jfr Jataka), der var
i Omløb, særlig om hans Tilværelsesformer før
hans Fødsel (Bodhisatva). Ved et nøjere
Studium af disse Billeder vil man snart lægge
Mærke til, at paa de ældre Mindesmærker er
Buddha selv aldrig afbildet. Men længere hen
i Tiden fremstilles han meget hyppig, snart
alene (ofte anbragt i en Niche), snart sammen
med andre, naar Optrin af hans Liv skildres.
Den ældste Type af Buddha er en
Apollo-Skikkelse. Men denne blev snart omdannet efter
indisk Mønster. — En lgn. Indflydelse som paa
Billedhuggerkunsten har den græske Kunst
ogsaa udøvet paa den indiske Malerkunst.
Men af denne er, som det let fattes, langt
mindre levnet os end af Billedhuggerkunst. I
Huletemplerne ved Ajanta er der imidlertid bevaret
en Del Fresker, som stammer fra Oldtiden (se
Burgess i Archæological Suruey of Western
India
, Nr 9), og som klart viser, at Indernes
Oldtids Malerkunst nnaa have hævet sig til en
ikke ringe Højde. En saadan Frihed i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0317.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free