- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
311

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - indisk Religion

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Disputter, der kan føres mellem forsk. kristne
Retninger indbyrdes; kan Modsigelsen mellem
den nuv. Tilstand, og hvad der fremgaar af de
ældre Kilder, ikke udlignes paa anden Maade,
saa siger man, at der gælder andre Regler i
Kali-yuga (ell. efter Krishna’s Komme) end
tidligere (f. Eks. m. H. t. at spise Oksekød), omtr.
ligesom man kommer ud over Modsigelser i
Mytologi og Sagnhistorie ved at henføre de
uforligelige Begivenheder i Beretningerne til
forsk. Kalpa’er; man kan i Praksis lade det gl.
falde, men forkaster det ikke i Princippet;
noget skrappere optraadte Buddhisterne og
Jaina’erne, men de regnes heller ikke for
ortodokse. Dødningeofrene (çraddha) og de
huslige Ceremonier (»Sakramenterne« m. m.,
se Brahmanisme) har holdt sig væsentlig
uforandrede, som det synes fra de allerældste
Tider. Det er i selve Gudsbegrebet og i den
hele Livs- og Verdensanskuelse, at der er
foregaaet en haandgribelig Udvikling, skønt mindre
radikal, end den synes ved første Øjekast. I
Veda-Religionen (s. d. og Indisk
Kosmologi
) træffer vi et System af Guder, som
er tilpassede omtr. som Hjulene i et Urværk,
saa at de alle er uundværlige og tilsammen
ved deres Virksomhed opretholder Verden som
en Slags kollektiv Organisme (Agni er deres
»Mund«, ikke deres Ske; Vayu, »Vinden«,
deres »Aande«, ikke deres Puster; Solguden
deres »Øje«, ikke deres Lygte m. m.); men
deres Individualitet er overordentlig udvisket;
Enheden træder i den Grad i Forgrunden, at
man kan tilskrive hver enkelt Gud alle de
andres Funktioner og erklære, at han alene
har skabt og opretholder Verden
(Kathenoteïsme); de overleverede Guder maa tidligere
have været mere selvstændige; de dyrkes
ganske vist endnu og er paa en Maade ordnede i
et monarkisk polyteistisk System med
Varuna som Konge (Indra var dog og havde vel
altid været mest fremtrædende og kaldes senere
»Gudernes Konge«); men dette staar mere som
en allerede blegnet, ell. maaske snarere som
en af de1 Toneangivende halvt om halvt opgivet
Overlevering; den virkelig levende Opfattelse er
den ovf. antydede; ja, den er i Færd med at
gaa over til ligefrem Panteisme (paa enkelte
Steder spillende over i Monoteisme; se Indisk
Filosofi
). Vishnu og endnu mere
Rudra (se Çiva) staar noget uden for Systemet,
rimeligvis fordi de allerede dengang dyrkedes
saa meget som udpræget personlige Guder, at
de ikke lod sig forflygtige. Offeret var
utvivlsomt overleveret fra den allerældste Tid;
til de ældre Tiders Barbari maa i hvert Fald
henføres de blodige Ofre, særlig Menneske- og
Heste-Offeret, af hvilket det første tidlig praktisk
talt forsvandt, medens Heste-Offeret bevaredes
som et kgl. Prærogativ (jfr. Brahmanisme,
c), S. 812). Offeret var en Slags Trolddom, som
i Virkeligheden konkurrerede med Gudetroen;
fra dette udgik det nærmest spiritualistiske
Princip bráhman, som i
Brahmanismen blev Betegnelse for det absolutte. Nu var
nemlig Panteismen fuldstændig trængt
igennem; Læren om Sjælevandringen
omformede hele Livs- og Verdensanskuelsen;
Offeret og de tilsvarende Guder havde mest
kun Bet. for de timelige Formaal, og Guderne
blev selv temporære Eksistensformer i
Sjælevandringssystemet; vilde man erhverve
Himmelen (Svarga), kastede mam sig over
Selvplageri ell. Askese, og Religionen
blev relativt en Forsagelsesreligion (»Himmelen«
var ganske jordisk); vilde man naa endnu
videre og slippe helt ud af Sjælevandringens
Kredsløb (opnaa »Befrielse«), blev ogsaa denne
Art Forsagelse kun et underordnet og i det
højeste forberedende Moment: det, det kom an
paa, var Viden om sit Forhold til det
absolutte, en Viden, som naas ved Spekulation
og Ekstase; den af et religiøst Formaal
bestemte Filosofi satte sig i Religionens Sted. I
selve Brahmanismen lagdes der dog endnu saa
megen Vægt paa dette Liv, at man bevarede
Veda-Religionen og Offeret for dets Skyld som
underordnet og forberedende Moment (se Læren
om de 4 Livsstadier under
Brahmaner, S. 810); desuden fortolkede man sin
højere Indsigt ind i selve Veda’erne og havde
deri et »aabenbaret« Grundlag for sin Filosofi;
en relativ Monoteisme hævdes derved, at det
absolutte virker i den endelige Verden gennem
en personlig Skabergud, Brahmán, der dog
ligesom de til en Slags Engle reducerede Guder
kun er en temporær Eksistensform.
Sjælevandringens Forløb bestemtes af Individets
»Gerninger« (Karman). Derved trængte ogsaa
Moralens Bet. sig frem, navnlig, da det i
første Instans kom an paa at slippe for
Helvederne og de ulykkelige Fødsler, i dens
negative Form (som ahimsa, se
Brahmanisme, S. 812). Med den saaledes opfattede Moral
stod de blodige Ofre i uløselig Modsigelse; de
maatte efter manges Mening nødvendigvis føre
til Helvede og bringe usigelige Kvaler over
deres Udøvere, hvorfor de i
Menneskekærlighedens Navn maatte afskaffes; til disse hørte
i alt Fald to af de forsk. Munkeordener,
som havde dannet sig for at arbejde paa deres
»Befrielse« (c. 6. Aarh. f. Kr.),
Buddhisterne og Jaina’erne (se Jainisme), som
stemmer overens i Hovedpunkterne med
Buddhisterne. Disse forkastede fuldstændig
Veda’erne og alt, hvad dermed stod i Forbindelse;
de lærte ikke noget om det absolutte og var
erklærede Ateister; kun to religiøse
Forudsætninger stod fast for dem:
Sjælevandringen og Karman; alt andet højere
filosofisk forkastede de ell. betragtede det med
konsekvent gennemført Skepticisme; den
»Uvidenhed«, som hildede Folk i Sjælevandringen,
var ikke Uvidenhed om det absolutte, men den
Indbildning, at der gives nogen varig og
virkelig Lykke i denne Verden; om denne Religions
senere Udvikling og delvise Forfald og
Tilbagegang til Brahmanismen, se Buddhisme (S.
206—7). Da selvfølgelig ikke hele Befolkningen
kunde tilfredsstilles med Spekulation, Ekstase
og Forsagelse, maa folkelige Religionsformer
have bestaaet ved Siden af alt dette, selv om de
først senere træder frem i Historiens Lys; der
nævnes f. Eks. Bhagavata’er og
Pancaratra’er. De Sekter, om hvis Lære der er
noget overleveret, er selvfølgelig kun litterære

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0321.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free