Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indkomstskat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nyeste Tid har den mere og mere tilkæmpet
sig en fast og fremtrædende Plads i Staternes,
hyppig ogsaa i Kommunernes Husholdning,
hvorpaa talrige Eksempler kan nævnes fra
Tyskland, Storbritannien, de skandinaviske o. a.
Stater, hvortil nu ogsaa kommer Frankrig.
I de fleste Lande, hvor en I. er gældende,
har man tillige søgt at ramme
Formueindtægterne stærkere end Udbyttet af personlig
Virksomhed, enten gennem en kombineret Formue-
og Indkomstskat ell. ved en højere
Skatteprocent for vedvarende Indtægter. Det første er
Tilfældet i Preussen, nogle schweiziske
Kantoner og i Holland,, det sidste f. Eks. i Italien.
I Danmark indførte man
Statsindkomstskatter under de to sidste Krige og 1870, men
kun som midlertidige Foranstaltninger.
Derimod blev I. et regelmæssigt Led i vort
Statsskattesystem ved L. af 15. Maj 1903 og afløste
sammen med Ejendomsskylden
Hartkornsskatterne. Ved L. af 1903 indførtes en Progression,
der dog var meget beskeden, men som
forøgedes stærkt ved 3 senere Love af 1909, 1912 og
1915; efter den sidste udgør Progressionen fra
1,4 til 6,0 % og er senere yderligere forøget
ved ekstraordinære Tillægsskatter. Ved
Beregningen af Skatten fradrages i enhver Indtægt
et vist Beløb. Dette udgør i Kbhvn 800 Kr, i
Købstæder og Landkommuner med bymæssig
Bebyggelse 70O Kr og i Landdistrikterne 600 Kr
og forhøjes for hvert uforsørget Barn under 15
Aar med 100 Kr. Desuden kan under særlige
Forhold, f. Eks. Sygdom, gives Nedsættelse i
Skatten. Skattepligten omfatter dels Enkeltpersoner,
dels visse juridiske Personer. Enkeltpersoner
er navnlig skattepligtige i Kraft af fast Bopæl i
pandet, endvidere naar de derfra nyder visse
Indtægter af offentlig Natur (f. Eks. Pension),
ejer ell. har Del i fast Ejendom, Tiende m. m.
ell. udøver Nærings- ell. Erhvervsvirksomhed
her. Af juridiske Personer omfatter
Skattepligten navnlig i Danmark hjemmehørende
Aktieselskaber, Produktions- og Forbrugsforeninger,
forudsat at de nævnte Foreningers
Hovedvirksomhed udstrækker sig ud over Medlemmernes
Kreds. Ved Skatteindtægtens Beregning
fradrages 4 % af den indbetalte Aktiekapital,
Selskabsandele o. l. Medvirkende ved
Skatteligningen er kommunale Myndigheder i
Forbindelse med de saakaldte Skatteraad; men som
øverste Instans virker tillige et
Landsoverskatteraad, der er udstyret med betydelig
Myndighed, og som ved sin Indgriben har bidraget
meget til nøjagtig Skatteansættelse.
Om I. i de danske Kommuner anføres flg.
mere alm. Regler. Den, der har Indtægt af
Næringsvirksomhed ell. fast Ejendom (senere
udvidet bl. a. til kommunale Tjenesteforhold)
uden for sin Opholdskommune, skal til
Erhvervskommunen svare 2/3 af dennes Skatteprocent,
men kan inden for en vis Grænse fradrage dette
Beløb over for Opholdskommunen.
Skattepligten omfatter foruden Enkeltpersoner ogsaa
Aktieselskaber og Forbrugsforeninger, naar de
fordeler Varer til andre end Medlemmer.
M. H. t. den personlige Kommuneskat i de
enkelte Dele af Landet bemærkes flg.:
Skattelovgivningen af 1903 rørte kun lidt ved den
kbhvn’ske I. af 19. Febr 1861, der imidlertid
senere er blevet ændret ved en Lov af 1910.
Denne Lov indførte en Progression, stigende
efter Rateprincippet fra 1 til 6 %. Endvidere
anføres, at Indtægter under 800 er skattefri, og
at der fradrages i Skatteindtægten 100 Kr for
hvert Barn under 15 Aar. Senere er
Progressionen blevet stærkt forøget og bevæger sig
efter en Lov af 1919 fra 1,5 til 25 %, hvilken
sidste Sats rammer den Del af Indtægten, der
overstiger 1 Mill. Kr. Ved samme Lov blev
Skattefradraget for Børn under 15 Aar forøget
fra 100 til 300 Kr pr Barn. Indtægter under 800
Kr er skattefri. Maa Skatten forøges ud over det
saaledes beregnede Grundbeløb, sker det med
samme Procentforhøjelse for alle Indtægter.
Stor Bet. har den kommunale Skattelovgivning
af 15. Maj 1903 haft for de personlige
Kommuneskatter uden for Kbhvn derved, at den har
indført fastere Regler i St f. det, navnlig i
Landkommunerne tidligere eneraadende Skøn. Hver
Kommune uden for Kbhvn skal nu have en
Skattevedtægt. I denne kan fastsættes, at den
Indtægt, hvoraf der betales Skat, forhøjes med
fra 15 til 50 %, naar Indtægten er livsvarig
(Pension, Livrente) ell. hidrører fra fast
Ejendom ell. Kapital. Endvidere kan den saaledes
udfundne Skatteindtægt forhøjes med indtil 25
% og nedsættes med indtil 65 % p. Gr. a.
personlige Forhold, der forøger ell. formindsker
Skatteevnen, ved en Lov af 1920 forandret til
henh. 30 og 70 %. Indtægter paa indtil 1000 Kr
i Købstæderne og 800 Kr paa Landet kan
skatsættes efter et frit Skøn (ved Lov af 1920
forandret til 1300 og 1000 Kr), men Skatten kan
dog ikke helt bortfalde. Kommunernes Ret til
at forhøje Skatterne er begrænset ved Regler
om, at Forhøjelser ud over en vis Størrelse
kræver Godkendelse ved Valg ell. af
Indenrigsministeriet (Love af 1908 og for Kbhvn af 1914).
Om den engelske income and property tax
skal paa dette St. bemærkes flg.: Skatten
bestaar af forsk. Afdelinger (A—E), der i
Forening tilvejebringer et samlet Skattesystem.
A) er en Skat paa al Grundejendom saavel
i Byerne som paa Landet og paalignes efter de
virkelige ell. sandsynlige Forpagtnings- eller
Lejesummer. B) hviler paa Driftsherrerne i
Landbruget, enten Forpagteren ell. Ejeren,
forsaavidt den sidste selv driver sin Jord, C)
rammer al Rente og Udbytte, der udbetales af
offentlige Kasser. D) er den videste
Skattegruppe og beskatter al Næringsvirksomhed, f.
Eks. Industri, Bjergværksdrift, Handel, Søfart,
liberale Erhverv og overhovedet alt Udbytte,
som ikke falder ind under de andre Grupper.
Skatten beregnes i Reglen efter et Gennemsnit
af Indtægterne for fl. Aar. E) er en Skat paa
offentlige Embedsmænd. I.’s Minimumsgrænse
ligger højt, i Tiden før Verdenskrigen ved 160
£, fra 160—700 £ er der Skattelempelser, og
først derefter indtræder fuld Skat. Nogle ny
L. af 1907 og 1910 har moderniseret den ellers
meget konservative eng. I., saaledes at
Skattens Højde f. Eks. ansættes forsk., efter som
Indtægten skriver sig fra personlig
Virksomhed ell. Formue, og Indtægter over 5000 £
belægges med en Tillægsskat, der danner det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
