Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indkøbsforeninger - Indlaan - Indladefrist - Indlager - indlagt Arbejde - indlagt Laas - Indlandsis - Indlejringer - Indlemmelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ell. Kapital nok til at indforskrive større
Varesendinger fra Udlandet, hvad der navnlig har
Bet. for saadanne Varers Vedk., der maa
indkøbes i hele Skibsladninger. En I. kan
imidlertid ogsaa dannes af Forbrugere, i hvilket
Tilfælde den i sit Væsen og Virkemaade falder
sammen med, hvad man kalder
Forbrugsforening. At foranstalte periodiske Indkøb
en gros for at indvinde Detailhandleravancen
er det ledende Princip for alle saadanne
Foreninger. Da imidlertid Forbrugsforeningerne
ofte kun er smaa og lokale, kan ogsaa disse tit
med Fordel slaa sig sammen om Fællesindkøb,
altsaa danne en I. Ogsaa inden for Landbruget
er I. mange St. blevet taget i Brug, navnlig
hvor dette, saaledes som det særlig er Tilfældet
i Danmark, mere ell. mindre udpræget har
antaget Karakter af en Forædlingsvirksomhed,
hvilende paa betydelige Tilførsler af
Foderstoffer, Kunstgødning m. v. Der findes saaledes
her i Landet, groet op sammen med de øvrige
Grene af Andelsbevægelsen, meget betydelige
I. for Foderkorn o. a. Foderstoffer, Markfrø og
Kunstgødning.
(J. Sch.). K. R.-H.
Indlaan, se Bank, S. 620.
Indladefrist, se Liggedage.
Indlager. Bl. de Midler, der, saa længe
Statsmagten slet ikke ell. dog ikke
tilstrækkelig hjalp en Fordringshaver til at tvinge en
Skyldner til at betale forfalden Gæld, brugtes
for at sikre sig Betaling, var I. (pactum
obstagii), der bestod i, at Debitor forskrev sig til,
hvis han ikke i rette Tid erlagde det skyldige
Beløb, og naar der til ham var rettet en
højtidelig Opfordring (Indmaning, ell. blot
Maning), da at begive sig til en bestemt By
ell. et bestemt Hus, hvor han under Æres
Fortabelse skulde forblive paa sin egen
Bekostning, indtil Gælden var betalt. Det var især
Bekostningen ved Opholdet paa et fremmed
Sted, der udgjorde et virksomt Tvangsmiddel.
I., der har været i Brug i Danmark, især
mellem Adelen, i det mindste fra Slutn. af 13.
Aarh., uagtet der først træffes Bestemmelser
herom i Lovgivningen ved Frd. 5. Juli 1651 og
dernæst ved Danske Lov, ligesom ogsaa i
Norske Lov, er kommen til Danmark fra Udlandet,
hvilket ogsaa ses af Navnet, der er en
Gengivelse af det tyske »Einlager«. Den senere
Tids Tvangsmidler mod forsømmelige
Skyldnere, derunder Indførelse af Gældsfængsel,
gjorde efterhaanden I. upraktisk.
(Ludv. H). P. J. J.
indlagt Arbejde, se Dekupørarbejde.
indlagt Laas, Laas, som er lagt ned i en
Fordybning af Træet, og ikke springer frem
for dette, saaledes som en alm. Skabsdørlaas.
F. W.
Indlandsis, Navnet paa den umaadelig store,
sammenhængende Bræ, som bedækker saa godt
som hele Grønlands Indre. (Se Grønland,
S. 287).
G. F. H.
Indlejringer kaldes i Geologien
Bjergartsmasser, som har en anden miner.
Sammensætning end de omgivende Bjergarter. Deres
Form kan være meget uregelmæssig, vel
hyppigst dog som en Linses; de kan være ganske
smaa, men kan ogsaa opnaa et Rumfang af fl.
Tusinde km3. Som Eks. paa I. kan nævnes
Lakkolitterne.
J. P. R.
Indlemmelse. Naar en Landsdel erhverves
for et Rige, kan den enten blive staaende i en
løsere statsretlig Forbindelse med dette som
Biland ell. Koloni, ell. den kan indordnes under
Riget som en egl. integrerende Del af dette.
I sidste Fald taler man om I. ell. om
Inkorporation. Til en saadan I. maa i Alm. kræves en
særlig Lov, jfr L. 9. Juli 1920 om I. af de
sønderjydske Landsdele m. m., hvorhos det i
Reglen vil være nødvendigt ved særlige Love
at give nærmere Regler om Indførelsen af
Rigets Ret i den indlemmede Landsdel,
saaledes som det ogsaa skete ved de sønderjydske
Landsdeles Generhvervelse 1920. Hvor der kun
er Tale om en mindre Grænseregulering, vil
en I. dog kunne ske rent stiltiende i Kraft af
den afsluttede Grænsereguleringstraktat, jfr
den dansk-tyske Grænseregulering 1900.
Der tales ligeledes om I., naar en Statsdel,
der tidligere indtog en selvstændig Stilling,
mister denne og sættes paa lige Fod med
Statens øvrige Bestanddele. Det var Paastanden
om, at Danmark ved Kundg. 30. Marts 1863 og
Grl. 18. Novbr 1863 tilsigtede at bevirke
Slesvigs Inkorporation i Kongeriget, der gav det
tyske Forbund Paaskud til den Intervention i
den danske Stats indre Anliggender, der førte
til Krigen 1864.
K. B.
I. af Landdistrikter i Købstæder.
Den i nyere Tid stedfundne Udvikling af
Købstæderne har i mange Tilfælde fremkaldt
Spørgsmaal om en Udvidelse af deres
Territorium ved I. af tilstødende Landkommuner ell.
Dele af saadanne. Spørgsmaalet vil naturlig
opstaa, naar der uden for Købstadens Grænse,
men i umiddelbar Forbindelse med den danner
sig en købstadmæssig Bebyggelse, hvis Beboere
ved deres Erhverv er knyttede nærmere til
den end til Landet. Tilhører Beboerne de mere
velstillede Lag af Befolkningen, vil Købstaden
være interesseret i Indlemmelse, da det
paagældende Distrikt ellers let vil komme til at
Virke som et Skattely. Er det omvendte
Tilfældet, vil det derimod som oftest være
Landkommunen, der ønsker en Forandring, for
derved at slippe for de Byrder, en større
Arbejderbefolkning paafører den, og dette Ønske vil som
Regel deles af Beboerne, der ved Indlemmelsen
vil faa Andel i de Goder, som sædvanlig kun
en Købstad yder sine Borgere. Ofte vil dog
Beboernes Interesser være meget modstridende,
ligesom der for Købstaden kan gøre sig andre
Hensyn gældende end I.’s Bet. for dens
kommunale Økonomi, f. Eks. Hensynet til at faa
Herredømme over Ordningen af Bebyggelse og
Færdselslinier i Nabodistrikter. Den danske
Rets Regler om I. i Købstæder findes f. T. i L.
28. Juni 1920. Efter denne Lov er det
Regeringen, der paabyder, at Indlemmelse skal finde
St., saaledes at den i visse Tilfælde er bunden
til at gøre det, medens den ellers blot er
bemyndiget dertil, naar de i Loven opstillede
Betingelser er fyldestgjorte. Pligt til at
paabyde Indlemmelse foreligger, hvor baade
Byraadet og Sogneraadet ønsker den og er enige
om Vilkaarene. Dog skal, hvor en hel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
