Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indre Mission
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sognearbejdet. Men medens Hovedforeningen
er traadt i Baggrunden, er en Række
Institutioner, til hvis Oprettelse den i Aarenes Løb
har givet Stødet, livskraftige og
indflydelsesrige, saaledes Søndagsskolerne, der vel var
begyndt selvstændigt 1869, men som 1875 fik en
kraftig Støtte derved, at I. M. begyndte at
oprette saadanne Skoler, Kristelig Forening for
unge Mænd (stiftet 1878), Magdalenehjemmet
(1877), Kristelig Forening for unge Kvinder
(1892), Mariaforbundet (1905), et Optagelses- og
Redningshjem for Kvinder (1910) og Kirkens
Korshær (1912). I Aarenes Løb har Foreningen
ogsaa udg. forsk. Blade, saaledes »Fra
Bethesda«, »Sæd og Høst« og »Fakkelen«. I
Bethesda har Foreningen sat en Boghandel i
Gang. I de senere Aar er der gentagne Gange
forhandlet om en Sammenslutning med
Kirkefondet. Og medens I. M. i Kbhvn opr. stræbte
efter at undgaa et særligt Retningspræg og
havde Mænd fra alle kirkelige Lejre i sin
Bestyrelse, men derfor ogsaa oplevede stærke
indre Brydninger, er den efterhaanden mere og
mere gledet over til fortrinsvis at være præget
af den kirkelige Retning, som den anden
danske Forening; for I. M. er Udtryk for.
Denne anden danske Forening, »Kirkelig
Forening for I. M. i Danmark« blev stiftet før den
foregaaende, nemlig 13. Septbr 1861, men den
havde en Forgænger i en »Forening for I. M.«,
der var dannet af en Kreds af Lægfolk 17.
Septbr 1853 i Ordrup ved Ringsted med Smed
Jens Larsen som Hovedmand. Denne Forening
af 1853 har en dunkel Oprindelse; muligvis er
dens Ophavsmænd opr. grundtvigsk paavirkede,
muligvis har de været under Paavirkning fra
Sverige, muligvis kan endelig denne
Opvækkelse som adskillige andre i 19. Aarh.’s første
Halvdel føres tilbage til Tiden før
Rationalismen. Enkelte Præster, navnlig C. F. Rønne,
kom med, men der blev stor Splid mellem
Medlemmerne efter nogle Aars Forløb, og ved
et Møde i Stenlille 13. Septbr 1861, hvor
Vilhelm Beck for første Gang var med, blev den
gl. Forening opløst og den ny dannet. Beck
blev Medlem af Bestyrelsen og skulde bl. a.
redigere Foreningens Blad »Den I. M.’s
Tidende«. Man besluttede at udsende Missionærer
og Kolportører, og fra første Færd blev der
lagt Vægt paa Ordets Forkyndelse. Senere har
ogsaa denne Forening givet Stødet til
adskillige Kærlighedsgerninger, men de har stedse
staaet som det sekundære. Beck blev hurtig
Sjælen i hele Arbejdet. Han rejste rundt i hele
Landet og holdt med usvækket Kraft det ene
Missionsmøde efter det andet. Han blev da
ogsaa 1881 Foreningens Formand og stod som
saadan til sin Død. Beck var en enestaaende
Organisator, men fremfor alt en enestaaende
Prædikant, der forstod at ryste de døde
Masser og at drage Præster og Lægmænd ind i
Missionsgerningen. Han satte sit Præg paa
Foreningen, og Præget blev bevaret ogsaa under
de flg. Formænd, Provst Fr. Zeuthen (1901—
15) og Sognepræst Carl Moe. Med stor Styrke
fremhævede Beck, at I. M. var en kirkelig
Bevægelse, ikke nogen Sekt. og at den ønskede
at udføre et Arbejde inden for Folkekirkens
Rammer. Men samtidig fremhævede han med
Ensidighedens Styrke, at I. M. kun vilde dette
ene: kalde Mennesker til Omvendelse og til et
Liv i bevidst Kristendom paa klar evangelisk
og luthersk Grund. I. M. har derfor gjort skarp
Front mod alle Forsøg paa at sammenblande
det menneskelige og det kristelige og mod al
liberal, bibelkritisk Teologi. Den har, navnlig
ude paa Landet, som de gl. Pietister staaet
afvisende over for adskillige kulturelle
Rørelser og samlet sig om »det ene Fornødne«.
Undertiden har dens Repræsentanter ogsaa
fældet alt for skarpe Domme om andre Retninger
og andre Personer. Men paa den anden Side
har I. M., der efterhaanden selv er blevet en
Retning inden for Kirken, haft en Bet. som
ingen anden Bevægelse i hele Danmarks
Kirkehistorie i Retning af at vinde Menneskesjæle
for afgjort evangelisk Kristendom. Den er det
største kirkelige Værk, Danmark har kendt og
begynder nu at faa Bet. ogsaa uden for
Landets Grænser. I. M. ejer c. 500 Missionshuse og
har i sin Tjeneste c. 200 Indremissionærer og
c. 150 Bogsælgere. Dens Venner samles
sædvanlig i »Samfund«, der atter samles i
Kredsforeninger; af disse sidste er der nu c. 600.
Ungdomsarbejdet og Højskolesagen er taget op
med Kraft, og Foreningen har 7 Højskoler, 4
Seminarier og 2 Gymnasier. Ganske særlig har
dog Hedningemissionen haft I. M.’s Kærlighed,
og Dansk Missionsselskab er under I. M.’s
Ledelse vokset op til at blive en
betydningsfuld Faktor i den lutherske Mission. Man
regner, at I. M. i alt har 25 egne Foretagender
og 27, som staar »i Tilslutning« til
Foreningen.
I. M. i Norge repræsenteredes indtil
1850’erne næsten udelukkende af
Lægmandsforkyndelsen, der lige fra Hauge’s Tid havde været i
stærk Udvikling.
Foreningen for I. M. i Kria stiftedes
22. Jan. 1855 efter Initiativ af Gisle Johnson
m. fl. Bl. Foreningens første Arbejdere maa
nævnes Læreren Olai Skullerud og cand. theol.,
senere Biskop N. J. Laache. Pastor Storjohann,
som virkede i Foreningens Tjeneste 1872—85,
den længste Tid som Sekretær, søgte at føre
Missionsvirksomheden ind i eng. Spor; ham
skyldes ogsaa væsentlig Opførelsen af
Bedehusene »Hauges Minde« og »Effata«. Medens
Foreningen i den første Tid virkede væsentlig
ved Bibellæsninger og Udbredelse af kristelige
Skr — fra 1863 øvede den dog ogsaa
Fattigpleje — kom under Pastor A. Mortensen’s
Ledelse (Sekretær 1886—99) »Gerningsmissionen«
til at spille en betydelig Rolle ved Siden af
»Ordmissionen«. Han begyndte i de usleste Dele
af Byen et socialt Arbejde, der efterhaanden
er vokset til en særdeles omfattende og
mangeartet Virksomhed af stor filantropisk Bet.
1866 udstedtes Indbydelse til Oprettelse af
Den norske Lutherstiftelse efter
Initiativ af Mænd som Prof. Gisle Johnson,
Julius Riddervold og P. L. Hærem, og Selskabet
traadte i Virksomhed 1868. Dette tilsigtede at
virke for Guds Ords Udbredelse dels ved
Udgivelse og Kolportage af kristelige
Smaaskrifter, dels ved Udsendelse af Lægmænd, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
