Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indsigelse - indskibe - indskreven - Indskrifter - Indskrivningsbevis - Indskud - Indskydning - Indskæring - Indsnit - Indsnøring - Indsprøjtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Paastand anførte Omstændigheder, men anfører
særlige Omstændigheder, der betager disse den
Virkning, som de ellers vilde have haft. Jfr
f. Eks. Umyndighedsindsigelse. Om Ekstinktion
af I., se Gældsbrev,
Ihændehaverpapir.
E. T.
indskibe (Søv.), at indtage Last (Varer ell.
Folk) i et Skib. Det modsatte kaldes at
udskibe.
C. B-h.
indskreven (mat.). At en Figur er i. i en
anden, vil i Alm. sige, at Toppunkter ell.
Kanter henhørende til den første Figur ligger i
Linier ell. Flader paa den anden, og at krumme
Linier ell. Flader henhørende til den første
Figur rører Linier ell. Flader i den anden.
Som Eksempler kan nævnes: En regulær
Polygon ell. en vilkaarlig Trekant har en i. Cirkel,
der rører alle dens Sider, og er selv i. i
Cirkelen gennem dens Vinkelspidser; et regulært
Polyeder ell. en regulær Pyramide har en i.
Kugle, der rører alle Sidefladerne, og er selv
i. i Kuglefladen gennem alle Hjørnespidserne;
en Omdrejningskegle har en i. Kugle, der rører
den begrænsende Kegleflade langs en Cirkel og
Grundfladen i dens Centrum, og er selv i. i en
Kugleflade, der indeholder Grundfladens
Omkreds og gaar gennem Toppunktet.
Chr. C.
Indskrifter, se Epigrafik.
Indskrivningsbevis, Bevis for, at man er
indskreven som Kreditor i den dertil
indrettede Statsgældsbog. For Danmarks Vedk.
udstedes I. til den, der til Statsgældskontoret
indleverer et hvilket som helst Beløb af
Statsobligationer til »Indskrivning« i dettes Bøger
og derpaa flg. Kassation. I. lyder paa den
paagældendes Navn og kan ikke afhændes, helt ell.
delvis, paa anden Maade end ved en
Erklæring i Indskrivningsbogen og Kassation af
Beviset ell. Afskrivning paa samme samtidig med,
at nyt I. udstedes paa den ny Ejers Navn.
I. kan pantsættes ved, at der underskrives en
Erklæring desangaaende i Indskrivningsbogen.
Renterne betales mod Ejerens Kvittering og
afskrives paa Beviset. Ønskes Kapitalen
uddragen, udleveres den i Form af Obligationer. Til
Uddragning af ell. Disposition over Kapitalen
maa Ejeren, hvis han ikke er personlig kendt
i Statsgældskontoret, medbringe
Identitetsvidner, som er kendte der; kan han ikke møde
personlig, maa hans Fuldmagt være attesteret
af Notarius ell. af Øvrigheden. — Ved saadan
Indskrivning opnaar Ejere af Statsobligationer,
der lyder paa Ihændehaveren og ikke kan
noteres, en høj Grad af Betryggelse mod
Dispositioner fra Uberettigedes Side. Paa den
anden Side er de ommeldte Former saa
besværlige, at Indskrivning kun egner sig til
Benyttelse ved mere varige Kapitalanlæg.
E. T.
Indskud (stake) er den Pengesum, som en
Hesteejer maa betale til vedk.
Væddeløbsselskab, forinden hans Hest kan deltage i et Løb,
hvortil den er indmeldt. Oftest erlægges en Del
af I. ved Hestens Indmeldelse, Resten inden
en i Løbsbestemmelserne nærmere fastsat
Tidsfrist. Frameldes Hesten igen inden denne
Tidsfrist, fortabes den allerede indbetalte Del af I.
ell. en Part deraf som Bøde, Forfeit.
Frameldes den senere, ell. udebliver den fra Løbet
uden Framelding, fortabes i Reglen hele I.
For nogle Løbs Vedk. skal hele I. betales, hvad
enten Hesten møder til Løbet ell. ej, blot den
er indmeldt. I. og Forfeit er med andre Ord
her lige store. I Løbsbestemmelserne er dette
i Reglen angivet ved Tilføjelsen: play or pay
(spil ell. betal), oftest forkortet til p. o. p.
(C. G. B.). O. P.
Indskydning (af Geværer), en Rk.
Skydeforsøg, der foretages paa særegne Skydebaner
for at bestemme en Geværtypes ballistiske
Egenskaber. Ved I., der foretages med stor
Nøjagtighed og under de gunstigste Forhold m.
H. t. Vejr og Belysning, og hvortil der
anvendes et stort Antal Skud, tilvejebringes Materialet
til Beregning af de til de forsk. Skudvidder
svarende Visérhøjder, Kuglebanens Form og
Geværets Skudsikkerhed (Præcisionsmaal). Da
det er uoverkommeligt og — p. Gr. a. den
moderne Geværfabrikations store Ensartethed og
Nøjagtighed — ogsaa er overflødigt at foretage
I. med alle de til Hærens Beholdning hørende
Geværer, udtages kun et lille Antal af disse til
Undersøgelsen, og Middelresultatet, som I.
giver, overføres derefter paa den hele
Geværbeholdning. — Ved I. forstaas ogsaa Afgivelsen
af enkelte Prøveskud, som ved Skydeøvelser
affyres, forinden den egentlige Skudrække
paabegyndes, og hvis Formaal er at udfinde,
hvilken Indflydelse de i Øjeblikket herskende
atmosfæriske Forhold har paa Træfningen.
(E. P.). C. Q.
Indskæring anvendes undertiden i
Krigsbygningskunsten som Betegnelse for en ved
Feltbefæstningens Midler tilvejebragt
Standplads for et enkelt Stk. Skyts.
Sch. P.
Indsnit, se Incision.
Indsnøring, Kontraktion. Naar en
Stang af sejgt Metal trækkes over vil der ske
en I. paa Brudstedet, hvorved Tværsnittet
forringes mere ell. mindre stærkt, inden Bruddet
sker. I. angives i % af det oprindelige
Tværsnitsareal og bruges som Maalestok for
Sejgheden, dog i mindre Grad nu end tidligere,
dels fordi den ved uhomogent Materiale kun
giver Oplysning om Forholdene paa Brudstedet,
dels fordi Maalingen volder Vanskelighed ved
rektangulære Tværsnit, idet disses Sider
antager en indadbuet Form.
E. Su.
Indsprøjtning (d. s. s. Injektion)
benyttes i Lægekunsten om en særegen
Anbringelsesmaade af Lægemidler. I. kan ske 1) gennem
en af de naturlige Aabninger; 2) under Huden;
3) i en Muskel; 4) i et Blodkar; 5) i et Organ.
Hvad 1) angaar, da kan Øjemedet enten være
at ville bringe Lægemidlet til Optagelse i
Legemet ad denne Vej, og da benyttes saa godt
som altid Endetarmen; dette anvendes, hvor
Patienten ikke kan synke ell. kaster alt op, ell.
hvor man vil forskaane Maven for den ved
Medikamentet foraarsagede Irritation (saaledes
Klyster med Opium, Kloral; hertil kan ogsaa
henføres I. af store Mængder Saltvand i
Endetarmen ved store Blodtab; se ndf.). Eller
Hensigten er at lade Lægemidlet virke lokalt, som
ved I. af forsk. Medikamenter i Næsen, i
Urinrøret, i Urinblæren, i Moderskeden, i
Livmoderen, i Endetarmen o. s. v. 2) Hyppigst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
