- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
341

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Induktion (Magnetisk Kraft)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

elektromotoriske Kraft er altsaa simpelthen lig
Tilvæksten pr Sek. i den omsluttede
Induktionsliniestrøm. Endnu vil man spørge om, hvilken
Retning den elektromotoriske Kraft faar.
Retningen er givet ved den Regel, at den
inducerede elektromotoriske Kraft søger at
modvirke den Forandring, som fremkalder den.
Lad Forandringen bestaa i en
Forstærkning af den i Fig. 7 antydede
Induktionsliniestrøm. Den elektromotoriske Kraft vil
da efter Reglen være rettet mod den paa A
anbragte Pil. Thi en elektromotorisk Kraft
med denne Retning vil søge at frembringe en
elektrisk Strøm, som formindsker Antallet af
Induktionslinier. Det følger af Haandreglen
ovf. Efter denne faar man Retningen af den
magnetiske Kraft, som en Strøm imod Pilen
frembringer inden for Lederens Omkreds, ved
at fatte om Lederen med højre Haand,
saaledes at Strømmen følger Langfingrene;
Tommelfingren peger da i Retning af den
magnetiske Kraft og dermed af den magnetiske
Strøm. Som det ses, vil denne flyde imod den
i Fig. 7 tegnede Induktionsliniestrøm, altsaa
søge, at formindske denne. Om den
elektromotoriske Kraft faar Lejlighed til at frembringe
en elektrisk Strøm, er et andet Spørgsmaal. Er
Strømkredsen aaben, kommer der ingen Strøm
i den, men den elektromotoriske Kraft
induceres alligevel med den antydede Retning. Er
Kredsen sluttet, opstaar en Strøm, som i Styrke
afhænger af Kredsens Modstand. Strømmen
ændrer som antydet Induktionsliniestrømmen,
og den elektromotoriske Kraft er da bestemt
ved den totale Ændring pr Sek. d. v. s.
Ændringen hidrørende fra Strømmen selv og fra
eventuelle andre Aarsager. I Praksis bruges ofte som
Enhed for elektromotorisk Kraft 1 Volt. Med
denne Enhed er C3 ikke 1, men 10-8 d. v. s.
1 divideret med 100 Millioner. Man har altsaa
8°" e = 10-8 · dΦ/dt Volt.

Dersom Lederen A danner en Spole med n
Vindinger, der alle kan regnes at omslutte
praktisk set samme Induktionsliniestrøm Φ, vil
der i enhver Vinding induceres den ved 8°"
givne elektromotoriske Kraft. Den hele
elektromotoriske Kraft bliver altsaa
e = 10-8 · n · dΦ/dt Volt.
Anvendelsen af fl. Vindinger er altsaa et
Middel til Frembringelse af større elektromotoriske
Kræfter.

Ligningerne 8°—9° fører umiddelbart til en
meget simpel Fremgangsmaade til ved Tegning
at bestemme den inducerede elektromotoriske
Kraft, naar man, hvad hyppigt er Tilfældet,
ved, hvorledes Induktionsliniestrømmen, der
omsluttes af Lederen, varierer i Tidens Løb.
I Fig. 8 forestiller den øverste Kurve
Variationen af en Induktionsliniestrøm, der omsluttes
af en Leder. Tiden er afsat ud ad den
vandrette Linie, Abscisseaksen,
Induktionsliniestrømmen er afsat i Retning af den
lodrette Linie, Ordinataksen. Som det ses,
stiger og falder den i Tidens Løb. Af Figuren
finder man Værdien af dΦ/dt i et givet Øjeblik
f. Eks. til Tiden t1, paa flg. Maade. Man tegner
Tangenten ab til Kurven i Punktet svarende til
t1. Derefter danner man Forholdet mellem
Linier som bc og ac, den første udmaalt i
Enhederne for Φ, den sidste i Enhederne for t.
Forholdet er dΦ/dt, altsaa den elektromotoriske
Kraft, som i Øjeblikket t1 induceres i
Strømlederen. Man kan afbilde denne
elektromotoriske Kraft og dens Variation i Tidens Løb i
Form af en Kurve. Kurven er tegnet nederst i
Fig. 8. Af denne Figur og af Udtrykkene 8°—
9° ses, at hvor Kurven for Φ er højest ell.
lavest, gaar e-Kurven gennem Nul. Der hvor
Φ-Kurven er stejlest, har e-Kurven en Top.
Ønsker man induceret en meget høj Spænding,

Fig. 7.
Fig. 7.


Fig. 8.
Fig. 8.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0351.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free