Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Induktion (Magnetisk Kraft)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kan det altsaa ske ved, at man sørger for et
meget pludseligt Fald ell. en meget pludselig
Stigning i Φ-Kurven. Vi skal nu i det flg.
betragte nogle af de Maader, hvorpaa man kan
ændre Induktionsliniestrømmen gennem en
Leder og derved frembringe en elektromotorisk
Kraft i Lederen.
Selvinduktion. Vi betragter først en
simpel sluttet Strømleder A, Fig. 2. En
elektrisk Strøm i A vil som anført ovf. frembringe
lukkede magnetiske Kraftlinier, der er kædede
sammen med Strømlederen. De magnetiske
Kræfter vil igen fremkalde en magnetisk
Induktionsliniestrøm, der flyder i lukkede Baner,
som er kædede sammen med Strømlederen,
ganske ligesom de magnetiske Kraftlinier er
det. Induktionsliniestrømmen gaar jo nemlig
altid i Kraftens Retning. Forandrer man den
elektriske Strøm, ændrer man samtidig den af
Lederen omsluttede magnetiske Strøm, og der
induceres følgelig i selve Lederen en
elektromotorisk Kraft given ved Udtrykket 8"° ovf.
Dersom Strømlederen befinder sig i det tomme
Rum ell. indkapslet i et ikke magnetiserbart
Stof, er den hele Induktionsliniestr., der vælder
op gennem Lederen, proport. med
Strømstyrken i Lederen. Den magnetiske Kraft er det
nemlig iflg. Biot og Savart’s Lov, og den
magnetiske Induktionsliniestrøm er igen
proportional med Kraften. Hvis Lederen ligger
indkapslet i et magnetiserbart Stof, specielt
Jern, ell. hvis Rummet delvis er udfyldt
med Jern, bliver Induktionsliniestrømmen i
Reglen for samme elektriske Strøm mange
Gange stærkere end uden Jern, men inden for
visse Grænser vil den ofte vedblive at være
proportional med den magnetiske Kraft og
dermed med Strømmen i Lederen. Man kan
derfor i Praksis meget hyppig for den magnetiske
Induktionsliniestrøm sætte
10° Φ = k · i,
hvor k er en Konstant og i Strømmen gennem
Lederen. For Hastighederne, hvormed den
elektriske og den magnetiske Strøm ændres,
gælder da ganske tilsvarende
11° dΦ/dt = k di/dt.
Indsættes nu dette Udtryk for dΦ/dt i 8°", faas
12° e = 10-8 · k · di/dt.
Konstanten k afhænger af Enheden, man
vælger for Strømstyrken, af Lederens Form samt
altsaa af Stoffet, der fylder Rummet ud. Vi
antager, at i maales i Ampère, og sammenfatter
10-8 k i en enkelt Konstant L, idet vi sætter
13° e = L · di/dt.
Konstanten L kaldes
Selvinduktionskoefficienten for Lederen. Idet e og i
som forudsat maales henh. i Volt og i Ampère,
faas L i en Enhed, der kaldes en Henry.
Hvis en Leder er af en saadan Form og
Størrelse, at der i den induceres 1 Volt, naar
Strømmen stiger jævnt med 1 Ampère pr Sek.,
har Lederen netop Selvinduktionen 1 Henry,
saaledes som det fremgaar af 13°, der for L
giver 1, naar e = 1 og di/dt = 1.
Selvinduktionskoefficienten kan imidlertid ogsaa opfattes paa
en ianden Maade. Af 10° følger, at k betyder
det Antal magnetiske Induktionslinier, der
omsluttes af Lederen, naar Strømmen i denne er
1 Amp. Da L = 10-8 k, betyder L maalt i
Henry altsaa det Antal Linier, Lederen
omslutter, naar Strømmen i den er 10-8 Amp.
Bestaar Lederen af fl. Vindinger, bliver
Selvinduktionen, som man kan indse, Antallet af
magnetiske Induktionslinier, som alle
Vindinger tilsammen omslutter, naar Strømmen i
Lederen er 10-8 Amp. Hvis Lederen i Fig. 2
bestaar af n-Vindinger af tyndere Traad i St f.
af en enkelt tykkere Traad, vil Selvinduktionen
af Lederen blive sat n2 Gange op. Thi for det
første bliver Induktionsliniestrømmen for 10-8 Amp.
iflg. Biot og Savart’s Lov n Gange saa stor ved n
Vindinger som ved en, og for det andet passerer
den magnetiske Strøm n Vindinger. Det
samlede Antal omsluttede Induktionslinier bliver
altsaa n2 Gange saa stort. Selvinduktionen
vokser derfor med Kvadratet paa Vindingstallet.
Ved Beregning af Selvinduktionen for Spoler af
forsk. Tværsnit er det den ovf. antydede
Betragtningsmaade, der lægges til Grund. Man
søger altsaa at beregne den samlede
Induktionsliniestrøm, der ved en vis Strøm flyder
gennem alle Spolens Vindinger tilsammen.
Beregningerne kan ofte medføre betydelige
regnetekniske Vanskeligheder, men de er dog
gennemført for en Rk. simplere Lederformer. Til
Belysning af Dimensioner og Vindingstal
gengives i Fig. 9 Tværsnittet
af en Spole med
Selvinduktionen 1 Henry.
Spolens Viklingstværsnit er
kvadratisk med Sider paa
5,19 cm. Middelradius for
Vindingerne er 9,61 cm.
Spolen har 2316
Vindinger af en Kobbertraad
med en Diameter (uden
Omspinding) paa 0,68 mm.
Dens Modstand er c. 50
Ohm.
Ved en tredie Maade at
anskue Selvinduktionen
paa sætter man denne
Konstant i Forbindelse
med Energien i den
magnetiske
Induktionsliniestrøm. Denne Strøm indeholder
nemlig en vis Energi, ligesom en Vandstrøm
gør det. Energien maa leveres, naar Strømmen
skal skabes, den maa fjernes, naar Strømmen
skal bringes til Ophør. Lad S i Fig. 10
forestille en Spole, gennem hvilken man kan slutte
en elektrisk Strøm fra Strømkilden B. Naar
den elektriske Strøm har naaet sin endelige
Værdi im, flyder der en magnetisk Strøm
igennem og om Spolen, og denne Strøm
rummer altsaa Energi. Denne maa utvivlsomt være
 |
| Fig. 8. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
