Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Induktor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Figurens nederste Del. Paa de Steder, hvor
Φ-Kurven har et Maksimum ell. Minimum, gaar,
som det ses, e-Kurven gennem Nul. Den er
højest, hvor Φ-Kurven er stejlest. Vil man
ved Induktion fremstille høje elektromotoriske
Kræfter ell. Spændinger, gælder det altsaa om
at frembringe meget pludselige Forandringer i
Induktionsliniestrømmen. Tillige gælder det om
at gøre den Induktionsliniestrøm, der
omsluttes af Lederen, i hvilken den induceres, saa
stærk som mulig, thi desto stejlere kan man
faa Φ-Kurven til at falde af ved en
Forandring, foretaget i en vis Tid.
Hvis man, hvad her forudsættes, fremstiller
Induktionsliniestrømmen ved Hjælp af en
elektrisk Strøm, udnytter man den magnetiske
Strøm saa fuldkomment som muligt, naar man
lader den lukkede Leder, i hvilken den
induceres, være identisk med selve den Leder, hvis
elektr. Strøm frembringer
Induktionsliniestrømmen, altsaa lader A og S i Fig. 1 smelte sammen
til een Leder S Fig. 3. Lederen, i hvilken der
induceres, omslutter da hele den af den elektriske
Strøm frembragte Induktionsliniestrøm. Lægger
man yderligere Jern ind i Spolen, kan
Induktionsliniestrømmen som nævnt sættes fl. Hundrede
Gange op. Dens Styrke kan i øvrigt
kontrolleres fuldkomment ved Hjælp af den elektriske
Strøm, som sendtes gennem Spolen. Uden Jern
vokser Induktionsliniestrømmen ganske
nøjagtig proportionalt med den elektriske Strøm,
og det samme gælder inden for visse Grænser
ogsaa, naar der er Jern i Spolen. Vil man
frembringe en pludselig Forandring i
Induktionsliniestrømmen, sker det endelig yderst simpelt
ved Afbrydning af den elektriske Strøm ved Hjælp
af en Nøgle N, hvorved den hele
Induktionsliniestrøm forsvinder lige saa pludselig som den
elektriske Strøm i Spolen. Man har altsaa i
det simple Apparat, der skematisk er antydet i
Fig. 3, et bekvemt Middel til at frembringe
Spændinger af variabel Styrke. Vil man have
en høj Spænding, afbryder man en stærk
Strøm, vil man have en lavere Spænding,
bryder man en tilsvarende svagere Strøm.
Apparatet kan betragtes som den simpleste Form
for en I., og vi vil derfor noget nærmere
studere dets Virkemaade.
I det Øjeblik, Strømkredsen sluttes ved
Nøglen N, begynder der at vokse en elektrisk
Strøm op i Spolen og samtidig altsaa en
magnetisk Induktionsliniestrøm gennem Spolens
Indre. Da herved Antallet af Induktionslinier,
som Vindingerne omslutter, ændres, maa der
efter Reglen ovenfor induceres en
elektromotorisk Kraft i Spolens Vindinger. Denne er
rettet imod den opvoksende Strøm og søger
altsaa at hindre dens Opvoksen. Det er denne
elektromotoriske Modkraft, der bevirker, at
Strømmen ikke straks stiger op til den
endelige Værdi, men stiger gradvis efter
Kurvegrenen ab i Fig. 4 a. Udtrykket 1° giver dens
Værdi for hver enkelt Vinding. Hvis Spolen
har n Vindinger, og man tør regne med, at
den hele Induktionsliniestrøm Φ omsluttes af
alle Vindinger, bliver den elektromotoriske
Kraft n Gange saa stor, altsaa
2° e = 10-8 n · dΦ/dt.
Som nævnt er Φ proportional med
Strømmen, og tillige er den proportional med
Antallet af Vindinger. Man kan derfor skrive
3° Φ = k n · i,
hvoraf følger, at
4° e = 10-8 k n2 · di/dt = L · di/dt,
hvor L er en ny Konstant, der betegnes som
Selvinduktionskoefficienten for
Spolen. Den er maalt i Henry, naar e maales
i Volt, Strømmen i Ampère. Den
elektromotoriske Modkraft kan altsaa ogsaa sættes
proportional med den Hastighed, hvormed
Strømmen vokser. Har man en Kurve, der viser, paa
hvilken Maade Strømmen forandres, kan man
derfor ligesom før tegne en Kurve, der
gengiver den inducerede elektromotoriske Kraft.
En saadan Kurve er tegnet i Fig. 4 b, svarende
til Strømkurven i Fig. 4 a. Den
elektromotoriske Kraft er under Strømmens Opvoksen relativ
lille, og hele Tiden lidt mindre end
Strømkildens elektromotoriske Kraft. Spørgsmaalet er
nu, hvorledes det gaar, naar Strømmen
brydes.
Den elektriske Strøm gaar da i Løbet af en
kort Tid ned til Nul, saaledes som det er
antydet ved Kurvegrenen b c i Fig. 4 a. Samtidig
gaar Induktionsliniestrømmen fra sin største
Værdi ned til Nul. Jo hurtigere det sker, desto
stejlere falder b c af, og desto højere bliver
Spændingstoppen bdc i Fig. 4 b. Man kunde
 |
| Fig. 2. |
 |
| Fig. 3. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
