Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Induktor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tænke sig, at Strømmen vdd Afbrydning saa at
sige øjeblikkelig faldt til Nul. Hvis det var
Tilfældet, vilde Spændingen blive overvættes stor,
hvad der fremgaar af 4°, hvor di/dt nærmer sig
uendelig, naar dt nærmer sig Nul. I
Virkeligheden falder Strømmen i Alm. ikke særlig
pludselig ved en Anordning som den i Fig. 3 viste,
og det ligger i den elektriske Gnist ell. Bue,
der danner sig i Afhrydningsøjeblikket tværs
over Afbrydningsstedet og derved holder
Kredsen sluttet i nogen Tid. Energien i denne
Afbrydningsgnist har sin oprindelse i den
magnetiske Induktionsliniestrøm. Om denne gælder,
at det ikke koster noget at vedligeholde den,
men det koster derimod Energi at frembringe
den, og denne Energi maa, naar Strømmen skal
bringes til Ophør, fortæres paa en ell. anden
Maade. Ved Afbrydningen omsættes den i
Hovedsagen til Varme i Buen. Man kan vise, at
Energiens Størrelse er bestemt ved W = 1/2 L i2.
Først naar denne Energi er helt opbrugt,
hører Buen og dermed Strømmen op. Da dette,
som antydet, tager en rum Tid, giver
Anordningen i Fig. 3 normalt ikke særlig høje
Spændinger. Man kunde tænke sig at bøde herpaa
ved at anvende en Spole med fl. Vindinger,
idet L i 4° herved bliver større, men man kan
vise, at dette i Alm. ikke fører til noget, med
mindre man samtidig sætter Strømkilden B’s
Spænding endnu stærkere i Vejret end
Vindingstallet, hvad der i Reglen er ubekvemt.
Man foretrækker da at forlade Princippet med
een Spole og gaar over til to, hvoraf den ene,
den primære Spole, blot tjener til
Frembringelse af Induktionsliniestrømmen, medens det
er i den anden, den sekundære Spole, at den
høje Spænding, man ønsker at frembringe,
induceres. Skematisk er denne Anordning vist i
Fig. 5. Den primære Spole giver man
forholdsvis faa Vindinger, d. v. s. en relativt ringe
Selvinduktion samt tillige den mindst mulige
Modstand. Man kan da ved Hjælp af en forholdsvis
lavspændt Strømkilde, f. Eks. et
Akkumulatorbatteri paa 10—100 Volt, i Løbet af en ganske
kort Tid, f. Eks. 1/100 Sek., bringe
Induktionsliniestrømmen op paa praktisk set Maksimum.
Den sekundære Spole giver man, for at faa en
høj Spænding, et relativt stort Antal
Vindinger, f. Eks. 100—1000 Gange fl. Vindinger, end
der er paa den primære Spole. For at den
sekundære Spole skal omslutte praktisk set den
hele Induktionsliniestrøm, lægger man den
sekundære Spole uden om den primære
(altsaa ikke som vist i den skematiske Fig.
ved Siden af). Det herved fremkomne
Apparat er, hvad man i Alm. forstaar ved en
I. I Fig. 6 a er vist, hvorledes Strømmen vokser
op og efter Afbrydning atter tager af i den
primære Spole. Fig. har ganske samme
Karakter som Fig. 4 a. Fig. 6 b viser Spændingen,
der induceres i den sekundære Spole. Fig. kan
ogsaa forestille Spændingen, der induceres i
den primære Spole. De to Spændinger har
nemlig nøjagtig samme Form, idet de jo induceres
af nøjagtig den samme Induktionsliniestrøm.
Har den primære Spole n1 Vindinger, den
sekundære n2, og betegnes den primære resp.
den sekundære Spænding ved henh. e1 og e2,
haves i Følge Ligning 2°:
e1 = 10-8 n1 · dΦ/dt,
hvoraf 5° e2 = n2/n1 · e1.
Den sekundære Spænding bliver altsaa lige
saa mange Gange større end den primære, som
det sekundære Vindingstal er større end det
primære.
Vil man nu yderligere forsøge at sætte
Spændingen op, maa det ske ved at gøre
Afbrydningen pludseligere. Det vigtigste Middel hertil
er angivet af Fizeau og bestaar i Anbringelse
af en Kondensator C, Fig. 7, parallelt med
Afbrydningsstedet, ell., hvad der bliver det
samme, parallelt med den primære Spole. For at
forstaa Virkningen heraf, maa man lægge
Mærke til, at Kondensatoren i Forbindelse med den
primære Spole danner en saakaldt elektrisk
Svingningskreds. Opstaar der i en saadan Kreds
en ell. anden elektrisk Forstyrrelse, forholder
Kredsen sig som et Pendul bragt ud af Ligevægt.
Hvis Kredsens Modstand ikke er for stor, vil
Elektriciteten svinge frem og tilbage fra
Kondensatorens ene Belægning til den anden, indtil
den ved Forstyrrelsen i Kredsen indførte
Energi er fortæret i Form af elektrisk
Strømvarme ell. paa anden Maade. Vi betragter nu Fig.
7 og tænker os Strømmen fra B sluttet. Den
vokser da op ganske som før, Fig. 8 a, men
naar Strømmen nu afbrydes efter Tiden ts,
sker der i Reglen noget helt andet end før.
Energien i Induktionsliniestrømningen behøver
nu ikke at skaffe sig Afløb gennem en
Afbrydningsbue — og gør det ogsaa kun i ringe Grad.
Den forvandles til svingende Energi i den
elektriske Svingningskreds, hvilket i Fig. 8 a giver
sig til Kende ved, at Strømkurven løber ud i
en Række Bølger, som først dør bort,
efterhaanden søm Energien omsættes til Varme i
Svingningskredsen ell. eventuelt tillige i I.’s
sekundære Vikling, dersom denne sluttes
 |
| Fig. 5. |
 |
| Fig. 6a. |
|
| Fig. 6b. |
|
| Fig. 7. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
