- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
350

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Induktor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kondensatorens Kapacitet C i Forvejen er udmaalt.
Sammenligner man herefter de to saaledes fundne
Værdier, finder man imidlertid, at de er helt
forsk., den første kan f. Eks. være 6—8 Gange
større end den amden. Hermed hænger det
saaledes sammen. Selvinduktionen i den primære
Spole paavirkes af Tilstedeværelsen af den
sekundære Spole og afhænger i højeste Grad af,
om denne er sluttet ell. ej, og paa hvilken
Maade den er sluttet. Er den kortsluttet, øver
den størst Indflydelse paa den primære
Selvinduktion, som sættes ned.

For at forstaa denne Tilbagevirkning, maa
man for det første erindre, at den
elektromotoriske Kraft, der induceres i Sekundærspolen
ved en Forandring af Induktionsliniestrømmen,
er saaledes rettet, at den, hvis den faar Lov at
give Strøm, vil modvirke Forandringen, d. v.
s. holde Induktionsliniestrømmen oppe, hvis den
er i Færd med at tage af, og svække den, hvis
den er i Færd med at vokse op. Dernæst maa
det bemærkes, at den samme Forandring i
Induktionsliniestrømmen, som inducerer den
elektromotoriske Kraft i den sekundære Spole,
ogsa inducerer i den primære og her
frembringer en elektromotorisk Kraft, der vil hindre den
Strømforandring, som udefra søges paaført
Spolen, f. Eks. hindre Strømmens Opvoksen
efter Strømslutning. Naar nu Forandringerne
i Induktionsliniestrømmen formindskes ved en
sekundær Strøm, betyder det øjensynlig, at der
induceres en mindre modelektromotorisk Kraft
til at modsætte sig Strømforandringerne i den
primære Spole. Udtrykker man den
modelektromotoriske Kraft, som det ovenfor er sket,
ved L di/dt, ses det, at L formindskes. Under
Strømmens Opvoksen er den sekundære Spole
nu ikke sluttet; derfor har den primære Spole
(med Tilnærmelse) sin opr. Selvinduktion.
Umiddelbart efter Afbrydningen sluttes den
sekundære Spole gennem Gnisten, der virker som
en Leder med en vis relativt ringe Modstand,
Der kan altsaa nu induceres Strøm i Spolen
med det Resultat, at den primære Spoles
Selvinduktion tilsyneladende formindskes til en
Brøkdel af sin virkelige Værdi. Gør man
Afstanden mellem den sekundære Spoles Poler
meget lille, kan den relativt lave Spænding, der
induceres i Sekundærspolen under Strømmens
Opvoksen i Primærspolen, og som i Fig. 8 er
vist ved den lave Kurve under Aksen, ogsaa
give Anledning til en Udladning, og man ser
da, at den primære Strøm stiger langt stejlere
end uden Gnist. I Fig. 13 gengives et normalt
Oscillogram, naar Strømslutningen ikke giver
Anledning til en Gnist, og i Fig. 14 er der vist
et Billede af Strømmen ved samme I., naar
Strømslutningen bevirker en Gnist. Det er
meget ejendommeligt at lægge Mærke til, at den
blotte Nærværelse af Sekundærspolen har
Indflydelse paa Strømmen i Primærspolen, selv om
Sekundærspolen ikke er sluttet gennem nogen
Gnist. Efter at Sekundærspolen var fjernet, fik
man for den ovenfor antydede I.’s
Primærstrøm et Billede som det, der er vist i Fig. 15.
Efter Paasætningen af Sekundærspolen var
Oscillogrammet som vist i Fig. 16. Som det ses,
stiger Strømmen kendelig stejlere i Vejret i
sidste Tilfælde end i første. Forklaringen herpaa
maa søges i, at den sekundære Spole, selv om
den ikke er sluttet gennem en Gnist ell.
Ledningstraad, dog i en vis Forstand er sluttet,
saaledes at der kan induceres Strøm i den.
En stor Spole har nemlig en kendelig
Kapacitet, d. v. s. den virker som en (kapacitetsfri)
Spole, sluttet gennem en Kondensator, saaledes
som det er antydet i Fig. 17. Slaar en Gnist
over mellem Spolens Poler, kortsluttes
Kondensatoren gennem Gnistmodstanden, og
den inducerede Strøm kan da blive væsentlig
større end med Kondensatoren alene.

Af den sidste Forklaring følger, at
Sekundærspolen, naar den ikke er sluttet, virker
som en elektr. Svingningskreds med en vis
Selvinduktion og en vis Kapacitet. Efter at Gnisten er
slukket, har man to Svingningskredse, der kan
virke paa hinanden ell., som man siger, er
koblede til hinanden. Teorien for saadanne koblede
Kredse viser, at der ved en Forstyrrelse af den

Fig. 12.
Fig. 12.


Fig. 14.
Fig. 14.


Fig. 15.
Fig. 15.


Fig. 16.
Fig. 16.


Fig. 17.
Fig. 17.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0360.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free