- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
355

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indult - Induno, Domenico - Induno, Girolamo - in duplo - Indur - Induration - Indus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gunstbevisning, som Paven viser een ell. fl.
Personer for stedse ell. paa Tid, og
hvorved Modtageren (indultarius) faar en
Undtagelsesstilling. Det bruges i Pavebreve som
sideordnet med privilegium, indulgentia. De fleste
I. gaar ud paa Meddelelsen af Ret til at
besætte Bispestolene for de verdslige Regeringer.
L. M.

Induno, Domenico, italiensk Genremaler,
f. 15. Marts 1815 i Milano, d. 5. Novbr 1878
smst., Elev af Hayez i Venedig, senere af
Sabatelli i Rom, en Tid levende i Schweiz, hvorhen
han maatte flygte efter at have deltaget i
Revolutionen 1848. har vundet Navn ved sine
Skildringer af Folkeliv i Milano. Bekendte
Værker: »Tiggerne«, »Brød og Taarer«,
»Laanekontoret«, »Ildebranden«, »Smuglerne«. I Wiens
Hofmus. ses hans »Samuel og David« fra hans
tidligere Tid, da han særlig, som i »Alexander«,
sluttede sig til den klassicistiske Retning.
A. Hk.

Induno, Girolamo, Cavaliere, ital.
Genremaler, f. 1827 i Milano, d. Jan. 1891 smst. Han
stud. i Paris og vakte først Opsigt, i Paris
1855, ved fl. Smaabilleder, der skildrede
Garibaldisternes Kampe; selv havde han 1848 taget
Del i Roms Forsvar og var da bleven farlig
saaret. I øvrigt spiller hans Kunst paa ret
forskellige Strenge: Landskab, historisk Genre
og Livsskildring fra Rokokotiden. Bl. særlig
kendte Arbejder: »Første Sne i Nærheden af
Mont Rosa«, »Garibaldisterne forsvarer Rom«,
»Garibaldi besøger Viktor Emanuel i Rom«,
»Den Forviste tager Afsked med sin Elskede«
(1866), det meget populære »Yndlingsslavinden«.
Portrætgruppe forestillende Viktor Emanuel,
Cavour, Garibaldi og Mazzini, »Slaget ved
Magenta«, »Via Appia ved Rom« og »De Frivillige«.
A. Hk.

in duplo (lat.), i dobbelt Udfærdigelse, i to
Eksemplarer.

Indur, se Indor.

Induration (lat.) benævnes i Medicinen en
Forhærdelse af et Væv, hyppigst som Følge af
kronisk Betændelse ell. Bindevævsnydannelse.
Specielt bruges Benævnelsen om den
forhærdede Basis for den »haarde Chancre« (se
Syfilis).
E. P-n.

Indus [’en-] (Skrt Sindhu ɔ: Flod), Flod
i det nordvestlige Forindien, har sit Udspring
fra Søen Argum-Tso, der ligger paa Nordsiden
af den sneklædte Bjergkæde Tise-Gangri ell.
Kajlas-Parbat i det vestlige Thibet. Fra sit
Udspring, der ligger c. 6000 m over
Havfladen i samme Egn, hvor ogsaa Floderne
Satledsch og Brahmaputra har deres Udspring,
beskriver I., der her i sit øvre Løb fører Navnet
Singi-Chu, en Bue med nordlig og vestlig
Retning og forener sig med Floden Gartok,
der kommer fra Sydsiden af Tise-Gangri; I.
antager nu denne Biflods nordvestlige Retning,
hvilken den beholder under hele sit Løb
gennem Fyrstendømmet Kashmir. Ved Byen Leh
i Landskabet Ladak er Højden over Havet
sunken til 3440 m. I Landskabet Baltistan ell.
Lille-Thibet optager den Bifloden Shayok,
der kommer fra Karakorum og betydelig
forøger dens Vandmængde. Fra nu af fører I.
Navnet Aba-Sindh. Efter i det ligeledes
under Kashmir hørende Landskab Dardistan at
have passeret 75. Meridian forandrer I.
pludselig sin Retning og flyder mod SV. Kort efter
optager den Bifloden Gilgit og
gennemstrømmer nu Landskabet Kohistan. Ved Attok, hvor
Højden over Havet er sunken til 350 m, optager
den fra højre Side Kabul-Floden. Endnu
gennembryder I. nogle lave Bjergkæder, blandt
hvilke Salt-Range er mærkelig, idet Floden der
flyder i en Kløft, hvis Vægge bestaar af ren
Stensalt. Efter dette Gennembrud bliver I.
sejlbar. Den flyder nu gennem Lavland med
et meget ringe Fald og deler sig i talrige
Arme, der omslutter et stort Antal Øer. Ved
Mithankot optager den sit sidste og største
Tilløb Pandshnad, der er opstaaet ved
Forening af de fem Floder: Djelam, Tshinab,
Ravi, Bias og Satledsh. Djelam
gennemstrømmer i Kashmir-Dalen Srinagar-Søen
og Vular-Søen, og efter at være naaet ned i
Lavlandet forener den sig med Tshinab, der
atter fra venstre Side optager Ravi. De
forenede Floder fører nu Navnet Trimab. Satledsh
(Sanskrit: Satadru) kommer fra Søen
Mansaraur (4660 m) paa Nordsiden af Himalaja og
flyder først mod NV. gennem en øde
Steppedal, gennembryder derefter Himalaja og
træder ud af Bjerglandet ikke langt fra det
britiske Kursted Simla. Kort efter sin Indtrædelse
i Lavlandet optager den Bias og modtager nu
ikke fl. Tilløb, inden den forener sig med
Trimab, hvorefter den faar Navnet Pandshnad. I
ældre Tid var Bias imidlertid ikke Biflod til
Satledsh, men havde et selvstændigt Løb
parallelt med denne Flod og udmundede i Trimab
ved Multan. Den udtørrede Flodseng kan endnu
ses. Forandringer i Flodernes Løb er i det hele
taget ikke sjældne i disse Egne. S. f. Satledsh
findes saaledes et gl. Flodleje, ad hvilket
Ghaggar flød til I., og Floden Sarasvati, der i
Veda’erne prises som Pandshabs vandrigeste Flod,
forsvinder nutildags i Sandet uden at naa I.
Efter Pandshnad modtager I. ikke fl. Tilløb.
Under sit Løb gennem Provinsen Sind deler
den sig stadig i et stort Antal Arme, af hvilke
mange forsvinder i de omgivende Ørkener uden
at naa tilbage til Hovedfloden. Nara, den
største af disse Flodarme, skal dog i særlig
vandrige Aar naa at udgyde sig i Rann. Neden
for Haidarabad begynder Deltaet, som I.
danner inden sit Udløb i det indopersiske Hav.
I. har en Længde af 3190 km og et Opland paa
over 900000 km2. Vandmængden er meget forsk.
efter Aarstiden. I Marts tiltager Vandstanden
som Følge af Snesmeltningen i Bjergene, og
efter nogen Standsning i Tilvæksten stiger den
atter som Følge af Regntiden i Lavlandet, der
varer fra Midten af Juli til Midten af Septbr.
I Juli, naar Vandstanden er højest, staar
Vandspejlet ved Attok 15 m højere end den laveste
Vandstand. I Lavlandet beløber Forskellen sig
kun til 3—5 m. De betydelige Oversvømmelser,
som disse Forhold har til Følge, er af uhyre
Bet. for Kulturen i disse regnfattige Egne, og
ved Kanaler søger man at udbrede det
frugtbargørende Vand over endnu større Arealer.
Navnlig ved Ravi og Satledsh findes et
vidtforgrenet System af Vandingskanaler. Ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 14:33:04 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0365.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free