- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
357

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Industri - Industrialisme - Industrial schools - industriel - industriel Ejendom - Industriforeninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

produceret Enhed, kom den industrielle
Udvikling til at forme sig som en stadig Udvikling
mod Stordrift.

Ud fra de liberale Teorier stilledes Kravene
om Næringsfrihed, om Afskaffelse af
Lavsordningen og alle autoritative Indgreb i
Næringslivet; det skulde staa alle Borgere frit for at
drive økonomisk Virksomhed, som de vilde, at
fastsætte de Priser og Lønninger, de fandt mest
formaalstjenlige, at gøre deres Bedrifter saa
store, de ønskede o. s. v. Næringsfriheden er i
Løbet af 18. og 19. Aarh. gennemført overalt.

Den industrielle Udvikling har sat sine Spor
paa alle Omraader af Samfundslivet. Ikke alene
har de stadig større og mægtigere
Fabriksanlæg ganske stillet Haandværket i Skygge,
men Haandværket selv har, tvunget af
Udviklingen, i mange Retninger ændret Karakter,
navnlig ved at gaa over til Anvendelse af
Maskiner (se Haandværk); man kan i vore
Dage kun undtagelsesvis paavise en skarp,
absolut Modsætning (mellem I. og Haandværk, idet
Haandværk i sin Renhed kun findes i ringe
Udstrækning (mest paa Landet). Haandværket
er med andre Ord blevet »industrialiseret«,
saaledes at man i vore Dage nærmest maa
sondre mellem den store og den lille I., en
Sondring man i Reglen ogsaa anvender ved
statistiske Undersøgelser; man betragter I. og
Haandværk under eet og undersøger,
hvorledes Bedrifterne fordeler sig efter Antallet af
beskæftigede Arbejdere, efter Størrelsen af den
anvendte Maskinkraft o. s. v.

Den industrielle Udvikling har ogsaa erobret
store Omraader fra Landbruget, f. Eks.
Mejeribruget; ofte hører man den Vending, at selve
Landbruget »industrialiseres«, hvorved
hentydes til den stigende Anvendelse af Maskiner,
ogsaa ved selve Jorddyrkningen (f. Eks.
Motorplove), og til den Kendsgerning at moderne
Landbrug i høj Grad har tilegnet sig I.’s
rationelle Metoder. Det vil dog altid have sin
Interesse at være klar over, hvor stor en Del af
en Nations Arbejde der anvendes til
Frembringelsen af Raastoffer, og hvor stor en Del der
amvendes til Raastoffernes videre Bearbejdelse.

Den industrielle Udvikling har videre
medført en fuldstændig Ændring i Samfundenes
Udseende og indre sociale Bygning og har haft
store Forandringer i Befolkningens Levevis og
Tankesæt til Følge. Umiddelbare Resultater af
Storindustrien er saaledes Dannelsen af de
moderne Storbyer og de store Industriomraader (f.
Eks. Midtengland og Ruhr), endvidere den
store Vandring fra Land til By, den oversøiske
Udvandring, den store Udenrigshandel
(Udførsel af Industrifabrikata fra Industrilandene og
Indførsel dertil af Levnedsmidler og Raastoffer
fra oversøiske Lande). Socialt set har I.’s
Udvikling skærpet Modsætningsforholdet mellem
Befolkningslagene; i St f. det gamle nærmest
patriarkalske Forhold mellem Mester og Svend er
traadt ganske løse Forhold ell. kollektiv
fastsatte Arbejdsbetingelser mellem Arbejdsgiver
og Arbejder, hvis Interesser er indbyrdes
modstridende. Samtidig bliver Faguddannelsens Bet.
mindre og mindre; efterhaanden som
Maskinteknikken udvikles, finder den menneskelige
Arbejdskraft hovedsagelig sin Anvendelse ved
Pasning af Maskinerne.

Selv om den tekniske Koncentration
(Stordriften) er vidt fremskredet, saa er dog den
økonomiske Koncentration endnu videre
fremme. I vore Dage er ofte mange store
Virksomheder drevet af samme Firma, og i mange
Brancher har de store Virksomheder indbyrdes
Aftaler om Priser, Produktion, Afsætning o. s.
v. (Litt.: W. Sombart, »Der moderne
Kapitalismus«, 2. Udg. [München 1916];
Gustav Bang, »Kapitalismens Gennembrud«
[Kbhvn 1902]; G. Schmoller, »Grundriss
der allg. Volkswirtschaftslehre« [1900—04]; K.
Bücher
, »Die Entstehung der Volkswirtschaft«
I—II, 10 Udg. [Tübingen 1917—18]). I de anførte
Værker vil findes Henvisninger til den uhyre
store Litteratur, der vedrører spec. Sider af
Emnet, enkelte Industrier, hist. Perioder e. a.
Om Industristatistik, s. d.
Knud Korst.

Industrialisme. Herved tænkes paa den
moderne af Industrien og de industrielle
Interesser i højere ell. mindre Grad prægede
Samfundstilstand, der brød igennem i England
i 18. Aarh. gennem den saakaldte industrielle
Revolution og senere i Løbet af 19. Aarh.
forplantedes til alle andre Lande, hvor det
moderne Produktionssystem er vundet frem (se
Fabrikindustri).
K. R.-H.

Industrial schools [in’dastr£-sku.£z], se
Tvangsopdragelse.

industriel [’en-] (lat.). som hører til, staar i
Forhold til, befatter sig med Industri.

industriel Ejendom bet. visse industrielle
Enerettigheder, navnlig Patenter, Varemærker
og Mønstre, se nærmere de paagældende Art.

Industriforeninger af mere omfattende Art
i Modsætning til Fortidens snævre Lav opstod i
Beg. af 19. Aarh. med det Formaal at ophjælpe
og opmuntre Industrien og virke til
Udbredelsen af Oplysning om industrielle Forhold og af
særlige industrielle Kundskaber bl. Industriens
Udøvere. Disse Foreninger stiftedes saa godt
som alle af Mænd udenfor Industrien og havde
ingen særlig politisk ell. økonomisk Tendens
udover den, der laa i de fra Merkantilismens
Tid nedarvede Anskuelser. Et Selskab af denne
Art i Danmark var »Selskabet for indenlandsk
Kunstflid«, der stiftedes 1808 og virkede til
1821. Efter at den liberale Tankegang og de
dermed forbundne Ideer om Frinæring og
Frihandel havde fundet Udbredelse, stiftedes
efterhaanden en Rk. Foreninger, der vel fortsatte
Traditionen i Henseende til Udbredelse af
industriel Oplysning, men som dog ogsaa havde
en bestemt politisk Tendens i Retning af
Ophævelse ell. Indskrænkning af det gl.
Lavsvæsen. I Danmark er det særlig
»Industriforeningen i Kjøbenhavn«, der er kendt i denne
Henseende. Den stiftedes 1838 og har siden
arbejdet paa forsk. Vis, f. Eks. ved Oprettelse af
et Bibliotek af industrielt Indhold, Udgivelse af
industrielle Tidsskrifter, Afholdelse af
Udstillinger (derimellem de store nordiske
Udstillinger i Kbhvn 1872 og 1888), ved Virksomhed for
Undervisning af Haandværkere og
Industridrivende (den har saaledes medvirket ved
Dannelsen af det tekn. Selskabs Skole 1876, oprettet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 14:33:04 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0367.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free