Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Infarkt - infatigabel - in favorem - in favorem tertii - Infektion, Infektionssygdomme - Infektionsteori - Inferi - inférieur - Inferioritet - infernalsk - Infertilitet - inferum mare - Infibulation - inficere - infidel - in fidem - Infiks - Infiltration - Infiltrationsanæstesi - Infiltrationsteori - in fine - Infinitesimalregning - Infinitet - Infinitiv - infinitum - Infirmeri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kommunikationsgrene er mellem Endearterien
og de omliggende Arterier, strømmer der intet
Blod herfra over i I., og vi faar et blegt I.
(f. Eks. i Milt, Hjerte, Nyre og Nethinde). Ved
I. i Lungerne kan der komme Blodspytning,
ligesom det her hyppigt kan give Anledning til
farefulde Tilstande.
Noget ganske andet end foregaaende er det
saakaldte Urinsyre-I. hos Nyfødte, som skyldes
en Ansamling af Urater ell. Urinsyre i
Nyrekanalerne.
H. I. B.
infatigabel (lat.), utrættelig.
in favorem (lat.), til Gunst for, til Fordel for.
in favorem tertii (lat.), til Gunst for
Tredjemand, se Tredjemandsretshandler.
Infektion, Infektionssygdomme, Smitte,
smitsomme Sygdomme (s. d.).
Infektionsteori, se Telegoni.
Inferi, det romerske Navn paa
»Underverdenen«s Beboere (se Underverden).
inférieur [æfe’riö.r] (fr.), ringere,
underordnet.
Inferioritet [’en-] (lat.), Underordnethed
(Modsætning til Superioritet).
infernalsk (lat.), tilhørende Underverdenen
ell. Helvede, djævelsk; Infernalitet, i.
Væsen, djævelsk Forvorpenhed.
Infertilitet [’en-] (lat.), Ufrugtbarhed.
inferum mare eller mare inferum (lat.)
(d. e. det nedre Hav) var hos Romerne den
sædvanlige Benævnelse for det tyrrhenske Hav
i Modsætning til mare superum ell.
Adriaterhavet.
H. H. R.
Infibulation [’en-] (lat.) kaldes en Operation,
hvis Formaal er ved Anvendelse af mek.
Midler at forhindre Udøvelsen af Kønsorganernes
Funktioner; den var allerede kendt i Oldtiden
og anvendtes oftere i Middelalderen, men maa
nutildags anses for at være ude af Brug som
en brutal og dog til Dels unyttig
Fremgangsmaade. Herved gennembores Forhuden ell. de
smaa Skamlæber ved Hjælp af en Naal, og
Hullet holdes under Helingen aabent ved en
Blytraad paa samme Maade som ved
Gennemstikningen af Ørelappen; derefter anbringes
en Metalring, som sammenloddes. I visse
Negerstammer søges det samme opnaaet ved
operativt at fremkalde en delvis
Sammenvoksning af Smaapigernes Skamlæber, der da atter
spaltes ved Indgaaelsen af Ægteskab.
E. P-n.
inficere, frembringe Smitte, der da oftest
er ledsaget af Sygdom. Ordet bruges ogsaa
ofte — men urigtigt — til at betegne, at døde
Genstande er forurenede med smittefarlige
Bakterier, f. Eks. tales om »inficerede
Lommetørklæder«, »inficerede Boliger« o. s. v. I
Laboratoriesprog tales ogsaa om »inficerede
Kulturer«, hvorved forstaas Kulturer i
Reagensglas af en ell. anden Bakterieart, hvorimellem
en anden tilfældigvis er kommen ind, saaledes
at man ikke har nogen Renkultur. Det er
rigtigere her at bruge Betegnelsen »forurenede
Kulturer«.
O. T.
infidel (lat.), troløs, vantro; infideles,
se fideles,
in fidem (lat.), til Bekræftelse.
Infiks kaldes i Grammatikken en Lyd eller
en Lydforbindelse, der som formdannende
Element forekommer inde i en Rod. I fl.
indoeuropæiske Sprog forekommer der i nogle Verbers
Præsens og Infinitiv en Nasal, der ikke er til
Stede i andre Bøjningsformer, f. Eks. lat. findo
(jeg kløver), men Perfektum fidi. Man antager,
at Roden er fid-, og at Ordet er identisk med
oldn. bita (at bide). Fremdeles oldn. standa
(at staa), men Fortidsform stóð. Alle
germanske Sprog har opr. haft en Fortidsform af
dette Ord uden n. Dette n i findo og standa
anser nogle Sprogforskere for et I. Smlg.
Præfiks og Suffiks.
P. K. T.
Infiltration [’en-] (lat.), den Tilstand, hvor
de Legemsvævene sammensættende Elementer
er trængte ud fra hverandre af en Vædske. Man
taler saaledes om I. med Blod, med Serum,
med Pus o. s. v. I. kan ogsaa fremkaldes
kunstig ved Indsprøjtning af Vædske (se
Indsprøjtning). Bl. a. benyttes dette ved den
saakaldte Infiltrationsanæstesi, der
bestaar i I. af de Væv, der skal gennemskæres
ved en Operation, med en tynd Opløsning af
lokalt bedøvende Midler (se anæstetiske
Midler), særlig Cocain ell. dets Derivater.
(Lp. M.). P. H.
Infiltrationsanæstesi, se Infiltration.
Infiltrationsteori, se Gang.
in fine (lat.), ved Slutningen, til sidst.
Infinitesimalregning [’en ] (mat.)
indbefatter foruden de alm. indledende Sætninger om
Regning med uendelig smaa Størrelser, hvilke
Leibniz kalder quantitates infinitesimæ, de 3
store Afsnit af den højere Matematik:
Differentialregning, Integralregning og
Variationsregning, der behandler særlige Operationer med
de nævnte Størrelser.
Chr. C.
Infinitet (af lat. infinitas), Uendelighed.
Infinitiv (lat.), i Grammatikken Benævnelse
paa en af Verbets Maader (se Modus); paa
Dansk kaldes den Navnemaaden, f. Eks.
at læse. I. i de indoeuropæiske Sprog er opr.
en stivnet Kasusform af et Verbalsubstantiv, der
betegnede en Virksomhed ell. Tilstand (Nomen
actionis). Men Overgangen fra Substantiv til
Verbum er foregaaet i en fjern Fortid. I de
fleste europ. Sprog er den fuldbyrdet i Tider,
der ligger forud for alle litterære
Mindesmærker, og ved Analogiens Magt er Tids- og
Genusbøjningen fra Verbum finitum (se finitum)
i større ell. mindre Omfang overført til I.
P. K. T.
infinitum (lat.), ubegrænset, uendeligt.
Infirmeri, oprindelig Navnet paa Sygestuer,
knyttede til Klostre o. a. l. Anstalter; i de
senere Aar forstaas dog i Danmark derved
navnlig Sygestuer knyttede til Kaserner og
beregnede paa at optage Kvartersyge ɔ: saadanne
syge Soldater, der ikke kan deltage i de milit.
Øvelser, men dog ikke er saa syge, at det er
nødvendigt at indlægge dem paa Sygehus.
Tidligere var disse Kvartersyge spredte paa
Kasernens Belægningsstuer, hvorved Udluftningen
og Rengøringen af disse og Tilsynet med de
Syge blev vanskelig, medens man ved I. opnaar
at fjerne de Syge fra Belægningsstuerne og at
samle dem paa eet Sted. Det er naturligvis
meget vigtigt, at der ikke paa I. optages nogen
Syg, der blot i mindste Maade kan mistænkes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
