Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Infirmeri - Infirmitet - in flagranti - inflammabel Luft - Inflammation - inflammere - Inflation - Inflationister - Infleksibilitet - Infleksionspunkt - in flore - Influens - Influenslinie - Influensmaskine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for at have en smitsom Sygdom, hvorfor Syge
med Feber næsten altid maa henvises til
Sygehus straks.
G. N.
Infirmitet (lat.), Kraftløshed, Svaghed,
Ugyldighed, Angribelighed.
in flagranti (lat.), paa fersk Gerning.
inflammabel Luft, d. s. s. Brint.
Inflammation (lat.), egl. d. s. s. Betændelse;
hyppigst dog anvendt om den akutte
Betændelse, medens man, i hvert Fald efter nordisk
Sprogbrug, ikke gerne anvender Ordet I. om
kronisk Betændelse.
E. A. T.
inflammere (lat.), gaa i Betændelse; smlg.
Inflammation.
Inflation, af det engelske Ord inflation
(Oppustning), er under Verdenskrigen blevet det
internationale Udtryk for Samfundenes
Overfyldning med Kredit- og Betalingsmidler. Til
Brug for den krigsførende Stats Udgifter
optages Krigslaan ell. udstedes Papirspenge langt
ud over det normale Behov. Ved disse
kunstige Midler faar Staten en næsten ubegrænset
Købeevne, som sætter den i Stand til at
tilegne sig Samfundets Beholdninger af Varer og
dets Arbejdskraft. Men derved drives
Prisniveauet i Vejret, og den civile Befolkning
stilles over for en altomfattende Dyrtid. Jo mere
Varemængden svinder ind, dels ved
Produktionens Stagnation, dels ved Statens Opkøb, des
højere stiger Prisniveauet, og følgelig tvinges
Staten da efterhaanden til at forcere
Udstedelsen af Betalingsmidler og Laan yderligere, I.
vokser altsaa.
Denne Bevægelse smitter naturligvis fra
Land til Land, thi naar I. har drevet
Varepriserne op i de eksporterende Lande, maa de
importerende Lande betale de indførte Varer
dyrere. Naar f. Eks. Raastoffer, Kul og Fragter
stiger, fordyres Produktionen overalt i Verden.
I hvert Land, der maa gribe til ekstraordinære
Foranstaltninger under Krigssituationen, sker
samtidig indefra en Forskydning mellem
Udbud og Efterspørgsel, saaledes at I. faar en
dobbelt Tilskyndelse. Efterhaanden breder den
derved foraarsagede Prisbevægelse sig til alle
Vareomraader og Samfundsklasser og fører til
Brydninger og Uligheder, der fremmer
Spekulationen, Saa længe denne Bevægelse foregaar,
føler Samfundet ofte et Velvære derved, idet
der skabes en kunstig Aktivitet og i store
Befolkningslag en Følelse af Rigdom. I det lange
Løb hævner dog I. sig og medfører en
Reaktion, naar den abnorme Tilstand ophører. Saa
snart Produktionen atter kommer i Gang,
begynder Prisniveauet at dale, og Regeringerne
skal til at indfri deres Krigsgæld; I. afløses
af en Kontraktion ell. Deflation, der
i enhver Henseende danner en Modsætning til
I. En saadan Kontraktion indtraf f. Eks. 1874
—94 efter den af den fr.-tyske Krig og den
amer. Borgerkrig skabte I. De mest kendte
I.-Perioder opstod efter Amerikas Opdagelse, da
Mængden af ædle Metaller i Europa forøgedes
stærkt, under de langvarige Krige efter den
fr. Revolution samt under Verdenskrigen
1914-18.
C. Th.
Inflationister kaldes det Parti i de
nordamerikanske Fristater, som modsatte sig
Inddragningen af de i Anledning af Borgerkrigen
udstedte Papirspenge og til Dels holdt paa
Udstedelsen af fl. Den yderste Fløj forlangte
endogsaa Udstedelsen af saa mange
Papirspenge, at hele den konsoliderede Statsgæld —
over 2000 Mill. Dollars — kunde afbetales
dermed. Bevægelsens Maal var at opretholde et
højt Prisniveau ved Hjælp af en stor
Udstedelse af uindløselige Sedler. Partiet kæmpede
med vekslende Held indtil 1879, fra hvilket
Aar Sedlernes Indløselighed har været
fastholdt og Bevægelsen for Udstedelsen af
uindløselige Sedler kan siges at have mistet sin
Betydning.
(E. M.) C. Th.
Infleksibilitet [’en-] (lat.), den Egenskab
ved Ord, at de ikke bøjes (er inflexibilia).
Smlg. Fleksion.
P. K. T.
Infleksionspunkt, se Vendepunkt.
in flore (lat.), i Blomstring; i overført
Betydning: i Velstand, i fuldeste Udvikling.
Influens (nylat.), Indflydelse, Indvirkning.
Influenslinie er et Hjælpemiddel ved
Undersøgelsen af den bevægelige Belastnings
Virkning paa en bærende Konstruktion, Brodrager
e. l. Ordinaterne i I. angiver Størrelsen af den
Virkning, en Kraft 1 har, idet den passerer hen
over Drageren. I. har navnlig Bet. ved
Bestemmelse af Belastningens farligste Stilling.
A. O-d.
Influensmaskine, Fordelingsmaskine
ell. Elektroformaskine, er en
Elektrisermaskine, der frembringer Elektriciteten
væsentlig ved Hjælp af elektrisk Fordeling (se
Elektrostatik) i Modsætning til den
ældre Elektrisermaskine, der benytter
Gnidning. Den ældste I. er Elektroforet,
der allerede 1762 blev beskrevet af Wilke og
1770 af Volta. Allerede i 18. Aarh. begyndte
man at udvikle Apparatet ved Anvendelse af
roterende Dele, men først langt senere naaede
man til Former af I., der vandt alm. Indgang,
navnlig efter at Varley (1860), Holtz (1865)
og Töpler (1865) havde konstrueret gode I.
Af de mange Former, der siden er komne frem,
skal nævnes Voss’ og Wimshurst’s
Maskiner. Fig. 1 fremstiller skematisk Voss’ I.
Den har to runde, lodret stillede Glasplader,
en fast og en bevægelig. Den sidste, der er af
tyndt Glas, kan ved Hjælp af et Snorløb sættes
 |
| Fig. 1. Voss’ Maskine. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
