Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Influensmaskine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i hurtig Omdrejning tæt foran den første. Paa
Bagsiden af den faste Skive er der klæbet to
Stykker Papir, Armaturerne, A og A1. Mellem
Papiret og Glasset ligger et mindre Tinblad,
hvis Form ses paa Figuren. Fra Armaturerne
udgaar Metalbøjlerne B og B1, der bøjer uden
om begge Skivers Rand, og hver Bøjle bærer
en lille Kost af bløde Metalstrimler, der
berører den roterende Skives Forflade. Foran
denne Skive findes desuden to Kamme, e og e1,
hvis vandrette Tænder peger ind imod Skiven.
Kammene er fæstede til Metalstængerne E og
E1, der kan forskydes i deres egen
Længderetning. Stængernes inderste Ender er
forsynede med Metalkugler, deres yderste med
isolerende Haandtag. De danner Maskinens
»Elektroder« ell. »Poler« og staar i Forbindelse med
de indre Belægninger af to smaa
Leydnerflasker (ikke tegnede), der tjener som
Opsamlingsapparater, og hvis ydre Belægninger kan
forbindes med hinanden. Endelig staar der
foran Skiven en skraatstillet Tværstang T af
Metal, hvis Ender bærer Kamme, der peger
ind mod Skiven. Paa denne sidder der en
Krans af Metalknapper, af hvilke Fig. kun
viser en enkelt, K. Vi antager, at Skiven løber
rundt, som Pilen viser, og at K har faaet en
lille positiv Ladning. Ved at komme ind under
B’s Kost afgives denne Ladning til B og
Armaturen A. Naar K derefter kommer ind under
Kammen e, vil denne Ladning virke
fordelende, saa K faar en lille negativ Ladning; det
samme gentager sig, naar K passerer T. Paa
Skivens øverste Del vil K altsaa være negativ,
og naar den passerer Kosten paa B1, Kammen
e1 og den nederste Ende af T, gentager
nysnævnte Fænomener sig, kun at Ladningerne
nu er af modsat Art. K kommer altsaa atter
positiv over til B, forstærker herved A’s
positive Ladning, kommer selv stærkere negativt
ladet fra T over til B1, lader A1 stærkere o. s.
v. Paa samme Maade forholder alle de andre
Knapper sig og til Dels ogsaa selve Glasfladen
mellem dem. Efter nogle Omdrejninger har
Maskinen arbejdet sig op til en betydelig
Spænding. E, der stadig afgiver negativ Elektricitet,
er positiv Pol, E1 negativ Pol, og Gnister slaar
i hurtig Følge over mellem Polkuglerne, naar
de ikke er for langt fra hinanden. Da det er
vanskeligt for Armaturerne at drage negativ
Elektricitet bort fra E og positiv fra E1, efter
som disse er henh. positiv og negativ
elektriske, vil Knapperne først blive tilstrækkelig
ladede ved at passere Tværstangen T, hvis
Spænding stadig holdes paa Nul, da den
afgiver modsat Elektricitet fra sine to Ender. —
I Reglen behøves ikke nogen Tilførsel af
fremmed Elektricitet, for at Maskinen skal begynde
at virke, da de første smaa Ladninger
frembringes under Gangen ved Gnidning. Om E ell.
E1 skal blive positiv Pol, beror paa
Tilfældigheder. Standser man Farten, drejer et Øjeblik
til modsat Side og derpaa videre i den opr.
Retning, vil Maskinen som Regel have skiftet
Poler. Drejning til forkert Side (mod Pilen)
vil aflade Maskinen. Selv temmelig smaa
Maskiner af denne Art kan give smukke
Lysfænomener i Geisslerrør, ja endog gøre god
Nytte ved Frembringelsen af Röntgen-Straaler,
om de end staar tilbage for større
Induktionsapparater, ikke mindst fordi de i fugtigt Vejr
ofte nægter at gøre Tjeneste. Maskinens Ydelse
afhænger af Omdrejningshastighed, Størrelse og
Vejrforhold. En Maskine, hvis roterende Skive har
en Diameter paa 25 cm, kan under gode Forhold
give en Strøm paa 10—20 Milliontedele Ampère,
naar Polerne forbindes med hinanden gennem
et følsomt Galvanometer, altsaa 30 à 60000
elektrostatiske Enheder i Sekundet. —
Wimshurst’s Maskine (1883), skematisk fremstillet
i Fig. 2, har to parallelle Skiver, der ved Hjælp
af Snorløb roterer til modsatte Sider om
samme Akse. Foran den forreste Skive staar en
skraatstillet Metalstang A A1, der paa hver
Ende bærer en Kost, som vender ind mod
Skiven. Bag ved den bageste Skive er opstillet en
lgn. Stang BB1, der med AA1 danner en Vinkel
paa 60°. To Metalbøjler C og D griber om
begge Skiver og er indvendig forsynede med
Tænder. De staar i Forbindelse med
Polkuglerne P og P1, mellem hvilke Udladningerne
finder Sted. Den forreste Skive antages at dreje
mod, den bageste med Urviseren. Skravering
med Linier, der hælder til højre, angiver
positiv Elektricitet paa Forsiden af den forreste
Skive, Linier med modsat Hældning positiv
Elektricitet paa Bagsiden af den bageste.
Uskraveret Areal angiver negativ Ladning. Det
ses da, at hvis Tilstanden i et givet Øjeblik er,
som Figuren viser, vil den givne
Elektricitetsfordeling forstærkes ved Omdrejning. Thi A
paavirkes af tre negative Udsnit og kun af eet
positivt; følgelig afgiver den positiv
Elektricitet, og højre Side af den forreste Skive faar
sin positive Ladning forstærket. A1 paavirkes
af tre positive Udsnit, afgiver negativ
Elektricitet og forstærker den negative Ladning paa
Skivens anden Halvdel. En tilsvarende
Virksomhed mellem BB1 og Bagsiden af den
bageste Skive vil ogsaa her forstærke de givne
Ladninger. Følgelig vil Bøjlen C spænde om
Glasflader med negativ Ladning; den afgiver
derfor gennem Spidserne positiv Elektricitet til
Skiverne, saa P bliver negativ Pol, medens
Bøjlen D afgiver negativ Elektricitet, og P1
bliver positiv. Glaspladerne er i Reglen belagte
 |
| Fig. 2. Wimshurst’s Maskine. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
