- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
370

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Influensmaskine - Influenza

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med indbyrdes adskilte Stanniolstrimler, der
har Form som Cirkeludsnit og berøres af de
fire Koste. Maskinen kan bringes til at skifte
Poler paa lgn. Maade som Voss’. (Litt.:
Schaffers, Essai sur la théorie des
machines électriques à infiuence
[Paris 1898]).
K. S. K.

Influenza [-sa] (ital.), La Grippe, spansk
Syge
, er en epidemisk optrædende akut
Infektionssygdom, som allerede har været kendt i
Oldtiden. Den første store Epidemi i Europa
optraadte 1173. Der har siden i hvert Aarh.
været større og mindre Epidemier, sædvanlig
bredende sig fra Asien ud over Europa. 1889—90
og 1891—92 var der i Skandinavien en stor
Epidemi. Karakteristisk for I. er ikke alene
dens hurtige Udbredning, men ogsaa dens
hurtige Ophør og ligeledes de enkelte Tilfældes
lynsnare Opstaaen (deraf ogsaa det tyske Navn
Blitzkatarrh). Decbr 1889 angreb den saaledes
i Kbhvn over 12000 Individer. Jan. 1890 over
15000. 1891 var et lgn. Antal angrebet. Saa
holder Sygdommen op som Epidemi, men der
optræder dog stadig Tilfælde af I., saa at Kbhvn
saa lidt som de andre større Byer i Norden har
været helt fri for denne Sygdom. Den har fl.
Gange i Vinter- og Foraarsmaanederne antaget
en epidemisk Karakter. 1918 kommer saa den
næste Epidemi, voldsommere end nogen af de
foregaaende. Der angrebes i Kbhvn 100000
Individer. Næste Aar angrebes 34000. Den er Led
i en Epidemi, som vandrer over hele Jorden.
I Europa bredte »den sp. Syge« sig fra det
sydlige Europa op i de af Verdenskrigen hærgede
Lande. Den gjorde en rig Høst baade paa
Fronterne og bag disse i den udmarvede og
krigsødelagte Befolkning. Men man hørte ogsaa
om Lidelsens Udbredelse andre Steder, f. Eks.
i Amerika, i Kaplandet, i Indien. De sidste
Steder har I. været særlig ondartet.

P. Gr. a. den hurtige Udbredelse har man
ment, at I. for en stor Del bredtes ved at
Infektionsstoffet spredtes ved Luftstrømningen.
Dette er dog ikke Tilfældet. I. breder sig fra
Individ til Individ ved personlig Smitte. Det
synes endog som om Smitteoverførelsen
gennem sunde Individer er meget sjælden. Ved
Slutn. af forrige Epidemi paaviste Tyskeren
Pfeiffer i en Række Tilfælde en lille
karakteristisk Bakterie, som han mente var Aarsag til I.
og siden blev betragtet som saadan.
Undersøgelse under den sidste Epidemi har ikke
bekræftet dette. I.’s Aarsag er saaledes endnu
ukendt.

Karakteristisk for I. er dens pludselige Beg.
uden Forløberstadium. Patienten angribes uden
forudgaaende Ildebefindende pludselig af
Sygdommen. De første Symptomer er i Reglen
Smerter rundt omkr. i Kroppen, stærk Feber
med ell. uden Kulderystelse, Hovedpine,
Svimmelhed, stærke Rygsmerter og dertil en alm.
Mathedsfølelse. Der er ofte Næseblødning o. a.
Blødninger. Sygdommens Varighed er
sædvanlig kort. Den i Beg. høje Feber tager hurtigt
af, og naar der ingen Komplikationer træder
til, kan Sygdommen forløbe paa nogle faa Dage
ell. en Uges Tid, men selv i lette Tilfælde
bliver Rekonvalescensen ofte lang p. Gr. a. den
Svækkelse, I. medfører. Det varer længe inden
Patienten genvinder sine Kræfter. Der
optræder hyppigt Tilbagefald. Disse kan saa meget
lettere indfinde sig, som Sygdommen ofte ikke
ænses, idet Patienten bliver ved at gaa oppe
ell. staar for tidlig op.

I. optræder under forsk. Former, dels under
en Form, hvor Symptomerne fra
Aandedrætsorganerne er mere fremtrædende, dels under
en Form, hvor de nervøse Symptomer
(Hovedpine, Smimmelhed, Delirier, Smerter) er særlig
iøjnefaldende, dels endelig under en Form, hvis
overvejende Symptomer hidrører fra
Fordøjelsesorganerne (Brækning og Diarré). Man har
derfor skelnet mellem en nervøs, en
katarralsk og en gastrointestinal Type. I
nogle Epidemier er mere den første, i andre
mere den anden ell. den tredie af disse Typer
fremtrædende, men oftest er Typerne ikke rene.
— Til I. kan slutte sig Komplikationer fra forsk.
Organer. Den vigtigste af disse er
Lungebetændelsen, der tit antager et ondartet Forløb. Den
var saaledes den alvorligste Komplikation ved
den sidste Epidemi og foraarsagede de
talrige Dødsfald. I denne Epidemi blev særlig
yngre Individer angrebne, og Dødeligheden var
størst bl. disse. Dette havde sin Aarsag deraf,
at de ældre Aldersklasser for største Delen
havde gennemgaaet Lidelsen under den forrige
Epidemi og derved erhvervet hel ell. delvis
Immunitet.
H. I. B.

I. hos Hesten — ogsaa kaldet epizootisk
Katarralfeber
— er en smitsom Sygdom,
som i mange Henseender ligner, men foreløbig
ikke kan identificeres med Menneskets I.
Lidelsen er meget smitsom og optræder med kortere
ell. længere Tids Mellemrum epidemisk
(epizootisk), navnlig i de store Byer, hvorfra den
da breder sig ud over Landet. Man mener at
kunne spore I. tilbage til Midten af 17.
Aarhundrede; men først i Beg. af 19. Aarhundrede
(1825—26) er den blevet nærmere studeret og
beskrevet (Hering). De første sikre
Meddelelser om Sygdommens Optræden i Danmark
haves fra 1877—78 (Stockfleth). Den gik
da under Navn af katarralsk Feber ell.
Grippe. 1881—82 havde Sygdommen en
meget stor Udbredelse i Mellemeuropa og kom da
ogsaa i Slutn, af 1882 til Danmark. Det sidste
større Udbrud havde vi 1890—91, hvor der alene
i Kbhvn og Omegn blev angrebet c. 3000 Heste.
Ogsaa i Norge optraadte Sygdommen i de
samme Aar; der anmeldtes 1890 406 og 1891 576
Tilfælde; af disse antages dog en Del at skyldes
en anden smitsom Sygdom (»Lungesyge«).

Efter at Smitteoverførelse har fundet Sted,
gaar 4—7 Dage (Inkubationsstadiet), inden de
første Symptomer viser sig ved en pludselig
indtrædende Feber med Kulderystelser, meget
høj Temp. (41—42°), lille, hyppig Puls,
Appetitløshed, udtalt Sløvhed og Mathed, ledsaget af
stærke Muskel- og Ledsmerter og deraf
følgende stiv, forkrøblet Bevægelse, stærk Rødme og
oftest Hævelse (Ødem) i Øjelaagene og Øjets
Bindehinde (deraf det vulg. eng. Navn: pink
eyes
, Rødøje). Lgn., mere ell. mindre øm,
ødematøs Hævelse iagttages i Reglen ogsaa i
Benene, som kan blive stolpeagtig tykke. I
enkelte af Epizootierne optræder der samtidig
Tegn paa, at ogsaa Fordøjelseskanalens
Slimhinde er angrebet (Diarré, Kolik). Forløbet er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:29 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0380.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free