- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
386

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ingerslev, Ove Emmerik Gustav Høegh-Guldberg - Ingersoll - Ingersoll, Robert Green - Inghirami, Francesco - Inghirami, Giovanni - Inghirami, Tommaso - Ingier, Frederik - Ingild - Ingimundr inn gamli Þorsteinsson - Ingimundr Þorgeirsson

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som Lærer kom frem i »Lærebog i Fødselens
og Barselsengens Patologi«, som han 1889
udarb. sammen med A. Stadfeldt. Tidligt kom
han ind paa hist. Studier, og han udgav
»Fødselstangen« (1887), senere »Fragmenter af
Fødselshjælpens Historie« (2 Bd, 1906—07), et
i dansk Medicinalhistorie enestaaende
monumentalt Værk, af hvilket enkelte Afsnit er
oversatte til fremmede Sprog og overalt har
vakt stor Opsigt. Dette efterfulgtes 1913 af
»Matthias Saxtorph og hans Samtid« og 1915
af »Den kongelige Fødsels- og Plejestiftelse
1800—1849«. Ved disse Værker gav han i
Virkeligheden en fuldstændig Skildring af
Obstetrikens Historie i Danmark, belyst ved
Udviklingen i andre Lande. — For Jordemoderstanden
var I. en utrættelig Lærer, men tillige en Ven,
der ved enhver Lejlighed søgte at skaffe den
bedre Kaar og Udviklingsmuligheder, ikke
mindst ved en Mængde Artikler, han skrev i
Jordemødrenes faglige Organ.
J. S. J.

Ingersoll [’iŋgəså£], By i Dominion of
Canada, Provins Ontario, ligger i en frugtbar
Egn, ved Themsen, har Fabrikation af
Agerbrugsredskaber og betydelig Handel med Ost.
(1911) 4763 Indb.
G. Ht.

Ingersoll [’iŋgəså£], Robert Green,
amerik. Jurist og Skribent (1833—99),
praktiserede som Sagfører og blev valgt til
Attorneygeneral for Illinois. Som Skribent har han
vundet et Navn ved sine Angreb paa den ortodokse
Kristendom. Hans vigtigste Skr er: The Gods
(1878), Ghosts (2 Bd 1879); Some Mistakes of
Moses
(1879). Paa Norsk har Bj. Bjørnson
oversat nogle Artikler af ham under Titelen »Tænk
selv« (3. Opl. 1894); paa Dansk foreligger et
Udvalg af hams Afhandlinger og Foredrag
under Titelen »Frie Tanker« (1886).

Inghirami [ingi’rami], Francesco, ital.
Arkæolog, f. i Volterra 1772, d. 17. Maj 1846,
var en Tid lang ansat som Bibliotekar i sin
Fødeby, senere i Firenze, hvor han udgav en
Rk. store arkæologiske og hist. Værker, der
til Dels endnu har Bet. ved det rige
Billedstof, der er samlet i dem. De vigtigste er:
Monumenti etruschi (10 Bd., 1820—27). Galleria
Omerica
(3 Bd., 1831—38), Pitture dei vasi
fittili
(4 Bd, 1831—37), Museo etrusco chiusino
(4 Bd., 1833), Storia della Toscana (1841-45)
(ufuldendt).
C. B.

Inghirami [ingi’rami], Giovanni, ital.
Astronom, ovenn.’s Broder, f. 16. Apr. 1779 i
Volterra, d. 15. Aug. 1851 i Firenze, hvor han
var Prof. i Astronomi ved Kollegiet San
Giovannino og Direktør for Observatoriet ved
Ximenezinstituttet. I. har foruden sit akademiske
Stjernekort skrevet enkelte mindre astronom.
Afh. og leveret et fortrinligt Carta geomotrica
della Toscana
(1830).
J. Fr. S.

Inghirami [ingi’rami], Tommaso, ital.
Taler og Humanist, f. 1470 af gl toskansk
Patricierfamilie i Volterra, d. 6. Septbr 1516 i
Rom. Han var personlig bekendt af Erasmus
fra Rotterdam, der satte stor Pris paa ham,
og som latinsk Taler og Digter havde han
mægtigt Ry hos sin Samtid. Under Pave Julius
II udnævntes I. til Bibliotekar ved det
vatikanske Bibliotek og Prof. i Veltalenhed, og
paa en Sendelse til Kejser Maximilian I (1495)
imponerede han denne i saa høj Grad ved en
Tale, at Monarken lod ham krone som Digter
og gav ham Titel af Pfalzgreve. Man ser ham
ofte kaldet Fedra I.; dette Navn stammer
fra, at han udførte Fædra’s Rolle ved en
scenisk Fremstilling af Seneca’s Tragedie
Hippolytus. Af I.’s Skr eksisterer kun nogle faa
Taler, deriblandt en Sørgetale over Julius II,
de fleste udgivne i Rom 1773 (i Amaduzzi’s
Anecdota litteraria) og 1777 (ved Galetti).
Rafael har malet et karakteristisk Portræt af
I., hvilket findes i Palazzo Pitti i Firenze.
(E. G.). E. M-r.

Ingier, Frederik, norsk Præst, f. i
Ullensaker 11. Febr 1805, d. i Skedsmo 28 Juni
1882, blev Student 1822, cand. theol. 1825, 1826
Kateket og Førstelærer ved Borgerskolen i
Skien, var fra 1831 Sognepræst forskellige St.
i Telemarken og Jarlsberg til 1849, da han blev
Sognepræst (senere Provst) i Skedsmo
(Romerike), hvor han virkede til sin Død. Han var
en lærd Teolog, der alt i Beg. af 1830’erne
optraadte som kritisk Forf. i Wexels’ »Tidsskrift
for Kirkekrønike« og senere vakte
Opmærksomhed ved Afhandlinger i »Teol. Tidsskr.« og
et Par Smaaskrifter om den ved Præsten
Lammers vakte religiøse Bevægelse i den norske
Kirke omkr. 1855. Mest kendt, ogsaa i
Danmark, blev I. som en af Grundtvigianismens
varmeste og med teologisk Lærdom bedst
udrustede Talsmænd i Norge. Mod Caspari skrev
I. »Om den kirkelige Anskuelse« (1861) og
»Pietisterne ell. Forsamlingsfolket« (1868) og mod
Martensen »Om Ordet af Herrens Mund« (1864).
(J. B. H.). A. Th. J.

Ingild, dansk Mandsnavn, oldnordisk
Ingjald. I senere Dansk bliver det ofte til
Ingel ell. Engel. Navnet er sammensat af
Ingivald; første Led Gudenavnet Ing, andet Led
vald, mægtig.
G. K—n.

Ingimundr inn gamli Þorsteinsson [-stæ^in-],
isl. Landnamsmand, d. kort efter 930. I
Modsætning til saa mange andre Landnamsmænd
kæmpede I. paa Harald Haarfager’s Side i
Slaget paa Hafursfjorden og stod i et varmt
Venskabsforhold til Kongen, men Skæbnen
vilde, at han skulde drage til Island, saaledes
som det var blevet ham spaaet. Omtr. 890 tog
han den smukke og frugtbare Dal Vatnsdalen
i Húnavatnssyssel i det nordlige Island i sin
Besiddelse. Paa sin Gaard, Hof, byggede han
et af de største Gudehuse (hof) paa Island og
samlede Egnens Nybyggere omkr. dette. I. var
en af de mest udmærkede Landnamsmænd i
hele det nordlige Island; med sin Hustru, en
Datter af Jarlen Þórir Þegjandi, havde han fl.
Sønner, af hvilke Þorstein efter Faderens
Død indtog Stillingen som Høvding over
Vatnsdalen. I. opnaaede en meget høj Alder, men
blev dræbt af Hrolleifr Arnhallsson, da han
som blind Olding vilde stifte Fred mellem ham
og sine Sønner. I. og hans Sønner er
Hovedpersonerne i »Vatnsdæla saga«. (Litt.: B. Th.
Melsted
, »Íslendinga saga« I—II).
B. Th. M.

Ingimundr Þorgeirsson [-’þorgæ^ir-], isl.
Præst, Farbroder og Fosterfader til Biskop
Guðmundr Arason, d. 1189. I. boede paa forsk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:29 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0396.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free