Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ingimundr Þorgeirsson - Ingjald - Ingjald Ildraade - Ingjalds-Kvadet - Inglefield, Edward - Inglefield Bugt - Inglis, John Eardley Wilmat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gaarde i det nordl. Island. 1185 rejste han til
Norge, hvor han virkede som Præst i de 3 flg.
Aar. I. var en anset Mand, og da den grønl.
Bispestol 1187 blev ledig, vilde Ærkebiskop
Eysteinn vie ham til Biskop over Grønland, men
I. frabad sig den Udmærkelse. 1188 foretog I.
en Handelsrejse til England; det flg. Aar vilde
han vende tilbage til Island, men naaede ikke
derhen. 14 Aar senere fandtes Skibet, han
rejste med, samt hans og fl. af Besætningens
Lig paa den grønlandske Kyst tillige med en
Vokstavle, hvorpaa I. med Runer havde
optegnet om Skibets Forlis og deres Undergang
der paa den ubeboede Kyst. (Litt.:
Guðmundar saga Arasonar og Sturlunga saga).
<i>B. Th. M.</i
Ingjald ell. I. Starkadsfostre, da.
Sagnkonge, har sit hist. Grundlag i den Ingeld
Frodesøn, Hadbardernes Konge, der længe var
en farlig Modstander af Daneriget under Kong
Hroar; en Udsoning fandt Sted, da han ægtede
Hroar’s Søster, men under selve Brylluppet
brød den gamle Fejde ud igen og endte med
et stort Nederlag for Hadbarderne ved
Kongeborgen Hjort. Saaledes findes Fortællingen i
de oldengelske Kvad, Withsith og Beowulf, og
nærmest til dem slutter sig Bjarkemaal’s
Skildring af, hvorledes Kæmpen Bjarke i en
meget haard Kamp fælder Kongesønnen Agnar
Ingjaldssøn. — I den øvrige da. Digtning har
man kun fastholdt det udsonende Giftermaal
og den fornyede Slægtsfejde; og man har
derom digtet en ny Handling: I. er da. Konge,
han har ægtet Datteren af sin Faders
Banemand, Sachser jarlen Sverting, da en gl Kæmpe,
Starkad, i strenge Ord maner ham til
Faderhævn, og han springer op og fælder Sverting.
Saaledes er Handlingen i et af de ypperste da.
Oldkvad, Ingjaldskvadet. Med dette
som Midtpunkt danner der sig en Kreds af
senere Sagntraditioner. Den myndige Starkad
opfattes som Fosterfader for I. (deraf
Kongens Tilnavn Starkaðar-fóstri i isl. Kilder), og
der tildigtes I. en Søster Helga, der ligeledes
bliver revset af Starkad for sin letsindige
Elskov og senere værnet af ham i Kamp mod
vilde Bersærker. Efterhaanden udvides disse
Starkad-Sagn ogsaa med Fortællinger om
Starkad og I.’s Fader, Frode. Om selve I. har
Sagnet derimod ikke mere at melde; de isl.
Beretninger om hans Strid med Halvdan-Ætten
er af rent boglig Opr. (Litt.: A. Olrik,
»Danmarks Heltedigtning« II 1910, S. 37 ff.)
(A. O.) H. El.
Ingjald Ildraade, sv. Sagnkonge i Upsala,
skal have faaet sit Tilnavn illráði (»med onde
Planer«) ved at indebrænde en Del uplandske
Smaakonger, skal senere have udvidet sit Rige
over andre Egne af Sverige og over Dele af
Skjoldungernes Rige. Da han blev angreben
af Ivar Vidfadme, valgte han at brænde sig
inde sammen sin Hird paa en Gaard i
Mälaren, der hed Ræning. Med ham sluttede
den gamle upsalske Kongeæt, de saakaldte
Ynglinger.
(A. O.). H. El.
Ingjalds-Kvadet (ell. Starkaðarhvöt,
»Starkad’s Harmtale«), et af de mærkeligste da.
Oldkvad, hvis Ordform ikke mere kendes, men
hvis Tankegang er bevaret i Sakse’s lat.
Omdigtning. For den unge, lidt magelige og
blødagtige Konge Ingjald holder den graahærdede
Kæmpe Starkad en mægtig Tale, der lægger
ham paa Sinde at hævne sin Fader Frode’s
Drab og ved Stordaad blive sine høje Forfædre
værdig; under Talens Gang antydes dens
stigende Indflydelse paa Ingjald, indtil den unge
Konge springer op og i selve Hallen fælder
Sakserkongen Svertings Sønner i Faderhævn;
Talen slutter med den gl. Kæmpes Jubel over
I.’s vaagnende Daadslyst og med et Udblik
over den nyere blødagtige Tidsalder og det
Maal, den burde sætte sig. — I., der maa
tilhøre 10. Aarh., er mærkeligt baade som
Digterværk og ved den Alvor, hvormed Samtidens
Kultur er tagen op til Drøftelse, med
Skaanselløshed over for dens Svagheder og med
Fremhævelse af den personlige Opdragelse i
det gl. Vikingeliv i dets bedste Form. (Litt.:
Axel Olrik, »Danmarks Heltedigtning« II,
S. 11 fl.).
(A. O.). H. El.
Inglefield [’iŋgə£fi.£d], Edward, Sir, eng.
Søofficer og arktisk Rejsende, f. 1820, d. 5.
Septbr 1894. 1852 udførte han som commander
en Undersøgelsesrejse efter Franklin til Smith
Sund og Jones Sund med Skrueskonnerten
»Isabel« (150 t), der var udrustet af Lady
Franklin. M. H. t. Franklin’s Opsøgelse
opnaaedes kun det negative Resultat, at
Sandsynligheden for, at denne var trængt ind i et af
Sundene i den nordligste Del af Baffins Bugten,
var bleven meget forringet; derimod var denne
Rejse i geografisk Henseende af stor Interesse.
I. naaede i Smith Sund 140 Sm længere mod
N. end nogen tidligere, og store
Kyststrækninger kortlagdes. Ved Hjemkomsten modtog han
Royal Geographical Society’s Guldmedaille.
1853 og 1854 udsendtes han af det eng.
Admiralitet med Dampskibet »Phæniz« sammen med
andre Skibe for at komme Sir Edward
Belcher’s Ekspedition i Wellington Kanalen til
Undsætning og hjembragte det sidste Aar
Mandskabet fra fl. af Skibene i Belcher’s
Eskadre, som var blevne forladte i Isen. Dette
var det sidste Forsøg, som det eng. Admiralitet
gjorde for at eftersøge Franklin. Som captain
tog han Del i Slaget ved Sevastopol o. fl. a.
Operationer i Krimkrigen. 1869 blev han
forfremmet til Admiral og havde som saadan
indtil 1885 mange betydningsfulde Kommandoer.
G. F. H.
Inglefield Bugt [’iŋgə£fi.£d-], Grønlands
Nordvestkyst, c. 77 1/2 n. Br., opdagedes af
Inglefield 1852 og antoges for et Stræde, der af ham
kaldtes Murchison Strædet. Den undersøgtes
1892 af Peary. I det inderste af Bugten ligger
den c. 20 km brede Heilprin Bræ. Landet paa
Nordsiden af Bugten kaldes Inglefield
Land.
G. F. H.
Inglis [’iŋgə£z], John Eardley Wilmat,
eng. General, f. 1812 i Ny-Skotland, d. 27. Septbr
1862 i Homburg. 1833 traadte han som
Fændrik ind i den eng. Hær, kæmpede 1837 under
Opstanden i Kanada og under Felttoget 1848—
49 i Pandshab, hvor han særlig udmærkede sig
ved Stormen paa Forskansningerne ved
Multon og som Regimentskommandør i Kampene
ved Sardschkuned og Gudjarat. 1855
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
