Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Inglis, John Eardley Wilmat - Inglis, Robert Harry - Ingman - Ingman, K. J. - Ingoda - Ingoldsby, Th. - Ingolf-Ekspeditionen - Ingólfr Arnarson - Ingolfs Fjeld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forfremmedes han til Oberst og Brigadekommandør i
Lakhnau, der 1857 indesluttedes af Oprørerne.
Efter General Lawrence’s Død 1. Juli 1857
overtog I. Overkommandoen i Byen, som han
heltemodig forsvarede med sin af Sygdom og
Mangel stærkt udtyndede og svækkede
Besætning indtil 25. Septbr, da han modtog Hjælp.
Under General Campbell deltog han i Slaget
ved Khanpur, i hvilken By han ansattes som
Kommandant, og tilføjede Febr 1858
Gwalior-Insurgenterne et afgørende Nederlag ved Kalpi.
Senere overtog I. Overkommandoen over de
eng. Tropper paa de ioniske Øer og
forfremmedes til Generalmajor.
B. P. B.
Inglis [’iŋgə£z], Robert Harry, Sir, eng.
Politiker (1786—1855), blev 1806
Privatsekretær hos Lord Sidmouth, studerede senere i
Oxford og blev 1818 indskreven som Sagfører.
1820 arvede han ved sin Faders Død
Baronetværdigheden og sad 1824—53 i Underhuset.
Han optraadte her som en flittig Taler og en
udpræget Repræsentant for den ægte gamle
Toryisme; kæmpede haardnakket mod
Katolikkernes og Dissenternes Ligestilling, ligesom
senere mod Valgreformen, den irske Kirkelov,
Bevillingen til Maynooth-Kollegiet og
Korntoldens Ophævelse. Da Robert Peel ved sin
Indrømmelse af de to førstnævnte Reformer
havde svigtet sit gamle Parti, stillede I. sig
1829 mod ham og fortrængte ham som Medlem
for Oxford Universitet, hvad han selv forblev
i 24 Aar.
E. E.
Ingman. I Finland er der fire forsk.
Familier med dette Navn, hvoraf maaske de tre
har fælles Oprindelse.
1. Erik Alexander I. (1810-58) var
fremragende som Læge og hørte til
Banebryderne for den moderne Lægevidenskab. Han
var en varm Ven af de finske Bestræbelser og
Medstifter af det finske Litteraturselskab, hvis
Sekretær han var 1844—45.
2. Anders Vilhelm I. (1819-77), teol.
Prof., var en af Pietismens Mærkesmænd.
3. Santeri I. (har antaget Slægtsnavnet
Ivalo), finsk Forf., f. 1866. I. hører oprindelig
til den Forfattergeneration, som i 1890’erne
bragte Realismen til Sejr i den finske Litt.,
ligesom han hørte til den Kreds af unge
Digtere og Politikere, som grundlagde det
ungfinske Partiorgan »Päivälehti«. Imidlertid er
han fra realistisk Virkelighedsskildring gaaet
helt over til hist. Romandigtning, hvortil han
med Forkærlighed vælger sit Stof især fra de
Tider, hvor Kulturen brød Vej ind i
Ødemarken, f. Eks. »Juno Vesainen« (1893) og
»Eramaan Taistelu« (Ødemarkens Kamp 1909).
Stilen i disse er malende og rolig, indvævet med
farverige hist. Billeder, der er underbyggede
af grundig Viden.
Eva M.
Ingman, K. J., se Manderfelt.
Ingoda, Flod i Sibirien, Prov. Transbaikalien,
udspringer paa Nordsiden af
Jablonoi-Bjergene, løber mod Ø. forbi Tschita og forener sig
oven for Nertschinsk med Onon, sammen med
hvilken den danner Amur’s ene Kildeflod
Schilka.
M. V.
Ingoldsby [i’ŋgə£zbi], Th., se Barham.
Ingolf-Ekspeditionen, se maritime
videnskabelige Ekspeditioner.
Ingólfr Arnarson [’iŋgo.lvr-], Islands første
Landnamsmand, f. c. 848, d. c. 900. Han var
af en fornem Slægt, f. og opdragen i
Dalsfjorden paa Fjalir i Firðafylke. Henved 20 Aar gl
tog han og hans Fostbroder Leifr
Hróðmarsson sammen med 3 Sønner af Atli inn
mjóvi, Jarl paa Gaular, ud paa Vikingetog;
men da en af Jarlesønnerne under et Arvegilde
hos Fostbrødrene blev forelsket i I.’s Søster,
Helga, som Leifr elskede, var det snart forbi
med deres Venskab. Aaret efter maatte
Fostbrødrene 2 Gange kæmpe med Jarlesønnerne,
og de fældede 2 af dem. Ved det paafølgende
Forlig blev Fostbrødrene dømte til at have
deres Jordejendomme forbrudte og til inden 3
Aar at forlade Firðafylke. De udrustede da et
stort Skib for at opsøge det af Flóki
Vilgerðarson opdagede Land, som kaldtes Island. De
fandt Landet og overvintrede i Álptafjorden
paa Østlandet. Landet gjorde saa fordelagtigt
Indtryk paa dem, at de besluttede at nedsætte
sig der. De 2 flg. Aar brugte I. til at forberede
deres Bortrejse fra Norge, medens Leifr
hærgede i Irland; her tog han et Sværd, hvorefter
han kaldtes Hjörleifr (hjörr betyder
Sværd). 874 ell. maaske tre Aar tidligere
sejlede de hver paa sit Skib med deres Familie
og Tjenestefolk til Island. Da de saa Island,
kastede I. sine Højsædesøjler over Bord med
Løfte om at nedsætte sig der, hvor de drev i
Land. Deres Skibe blev nu adskilte, og medens
I. landede ved Forbjerget Ingólfshöfði
i Skaptafellsyssel, drev Hjörleifr længere mod
V. Efter at have overvintret ved Ingólfshöfði
drog I. V. paa langs med Kysten for at søge
efter Højsædesøjlerne. Ved
Hjörleifshöfði fandt han sin Fostbroder og hans
Mænd myrdede af de irske Trælle, som
Hjörleifr havde medbragt fra Irland. Trællene var
flygtede ud i Vestmannaøerne, hvor de
blev dræbte af I. Efter at have tilbragt den
anden Vinter ved Hjörleifshöfði og den tredje
ved Ingólfsfell fandt I. sine Søjler drevne
paa Land ved Reykjarvik, Islands nuv.
Hovedstad Reykjavik, hvor I. byggede sig en
Gaard. Han tog hele Landet mellem Ölfusá og
Hvalfjorden, ell. den vestlige Del af
Árnessyssel og hele Gullbringu- og Kjósarsyssel, i
sin Besiddelse. Efter at I. havde taget fast
Bopæl paa Island, kendes ikke meget til hans Liv.
Han gjorde en Rejse 877 til Norge og har nok
opmuntret Folk til at tage til Island. Han
uddelte ogsaa stort Land til sine Venner og
Frænder, der kom til Island. Hans Søn, Þorsteinn,
oprettede et Ting, Kjalarnesþing,
paa Island omtr. 905 og var dengang Slægtens
Overhoved. I. var en anset og besindig
Høvding. De flg. Slægtled paa Island saa op til
ham og ansaa ham for at være den
»berømteste af alle Landnamsmændene, thi han kom her
til det ubeboede Land og byggede det først«.
(Kilder, »Íslendingabók«, »Landnáma«,
»Flóamannasaga«; nyere Litt.: B. Th.
Melsted, »Íslendinga saga« I.).
B. Th. M.
Ingolfs Fjeld, Grønlands Østkyst, 66° 25’
n. Br. og 35° 30’ v. L. f. Grw. Det er et c. 2300
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
