Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Initiativ - Initiativ - Injalbert, Jean Antoine - Injektion - Injektionsgange - Injektor - Injektør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grad bygger paa Doktrinen om Statsmagternes
Adskillelse, ikke hjemler noget I. for
Præsidenten, idet hans Ministre ikke maa have Sæde
i Kongressen, hvilken doktrinære Ordning dog
naturligvis ikke har kunnet forhindre, at
Præsidenten faktisk udøver en stor Indflydelse paa
vigtigere Lovforslags Affattelse derigennem, at
hans Ministre udarbejder dem og faar
Tilhængere af Præsidenten i Husene til at
forelægge dem.
Bortset fra Amerika har iøvrigt ellers
Regeringen (Kongen, Præsidenten) altid I. Ligeledes
har nutildags ogsaa Parlament, d. v. s. dets
enkelte Medlemmer, næsten altid I. Ganske
vist har det ofte først været gennem en
længere Udvikling, at det saakaldte »private« I. for
Kamrene og de enkelte Parlamentsmedlemmer
er trængt igennem. Forsk. fr. Forfatninger,
Direktoriets af 1795, Chartet af 1814, de forsk.
Napoleonske Forfatninger, nægtede, enten det
ene ell. begge Kamre I.; ligeledes havde de
tyske Stænderforfatninger, der indførtes efter
1814, intet I. Bekendt er det ogsaa, hvorledes
Gustaf III ved Forenings- og Sikkerhedsakten
af 1789 berøvede den svenske Rigsdag I., hvad
der bevirkede, at den finske Landdag, da den
indførtes i 1809, heller ikke fik I. og først fik
det saa sent som i 1886. I Danmark indførte
vel Grl. 5. Juni 1849 straks fuldt I. for
Rigsdagen, men for hele Monarkiets Vedkommende
hjemlede Fællesforfatningen 2. Okt. 1855 ikke
I. for Rigsraadet. Lovforslag kunde kun
indbringes af Regeringen efter Kongens Befaling
(§ 45), og Rigsraadet var alene berettiget til
gennem Andragender og Besværinger til
Kongen at søge Ændringer i Lovgivningen
gennemført (§ 46). Et i Nutiden enestaaende
Eksempel er det, at Nederlandenes Første Kammer
vedblivende ikke har I. Omvendt har i Schweiz
ikke blot Forbundsraadet og begge Kamre I.,
men ogsaa de enkelte Kantoner har Ret til —
ad skriftlig Vej — at forelægge Lovforslag for
Forbundsforsamlingen. Endnu ejendommeligere
er dog den ny Regel, som det tyske Riges
nyeste Forfatning af 11. August 1919 i § 165
hjemler. Herefter skal der oprettes et
Rigsbedriftsraad, bestaaende af Rigsarbejderraadet
og Repræsentanter for Bedriftsledernes og
andre interesserede Befolkningsgruppers
Repræsentanter, og dette Rigsbedriftsraad skal ikke
blot have Ret til at forlange, at de af det
udarbejdede socialpolitiske og
nationaløkonomiske Lovforslag forelægges for Rigsdagen af
Rigsregeringen, men Raadet skal selv kunne
forelægge Forslagene i Rigsdagen ved et af
sine Medlemmer.
Men skønt saaledes nu i Princippet begge
Kamre foruden Regeringen har I., gælder der
dog visse praktisk vigtige Undtagelser, saaledes
skal Finanslove regelmæssigt forelægges i
Andetkammeret ell. det egentlige Folketing —
anden Regel gælder dog i Sverige og i Schweiz,
hvor begge Kamre er ligestillede, og
Regeringen har, bortset fra Amerika, en Pligt til at
forelægge saadanne Love. I Danmark skal
efter Grl. af 1915 § 25 ligeledes foreløbige Love
af Regeringen først forelægges i Folketinget.
Iøvrigt har det vist sig, hvor parlamentarisk
Styre gælder, at det private I., selv om
Tingenes Forretningsorden ikke som i England
direkte begunstiger Regeringsforslag paa de
private Forslags Bekostning, kun faar ringe
Bet. ved Siden af Regeringens I., hvilket
skyldes, at kun de Forslag, som Regeringen vil
støtte, regelmæssigt har Udsigt til at gaa
igennem.
Endelig har der i nyere Tid i enkelte meget
demokratiske Lande udviklet sig et nyt I. i
Lovgivningsanliggender, nemlig for Vælgerne
ell. Borgerne selv, saaledes at de kan forlange
et af dem selv udarbejdet Lovforsl. sat til
Afgørelse ved Folkeafstemning, se Art.
Folkeinitiativ, hvortil føjes, at et egentligt
Folkeinitiativ foruden i Schweiz og mange
amerikanske Enkeltstater nu ogsaa er indført i
Tyskland ved den ny tyske Rigsfopfatning 11.
Aug. 1919 § 73 saavel som i de enkelte tyske
Stater.
K. B.
Initiativ (nylat.) er i milit. Betydning en
selvstændig Beslutning og derpaa flg. Handling,
uden foreliggende Befaling ell. imod en
saadan, med det Maal at skade Fjenden ved at
forekomme ham. Man »griber« I., man
»berøver« Fjenden det, idet man udfører sin
Beslutning hurtigere, end han havde ventet, ell.
man bringer noget til Udførelse, forinden han
er i Stand dertil. Alle maa være sig bevidst,
at man ved Forsømmelse ell. Uvirksomhed
paatager sig et større Ansvar end ved at gribe
fejl i Valget og Midler. I. er en Pligt, men kun
berettiget, naar en Fordel kan naas eller en
Skade afvendes. Er dette Forhold ikke til
Stede, kan Benyttelsen af I. ofte have
skæbnesvangre Følger. I Nutiden, da
Overkommandoen undertiden kommanderer Hære paa forsk.
Krigsskuepladser, kan den ikke undvære
Underførernes selvstændige Handlen.
B. P. B.
Injalbert [æзal’bæ.r], Jean Antoine, fr.
Billedhugger, f. 23. Febr 1845 i Béziers (Dept
Hérault). I. er Elev af Dumont og opnaaede
1874 den store Rom-Pris med »Orfeus’
Smerte«. Hans Statue »Hippomène« kom til
Luxembourg-Samlingen i Paris. Andre Værker:
Statue af Kristus (1878), »Titan« (Bronze, 1884),
»Amor og Hymen« (1881), A. Comte’s Statue
ved Sorbonne, Portalgruppen i Grand Palais,
Paris (1900), Vase med Nymfer og Satyrer
(Luxembourg-Mus., 1905), »Faun« (1909) m. m.
I Ny Carlsbergs Glyptotek i Kbhvn ses
Bronzestatuetten »Drukken Faun«, Gruppen i brændt
Ler: »Faun og Bakkantinde« m. m.
A. Hk.
Injektion, d. s. s. Indsprøjtning.
Injektionsgange kaldes Spalter i
Jordskorpen, der er udfyldte med eruptive Bjergarter.
Injektor, d. s. s. Injektør.
Injektør. Dette Apparat, der først er
opfundet af Giffard, hører til de saakaldte
Straalepumper, hvis Virkning beror paa flg.: Naar
en stærk Strøm af Vædske ell. Luft (Damp)
føres gennem et Rør, der har Aabninger til
Siden, vil der gennem disse ske en Sugning
af Rørets Omgivelser ind i dette, saaledes at
de bliver førte videre med det strømmende
Stof, og denne Virkning kan, ved at der gives
Røret og Sideaabningerne de mest
hensigtsmæssige Former, gøres meget kraftig. Er det
Damp, der strømmer gennem Røret, og en
Vædske, der suges ind, vil Sugevirkningen i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
