Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Inkvisitionsproces - Inkvisitor - Inkystering - Inlet (geografi) - Inlet (Bomuldstof) - in loco - in magnis et voluisse sat est - in majorem Dei gloriam - Inman-Linien - in margine - in medias res - in medio - in memoriam - in mente - in mora - Inn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det Maal af Bevis, som Dommeren maatte anse
overbevisende for sig. Vidnebeviset
omgærdedes af Forskrifter om Vidnernes Antal og
Habilitet, og det tillodes ikke at bygge en Dom
udelukkende paa Indicier. Den naturlige Følge
var, at man kom til at lægge Hovedvægten paa
den Sigtedes egen Tilstaaelse; at fremkalde
denne blev den inkvirerende Dommers
Hovedopgave. Man afhørte Sigtede paa Ed ell. brugte
legemlige Pinsler. Torturen, der indkom i den
senere Middelalders Proces under Indflydelse
af den rom. Ret, blev snart Midtpunktet i det
kontinentale Europa’s Straffeforfølgning; den
holdt sdg endnu langt ind i 18. Aarh. (se som
Illustration Hekse, Hekseprocesser).
Den rene I. var saaledes — som man har
udtrykt det — begyndt som en Idyl, men endte
som en Tragedie. Ved Torturens Afskaffelse
traadte andre Tvangsmidler i dens Sted, men
I.’s Hovedsætning, at den Sigtede er pligtig at
udtale sig sandfærdig, fastholdtes, og som
Dommerens Hovedopgave ansaas vedvarende
Fremkaldelse af Tilstaaelse. Samtidig med I.’s
sejrrige Indtrængen og Bevislærens
Omdannelse forsvandt Folkedommerne,
Retsforhandlingernes Offentlighed ophørte, og Mundtligheden
afløstes af Skriftlighed, idet Sagens
Paadømmelse gerne henlagdes under et Kollegium,
hvem det samlede Bevismateriale forelagdes i
skriftlig Form. Den Straffeproces, der med
større ell. mindre Modifikationer i de forsk.
Lande beherskede hele det kontinentale
Europa ved Slutn. af 18. Aarh., var saaledes en
skriftlig, hemmelig I. med lovbunden
Bevisteori (se Bevis, S. 147), hvorved egen
Tilstaaelse var Hovedbevismidlet, og under
hvilken Undersøgelsen lededes af en Statsdommer.
I Modsætning hertil havde der i England
udviklet sig en mundtlig, offentlig Anklageprcces
under Medvirkning af Lægmandsdommere. Den
fr. Revolution overførte denne til Kontinentet.
Den optoges i Napoleon’s Code d’instruction
criminelle af 1808, dog med væsentlige
Modifikationer, idet der i Systemet dels indføjedes
en hel, i England ukendt Embedsstab
(Anklagemyndighederne), dels bevaredes en væsentlig
inkvisitorisk Forundersøgelse som Indledning
til den akkusatoriske Hovedforhandling.
Væsentligst efter fr. Forbillede er
Straffeprocessen i Løbet af 19. Aarh. ordnet i Tyskland,
Østerrig, Italien, Belgien, Schweiz, Rumænien,
Serbien, Grækenland, Portugal, Brasilien,
Spanien og til Dels Rusland, Holland og Tyrkiet.
Den rene eng. Straffeproces gælder foruden i
England og Irland i de eng. Kolonier, eng.
Ostindien og Nordamerika. Den skotske
Straffeproces har udviklet sig selvstændig og
minder dels om den eng., dels om den fr. Den
svenske Straffeproces er en Mellemting mellem
Anklageproces og I. I Norge er ved den 1890
i Kraft traadte L. om Rettergangsmaaden i
Straffesager af 1. Juli 1887 en i det væsentlige
paa Anklageprincippet bygget Straffeproces
indført. Den danske Straffeproces havde i
Løbet af 18. Aarh. udviklet sig til en I., hvori
kun enkelte akkusatoriske Former er bevarede.
I Henh. t. Grl.’s Forskrift om Indførelse af
Offentlighed og Mundtlighed i Retsplejen og
af Nævninger i Misgerningssager og Sager om
politiske Forbrydelser er gentagne Gange
Reformforslag til Gennemførelse af en
Anklageproces fremsat, indtil sluttelig Retsplejeloven
af 1916 gennemførtes (smlg.
Anklageproces, Defensor, Forhør,
Retsplejereformen og Straffeproces). (Litt.:
Hagerup, »Den norske Straffeproces« [Kria
2. Udg. 1904—5] og Munch-Petersen,
»Den danske Retspleje« V [1918]).
E. T.
Inkvisitor, den, der leder en retslig
Undersøgelse, Medlem af en Inkvisitionsdomstol;
inkvisitorisk, afhørende, strengt
undersøgende.
Inkystering (Encystering) kaldes i
Biologien den Indkapsling, hvortil visse, lavere
Organismer (Amøber, Slimsvampe, fl. Algers
Sværmeceller) er i Stand, idet de under visse,
bestemte Forhold, navnlig Vandmangel,
omgiver deres ellers nøgne Plasmakrop med en
fast Skal ell. Membran, i hvilken de da kan
gennemgaa en Hvile- ell. Dvaletilstand.
V. A. P.
Inlet [’in£it] (eng.), lille Bugt, særlig i
Nordamerika.
G. Ht.
Inlet [’in£it], et meget tæt vævet
Bomuldsstof, der bruges til den inderste Omhylning af
Dun i Puder.
K. M.
in loco (lat.), paa Stedet.
in magnis et voluisse sat est (lat.) ɔ:
naar det gælder store Ting, er det nok blot
at have haft Villien dertil. Citat af Propertius
II, 10, 6.
H. H. R.
in majorem Dei gloriam (lat.) ɔ: for at
vise Gud større Ære.
Inman-Linien [’inmən-], et oprindelig eng.
Dampskibsselskab med Hovedsæde i Liverpool
og Southampton; overgik 1893 til Amerika
under Navn af »American Line«. Dens Skibe
sejler mellem New York—Cherbourg og
Southampton og mellem Philadelfia—Liverpool.
C. B-h.
in margine (lat.), i Randen.
in medias res (lat.), midt ind i
Begivenhederne, et Udtryk laant fra Horats (Ars poetica
V. 148), der priser Homer, fordi han i Iliaden
straks fører Læseren ind i Begivenhederne og
ikke begynder ab ovo.
H. H. R.
in medio (lat.), i Midten.
in memoriam (lat.), til Minde om.
in mente (lat.), i Tankerne; have i. m.,
have i Erindring.
in mora (lat.), i Restance (med Betalinger).
Inn [en] (Oldtidens Oenus), den betydeligste
Biflod, som øvre Donau optager fra Alperne,
udspringer under Navn af Sela paa
Sydøstsiden af Septimer i den øverste Ende af den
øvre Engadin-Dal i Kanton Graubünden i
Schweiz, gennemstrømmer i øvre
Engadin-Dalen Silser- (1700 m o. H.), Silvaplana-, Campfér-
og St.-Moritz-Søen og træder ved Pontalt ind
i den lavere og smallere nedre Engadin-Dal.
Ved Martinsbrücke forlader I. Schweiz og
trænger gennem den 8 km lange Kløft ved
Finstermünz (977 m) ind i Tyrol, hvor den
gennemstrømmer sin nedre, mod NØ. rettede
Længdedal, forbi Innsbruck (570 m), Hall og
Kufstein (487 m), neden for hvilken I. træder ind
i den forholdsvis brede nedre Tværdal i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
