Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Innocens - innocente - Innocenzo da Imola - in nomine - Innovation - Innsbruck - Inns of Court
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ludvig XIV, efter at denne havde opgivet
Gallikanismen.
14) I. XIII (1721-20) hed Michel Angelo Conti,
var Romer. Han var en retsindig Mand,
forbød Jesuitterne at optage ny
Ordensmedlemmer. I politisk Henseende lod han sig helt lede
af Frankrig. (Litt.: Gregorovius »Gesch.
der Stadt Rom« [5. Opl., Stuttgart 1903—08];
Ranke, »Die römischen Päpste in XVI und
XVII Jahrh.« [10. Opl., Leipzig 1900]).
L. M.
innocente [in.o’t∫ænte] (ital.), musikalsk
Foredragsbetegnelse: uskyldig, naturlig.
Innocenzo da Imola [in.o’t∫æntso-da-’imola],
se Imola.
in nomine (lat.), i ens Navn, f. Eks. i. n.
Dei, i Guds Navn.
Innovation (lat.) ell. Foryngelse kaldes
i Botanikken den ejendommelige Celledannelse,
ved hvilken Cellekroppen ell. en af samme i
denne Anledning afgrænset Portion trækker
sig noget tilbage fra sin hidtidige Cellevæg,
der derpaa revner og lader den ligesom atter
foryngede Protoplasmamasse undslippe; denne
vil da (f. Eks. hos Vaucheria, en grøn Alge)
efter nogen Tids Omsværmen i Vandet atter
udskille en Hinde om sig og grundlægge en ny
Plante.
V. A. P.
Innsbruck [’ensbruk], By og Hovedstad i
østerr. Prov. Tyrol, ligger 574 m o. H. i en
bred Dal, omgivet af 2300—2600 m høje stejle
Bjerge, paa højre Bred af Inn, omtr. hvor
denne optager Bifloden Sill. I. ligger ved den
vigtige Færdselslinie fra Tyskland til Italien
over Brenner Passet; desuden gaar en
naturlig Færdselslinie mod V. gennem Inn-Dalen,
over Arlberg-Passet til Bregenz ved Boden-Søen.
I. er derfor Knudepunkt for Brenner og
Arlberg Jernbanen og har fra gl Tid været et
Trafikcentrum og vigtigt strategisk Punkt. Før
Verdenskrigen havde I. 63800 Indb., næsten alle
tysktalende og rom.-kat. Sit Navn har I. faaet
p. Gr. a. Beliggenheden ved den vigtigste Bro
over Inn. 3 Jernbroer fører nu over Floden.
I. er Sæde for Tyrols Landdag og højeste
administrative og jur. Myndigheder. Under
Kejserdømmet Østerrig var I. en vigtig
Garnisonsby, Sæde for 14. Armékorps. Industrien
er mangesidet og omfatter bl. a. Glasmaleri,
Agatsliberi og Kunstsnedkeri. Bjergene
beskytter I. mod Nordenvinde; Klimaet er derfor
mildt, og I. er et yndet Vinteropholdssted. I
den gl. Del af Byen, der engang har været
omsluttet af Grave, ligger den tidligere
Fyrsteresidens »Goldne Dachl« en prægtig
sengotisk Bygning med forgyldt Kobbertag, nu
Stadens Ejendom, samt Hofburg, det 1766—70
opførte kejserlige Slot. Nær Slottet findes Hof-
ell. Franciskanerkirken, opført 1553—63 i ital.
Renaissancestil, hvis Hovedskib rummer et
vældigt Gravmæle for Kejser Maximilian I, hvis
Legeme dog ikke hviler her, men i
Wiener-Neustadt; ved Kirkens Indgang er et
Mindesmærke for Andreas Hofer. Ø. f. Hofkirken
ligger det 1677 grundede Univ., der omfatter 4
Fakulteter (teol., rets- og statsvidenskabeligt,
med., filos.) og har 110 Lærere og 1200
Studenter. Universitetsbiblioteket har 1/4 Mill. Bd.
S. f. Univ. ligger Museum Ferdinandeum
(opført 1884—86) med arkæol. og kulturhistoriske
Samlinger og en betydelig Malerisamling. Bl.
de nyere Bydele, der har brede, regelmæssige
Gader, og er velforsynede med Parkanlæg, kan
nævnes de 1903 indlemmede Forstæder Wilten
og Pradl. Paa venstre Bred af Inn ligger
Forstæderne Skt Nicolaus, Mariahilf. og Hötting. —
Allerede Romerne grundede ved den nordlige
Ende af Brenner-Vejen en Militærkoloni,
Veldidena, paa det Sted, hvor nu I.’s Forstad
Wilten ligger. 1187 omtales Byen I., som blev
befæstet 1233. Ærkehertug Frederik IV »med
den tomme Pung« byggede 1420 en ny Borg
i I. og gjorde Byen til Hovedstad i Tyrol. Fra
1665 blev dog I. og Tyrol styrede fra Wien. I
Tyrolernes Frihedskamp mod Napoleon (1809)
blev Byen gentagne Gange erobret.
G. Ht.
Inns of Court [’inz-əv-kå.ət], en
ejendommelig Art Advokatkollegier i London af meget gl
Oprindelse, hvoraf de vigtigste er Lincoln’s
Inn, Gray’s Inn, Inner Temple og Middle
Temple; ogsaa Benævnelse paa de til Dels
monumentale Bygninger, som tilhører disse
Korporationer. Indtil den nyere Tid fandtes ogsaa
forsk. mindre Inns of Chancery (smlg. Equity).
Ordet Inn skal i Gammelengelsk have betydet
en anselig Privatbolig og Benævnelsen komme
af, at forsk. Privatboliger, som f. Eks. Jarlen
af Lincoln’s, blev udlejede til Advokater og
Studenter. — Iflg. en Bestemmelse i Magna Charta
af 1215 skulde den alm. Domstol (Court of
Common Pleas) fremtidig ikke følge med
Kongen paa hans Rejser rundt i Riget, men have
sit faste Sæde. Hertil valgtes Westminster Hall
ved London. Om denne samlede sig saa
Jurister fra hele Landet, der i deres I. o. C.
hævdede og udviklede Studiet af den nationale
eng. Ret i Modsætning til den ved Cambridge
og Oxford Univ. docerede Romerret, og gennem
disse I. o. C. har i 5 à 600 Aar Englands
Advokater og Dommere faaet deres første jur.
Uddannelse. De til hver I. o. C. hørende
Bygninger omfatter en Mængde Værelser, der dels
udlejes til Kontorer for Advokater og Beboelse
for Studenter, men dels ogsaa udlejes til
andre (Bacon, Chaucer, Goldsmith, Sheridan,
Macaulay, Thackeray o. m. a. berømte
Englændere har haft Værelser i I. o. C.), endvidere
et Bibliotek, et Kapel ell. en Kirke, en stor
Spise- og Læsesal samt et rummeligt Køkken.
Den jur. Undervisning foregik opr. gennem
Forelæsninger og Diskussioner; men
Forelæsningerne var faa og korte, og i Tidens Løb
blev det Skik, at der samtidig holdtes Fester,
Skuespil, Maskerader m. m. under stadig
voksende Uorden, indtil Puritanerne ved en
Parlamentsakt forbød al saadan »Djævelens Pomp«.
Uddannelsen var imidlertid væsentligst henvist
til privat Manuduktion og Arbejde paa
Advokatkontorer og bevarede udelukkende denne
Karakter, indtil 1852 de ovenn. 4 I. o. C. i
Forening indførte en — om end ufuldkommen
— systematisk Undervisning gennem
Forelæsninger ved Oprettelsen af 5 Professorposter. I.
o. C. er uafhængige, selvstyrende
Korporationer, der dog staar under et vist Tilsyn af de
overordnede Retter. Medlemmerne af I. o. C.
rangerer i 3 Grupper: 1) Benchers, de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
