- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
409

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Insekter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skikkede som Graveredskaber. Ofte udstyres et Par
af Lemmerne og i saa Fald særlig
Forlemmerne med Dannelser, der tjener til at
fastholde Hunnen under Parringen (Vandkalve,
visse Hvepser, enkelte Græshopper). I de fleste
af de ovenn. Tilfælde er Lemmerne ved Siden
af at have en af de ovf. omtalte Funktioner
dog i Alm. tillige Gangben; hos mange andre
I. har denne opr. Bet. næsten tabt sig; dette
gælder særlig flyvende I. (Guldsmede, mange
Dagsommerfugle, talrige Fluer), hvor Benene
kun er Fastklamringsorganer (Guldsmedene),
ell. de danner Understøttelsesflader, som I.
falder ned paa og bruger til at sætte af med,
naar de atter flyver op (talrige Fluer). Hos
springende I. er Bet. som Gangben ligeledes
gaaet tabt, og bageste Benpar er, som hos
Græshopper, talrige Biller o. a., blevet kraftige
Springben. Af ganske ejendommelig og meget
varierende Bygning er yderste Fodled; den
mellem Kløerne liggende Trædepude er hos
mange I. (Fluer, Bier o. a.) udstyret med
klæbrige Haar, der gør det muligt for Dyret at gaa
op ad lodrette, glatte Flader.

I.’s Vinger (Fig. 6) er tynde, pladeformede
Hududkrængninger, opr. dannede af de samme
Lag som den øvrige Hud; de bestaar af to
Chitinlameller, der danner Vingernes Over- og
Underside; mellem disse findes
i de unge Vinger, der endnu ikke er tagne i
Brug, talrige bløde Dele, som
senere delvis dør bort. Vingerne er i
Almindelighed tynde, vandklare, undertiden
(Sommerfugle og Vaarfluer) skælklædte Plader,
gennemtrukne af et mere ell. mindre fint
afstivende Net af Ribber, der løber mellem
Vingernes Over- og Underside og indeslutter en
Traché (Aanderør). Ved Hjælp af meget
kraftige Muskler i de to sidste Brystringe kan
Vingerne sættes i Bevægelse. Saa længe I. flyver,
er Vingen bredt ud til Siden; naar det sidder
stille, slaas ell. foldes Vingerne derimod
sammen, og 1. Par ligger da som oftest mere ell.
mindre ned over 2. Ofte hages For- og
Bagvinger sammen ved særlige Kroge, hvorved
Vingerne under Bevægelsen kommer til at
virke som en Helhed. I fl. Insektordner, visse
Græshopper, men særlig Tæger og Biller, har
Forvingerne et ganske andet Udseende end
Bagvingerne, idet de er blevne stive, tykke og
læderagtige, i hvilket Tilfælde de særlig hos
Billerne betegnes som Dækvinger; disse er kun
i ringe Grad tjenlige til Flugt, men danner et
beskyttende Dække over Bagkrop og
Bagvinger, som i Hvilen foldes ind under dem. I fl.
Tilfælde har Forvingerne i den Grad overtaget
Rollen som Dækplader over Bagkroppens
bløde Rygside, at de er sammenvoksede med
deres Rande; i saa Tilfælde mangler ogsaa
Bagvingerne. Hos de saakaldte tovingede I. (Fluer)
er Bagvingerne omdannede til et Par
mærkelige Organer, »Svingkøllerne«, som ingen Rolle
spiller for Flugten, men hvis Bet. i øvrigt ikke
er klar. Man træffer mellem I. ikke faa
Eksempler paa, at snart Forvinger, snart
Bagvinger reduceres. Sjælden mangler begge Par
Vinger, f. Eks. Lus, Lopper, Sengetæger,
Thysanurer, i mange Tilfælde er det oftest kun det
ene Køn, i Alm. Hunnen (f. Eks. visse
Sommerfugle, Strepsiptera. Skt Hansorme,
Myrernes Arbejdere o. a.), ell. visse Kuld (Bladlus),
som er vingeløse. Inden for Tægerne haves
Eksempler paa, at samme Art optræder under
to Former, dels vinget, dels uvinget, uden at
denne Forskel er bundet til særligt Køn eller
Kuld. I et ganske enkelt Tilfælde (Hvepsen
Polynema natans) er Vingerne blevne
Svømmeredskaber, ved Hjælp af hvilke Hvepsen
bevæger sig igennem Vandet.

I.’s Bagkrop bærer ingen Lemmer, naar
undtages de lemmelignende Halebørster eller
cerci, som særlig findes hos visse Græshopper
(Jordkrebs), Guldsmede o. a., og som er blevne
betegnede som Bagkropsantenner. I enkelte
Tilfælde finder man hos visse til Thysanurerne
hørende Slægter (Machilis), at der optræder
uleddede Udvækster fra Bagkropsringenes
Underside, som i høj Grad ligner Lemmer.
Berettigelsen til at opfatte dem som saadanne
stiger stærkt derved, at man hos talrige
Insektembryoner kan paavise tydelige Anlæg til
Lemmer, saavel paa 1. som ogsaa paa et større
Antal af de andre Bagkropsringe.

I.’s Legeme er beklædt med en
Chitinkutikula, i hvilken man i Modsætning til
Krebsdyrenes aldrig finder indlejret Kalk. Ikke
desmindre er den ofte særdeles tyk og opnaar
navnlig hos visse tropiske Biller en meget bet.
Fasthed. Kutikulaens Skulptur er yderst
forskelligartet, den er ofte gennemboret af Porer
ell. udstyret med Haar. Disse Haar har meget
forsk. Udseende og Funktioner; i simpleste
Tilfælde er de stive, ugrenede Børster; hos de
blomsterstøvsamlende I., særlig Bier, er de ofte
fjerformede. Ikke sjælden er de et Slags
Forsvarsmiddel for vedk. Dyr, idet de enten, som
hos visse Sommerfuglelarver, brækker af og
fremkalder en ulidelig Kløe i de Dyrs Hud,
hvori de bliver siddende, ell. som hos andre
Sommerfuglelarver snart er ligefremme
Gifthaar, snart ved at afbrydes afgiver en gullig
Vædske, beregnet paa at skræmme Fjenden.
Til Haarene maa ligeledes de forsk.
Skældannelser regnes, der optræder hos Thysanurer,
mange Biller, men ganske særlig er velkendte
fra Sommerfuglenes og Vaarfluernes Vinger.
I.’s Hud er gennemgaaende fattig paa
Hudkirtler, dog findes enkelte saadanne, som
spiller en betydelig Rolle. Bl. disse maa særlig
fremhæves de saakaldte Sprøjtekirtler, der
udsprøjter en ildelugtende, som oftest brunlig,
ætsende Vædske, og som findes hos et
betydeligt Antal I., men anbragte paa meget forsk.
Steder (Sprøjtekirtlerne paa Midten af
Mesothorax hos Tæger, paa 2. og 3. Bagkropsring
hos Ørentviste, paa Hofterne hos Knælerne o.

Fig. 6. Højre Vingepar af en<bBladhveps (Lophyrus pini) for<bat vise Nerverne og disses<bForløb i Vingerne. De i systematisk<bHenseende vigtigste Celler er: r<bRadialcelle, c1—c4 Cubitalceller,<bd1—d2 Discoidalceller,<bb Lancetcelle.
Fig. 6. Højre Vingepar af en

Bladhveps (Lophyrus pini) for

at vise Nerverne og disses

Forløb i Vingerne. De i systematisk

Henseende vigtigste Celler er: r

Radialcelle, c1—c4 Cubitalceller,

d1—d2 Discoidalceller,

b Lancetcelle.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0419.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free