Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Insekter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
s. v.). Andre Hudkirtler er de voksafsondrende
Kirtler hos Bladlus, Skjoldlus, enkelte Cikader
og hos Bierne. Vokset udsondres snart i Plader
fra Bugskinnerne (Bierne), snart i lange, tynde
Traade fra hele Dyrets Overflade (talrige Blad-
og Skjoldlus). Det fra Skjoldlusenes
Vokskirtler afsondrede Voks kittes hos de fuldvoksne
ældre Hunner sammen til det beskyttende
brune Skjold, der, efter at Hunnen er død, endnu
hvælver sig over Æg og Unger, og som er
velkendt paa saa mange Stueplanters Grene og
Blade.
I.’s Farver kan henføres til 3 Slags: de
optiske, Kutikulaens Farvestoffer og
Pigmentfarver. De første fremkaldes ved Interferens
og kan komme i Stand særlig paa to Maader.
Hvor to hyaline Membraner er anbragte tæt
over hinanden, saaledes som Tilfældet er med
mange I.’s Vinger, fremkaldes ofte
Interferensfarver (Chrysopa); i mange af disse Tilfælde
synes dog Interferensfarvernes Fremkomst at
være betinget af en vis Fugtighedsgrad;
saaledes fremviser Guldsmedenes Vinger kun
Interferensfarver i Tilfælde af, at de er vaade,
samt paa ganske unge Individer, der lige er
udkrøbne af Puppehuden. Interferensfarver
fremkaldes ogsaa ved en særdeles fin
Parallelstribning, et Fænomen, der er bedst kendt fra
Sommerfugleskællene; Tropernes Sommerfugle,
der ofte pranger med pragtfuldt iriserende
Vinger, skylder deres fintstribede Skæl deres
Farvepragt. Hos enkelte Arter har man talt 1400
Parallelstriber paa 1 mm. Hovedmassen af I.’s
Farver, navnlig alle dybere samt metalliske
Farver, skylder dog de i Kutikulaen afsondrede
Farvestoffer deres Oprindelse; et mindre Antal
skyldes Pigment, der findes aflejret i de under
Kutikulaen liggende blødere Dele. Om I.’s Værn
mod Efterstræbelser ved Hjælp af
Overensstemmelse mellem deres egen Farve og den
Genstand, hvorpaa de lever, se Mimicry.
I.’s Muskler bestaar af tværstribede,
farveløse Traade, der fæstner sig til
Hudskelettets Inderside; de bevirker dels Forskydninger
af de enkelte Legemsdele mod hverandre, dels
Lemmernes og Vingernes Bevægelser. I.’s
Muskelkraft er ofte meget betydelig; saaledes
springer en Loppe 200 Gange sin egen
Legemshøjde, Oldenborren kan løfte Byrder, der er
15 Gange tungere end dens eget Legeme.
Ligeledes er den Muskelkraft, som Græshopperne
udfolder under deres timelange Musiceren og
paa deres store Flyvetogter, meget betydelig.
Nervesystemet (Fig. 7) bestaar af en
Hjerne, der som oftest er meget stor, og en
Bugnervesnor, der strækker sig gennem hele
I.’s Legeme, og som er forsynet med en
Nerveknude for hvert Segment; den første af disse
Nerveknuder, det nedre Svælgganglie, har
ligesom Hjernen sit Sæde i Hovedet og er
forbundet med denne med to Nervetraade, mellem
hvilke Spiserøret løber. Fra Hjernen afgives
Nerver til Antenner og Øjne, fra det nedre
Svælgganglie væsentlig til Munddelene.
Bugnervesnorens Ganglier rykker ofte sammen, og
det er saaledes alm., at Brystets Nerveknuder
er sammensmeltede til en fælles-, stor Knude.
I enkelte Tilfælde, f. Eks. hos visse Fluer,
smelter endog alle Bryst- og Bagkropsganglier
sammen til een Knude, hvorfra da talrige Traade
forgrener sig ud i Bagkroppen.
I.’s Legeme er i Alm. udstyret med et
betydeligt Antal meget forskelligartede
Sanseorganer. Ofte finder man rundt omkr. paa
I.’s Legeme, f. Eks. paa Bagkropsvedhængene
hos Jordkrebs, ejendommelige stive Haar, der
staar i Forbindelse med en underliggende
Sansecelle. Disse Haar menes at staa i
Følesansens Tjeneste. De formentlige
Lugteorganer findes som oftest anbragte paa
Antennerne, men kan i øvrigt ogsaa findes paa
andre Dele af Legemet; de er for øvrigt af
yderst forskelligartet, ofte meget sammensat
Bygning, ligesom deres Stilling paa
Antennerne er meget forsk. I de fleste Tilfælde drejer
det sig om kegle- ell. kolbeformede Organer,
aabne i Spidsen. Under disse Organer er
Kutikulaen gennemboret, og gennem Aabningen
træder et Antal Nervefibriller fra et
underliggende Ganglion ind i dem. De kolbeformede
Organer sidder undertiden enkeltvis; som
oftest er de dog samlede i større Sansepletter,
der er grubeformet nedsænkede. Rimeligvis er
Lugtesansen I.’s fornemste Sans og den, ved
hvilken de hovedsagelig sporer deres Bytte,
finder hinanden og ledes til Blomsterne. Paa
Munddele, ganske særlig paa Palperne, har
man hos de fleste I. (Sommerfugle,
Græshopper o. a.) iagttaget ejendommelige, ofte meget
komplicerede, grubeformede Organer, beklædte
paa Indersiden med Sansehaar, og som i Alm.
tydes som Smagsorganer.
Synsorganerne er i Modsætning til
Føle-, Høre- og Lugteorganer altid
indskrænkede til Hovedet alene og bestaar af to Slags
 |
| Fig. 7. Nervesystem af tre Insekter. A Myre, B Oldenborre, C Spyflue, h Hjerne, u nedre Svælgganglie, 1—3 Brystganglierne, a1—a3 Bagkropsganglierne, a sammensmeltede Bagkropsganglier, sp Gennemgang for Spiserøret. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
