- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
411

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Insekter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Organer: Punktøjne og sammensatte Øjne.
Punktøjnene, der er til Stede i et Antal af 3,
findes hos de fleste I. og fattes alm. kun inden
for Billerne og Sommerfuglene. De bestaar af en
af Kutikulaen dannet, gennemsigtig, ofte meget
tyk Linse, under hvilken atter de
lysperciperende Nethindeceller ligger. Gennem Linsen
kastes et formindsket, men omvendt Billede,
ned paa Nethinden, og dette Øje virker altsaa
i Lighed med vore Øjne. Paa Hovedets Sider
er I.’s sammensatte Øjne (Fig. 8 A) anbragte;
disse indtager snart kun en ringe Del af
Hovedet, snart en meget betydelig Del, f. Eks.
hos Honningbiens Hanner, og synes som hos
visse Myg (Bibio) endog at danne hele Hovedet.
Formen er meget variabel, ofte indbuet paa
Forsiden, og Antennerne fæstner sig i saa Fald
ofte i denne Indbugtning. Undertiden er de
hos visse Vandinsekter (Hvirvlere) delte i to
Dele og af forsk. Udseende i øverste og
nederste Del. De sammensatte Øjne (Fig. 8 B og
Fig. 8 C) bestaar af et Antal Enkeltøjne
(ommatidia), hvert bestaaende yderst af et
Hornlag (cornea), hvis 6-kantede Forflade danner
en af de talrige Facetter, hvoraf man allerede
med en god Lupe kan se, at det sammensatte
Øjes yderste Chitinhud er delt. Under denne
Cornea ligger den som Glaslegeme fungerende
Krystalkegle, der bæres af et stavformet
Legeme, Rhabdomet. Hvert af de talrige
Ommatidier, der ligger tæt pressede op til
hverandre, er omgivet af Pigment, som oftest i et
ydre Lag rundt om Krystalkeglen og i et indre
nærmere ved Rhabdomets Basis. Alle det
sammensatte Øjes Rhabdomer hviler paa en
Membran, under hvilken der findes talrige
Nervefibre. Under hver Rhabdom gennembores
Membranen af en Nervefiber, der indgaar i
inderlig Forbindelse med den Skede, der
omgiver de enkelte Rhabdomer. Hvert enkelt
Ommatidiums Pigment er ordnet saaledes, at
dets Lysindtryk aldeles ikke kan meddele sig
til det ved Siden af liggende. Herved brydes
altsaa det Billede, I. faar, op i en Rk.
Enkeltbilleder, og der dannes derved et af et Antal
Enkeltindtryk sammensat, formindsket,
krummet, men opret Billede. Dette Øjes
Fuldkommenhed afhænger af Øjets absolutte Størrelse,
af det Antal Ommatidier, der falder paa en
Synsvinkel (jo fl. Ommatidier, desmere
detailleret bliver selvfølgelig Billedet), samt af
Øjets Konveksitet, idet Synsfeltets Størrelse er
afhængig heraf og større, jo mere konvekst
Øjet er. Ommatidiernes Antal i hvert Øje er
yderst forsk., hos visse I., Biller og Myrer,
kun 20—50, hos Brodbillerne (Mordella)
derimod c. 25000. Den almindeligste Anskuelse,
man for Øjeblikket har af I.’s Syn, og som
støtter sig til talrige Eksperimenter, er, at de kun
vanskelig er i Stand til at opfatte Genstande,
der er i Hvile, hvorimod de i høj Grad er i
Stand til at opfatte Genstande, der bevæger sig,
og er meget følsomme for skiftende Lys- og
Skyggeindtryk. Forsøgsvis synes det godtgjort,
at de dog ikke kan opfatte Indtryk, der ligger
i større Afstand end faa M. fra dem. I det hele
synes I.’s Syn ikke at være særlig skarpt; iflg.
talrige Forsøg, man i den senere Tid har
anstillet, synes det at fremgaa, at Blomsterne
saaledes ikke saa meget lokker I. til sig ved deres
Farver, men paa anden Vis og rimeligvis især
ved deres Duft. Fra anden Side bestrides dog
denne Opfattelse, og der hævdes tværtimod, at
I. skal have et vidtrækkende og ret skarpt Syn.
Undtagelsesvis er de sammensatte Øjne hos
de fuldkomne I. erstattede af en Gruppe
Punktøjne (Podurer) ell. er, som hos
Lopperne, endog erstattede af et eneste
Punktøje. Hos Larverne findes derimod typisk paa
de sammensatte Øjnes Plads en Gruppe
Punktøjne, og kun hos Larver af I. med
ufuldkommen Forvandling, særlig Guldsmede, findes
sammensatte Øjne; efter deres indre Bygning
at dømme synes de dog ikke at funktionere
under Larvestadierne.

Allerede meget længe har det været kendt,
at I. kan frembringe Lyde, og allerede
herfra sluttede man sig til, at de ogsaa maatte
besidde Organer, der var i Stand til at
opfange disse. En af de simpleste Lyde, noget I.
frembringer, er den, Anobierne
(Dødningeuret) fremkalder ved med regelmæssige
Mellemrum og meget hurtig efter hinanden at
slaa med Hovedet mod Boregangens Loft.
Virkelig lydfrembringende Organer er i øvrigt
meget udbredte mellem I., og Lyde fremkaldes
særlig ved at gnide riflede Flader mod
hinanden ell. hen over en enkelt stærkt

Fig. 8. A. Hovedet af forsk. Insekter for at vise<bØjnenes forsk. Udbredning; a Tæge, b Arbejdsbi, c<bDrone, d Bibio Myg ♂. — B. To Ommatidier af en<bVandkalv; a Cornea, b Krystalkegle c Rhabdom, e og f<bPigment, d Membran med underliggende Nervevæv.<b— C. En Del af et Insektøje, set forfra.
Fig. 8. A. Hovedet af forsk. Insekter for at vise

Øjnenes forsk. Udbredning; a Tæge, b Arbejdsbi, c

Drone, d Bibio Myg ♂. — B. To Ommatidier af en

Vandkalv; a Cornea, b Krystalkegle c Rhabdom, e og f

Pigment, d Membran med underliggende Nervevæv.

C. En Del af et Insektøje, set forfra.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0421.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free