Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Insekter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blodsugende Myg og Fluer samt visse Tæger,
udgydes der i Saaret en giftig, ætsende Vædske,
der fremkalder en livligere Blodtilførsel til det
Sted, hvor I. har boret sin Snabel ned. Kun
ganske undtagelsesvis er Tarmen (hos
Myreløvevarver, Bilarver) lukket bagtil, og hos
visse Døgnfluer er endog Mundaabningen hos
udviklede Dyr lukket, saaledes at disse i
Imagostadiet aldeles ingen Næring tager til sig. Hos
en enkelt Bladlus (Phylloxera Quercus)
mangler hos Hannen Fordøjelseskanalen saavel som
Munddele ganske.
I den forreste Del af Endetarmen og paa
Grænsen mellem denne og Mellemtarmen
udmunder I.’s Ekskretionsorgan, de
saakaldte malphigiske Rør. Disse er lange,
tynde, som oftest ugrenede Rør, sammensatte af
store Celler, der indeholder farvede,
urinsyreholdige Konkrementer. Deres
Afsondringsprodukter udgydes i Tarmen og
blandes med Ekskrementerne. Rørenes
Antal er snart meget ringe (2—6), og de er
i saa Fald meget store og omslynger hele
Tarmen mange Gange, snart er de, som hos de fleste
Aarevingede, Græshopper, Guldsmede o. a., til
Stede i et Antal af indtil 100; i saa Fald
er de imidlertid korte og sidder ofte
indledede paa Spidsen af en enkelt, tyk
Udførselskanal. Man antog tidligere, at disse Rør
repræsenterede I.’s Lever, da en saadan aldrig
findes hos I. Senere hen har man med
Sikkerhed ved Hjælp af Murexidprøven (s. d.)
paavist rigelig Urinsyre samt Krystaller af
cxalsur Kalk, Leucinkugler og urinsurt Natron.
Der er derfor ikke længere Tvivl om, at disse
Rør er I.’s Ekskretionsorganer.
I.’s Aandedrætsorganer bestaar af
et System af luftførende Rør, de saakaldte
Tracheer (Fig. 11 A og B), som staar i
Forbindelse med den omgivende Luft gennem et
Antal segmentvis ordnede Stigmer ell. Spirakler.
Tracheerne forgrener sig overordentlig rigt,
omspænder ell. trænger ind i alle indre
Organer og forgrener sig ud i alle Dele af hele
Insektlegemet. Dette Aandedrætsorgan, der
maaske er det mest karakteristiske af alle I.’s
Organer, danner en udpræget Modsætning til
Hvirveldyrenes. Medens her nemlig det
respiratoriske Organ er indskrænket til en ringe
Del af Dyrets Legeme, er I.’s
Respirationsorganer spredte ud i hele Legemet. Dette staar
atter i Forbindelse med Blodkarsystemets
forskellige Udvikling. Hos Hvirveldyrene
forgrener Blodkarrene sig ud i alle Legemets
Organer og danner de fine Kapillarer, medens
I.’s Blodkar kun er yderst lidet udviklede og
stærkt begrænsede til et enkelt Parti af
Legemet. Medens Blodet hos Hvirveldyrene søger
ind i Respirationsorganet og her mættes med
Ilt, tilføres hos I. Ilten direkte gennem
Tracheerne ud til Blodet. — De ydre Aabninger
ell. Stigmerne findes højest i et Antal af 10
Par, hvoraf Mellem- og Bagbrystet og hver af
de 8 Bagkropsringe bærer 1 Par. Stigmerne
er Spalteaabninger, ofte forsynede i Randen
med grenede Haar for at hindre fremmede
Partikler i at trænge ind og indenfor
udstyrede med et Lukkeapparat af en noget
forskellig og kompliceret Bygning. I
Embryonaludviklingen optræder Spirakler paa alle
Brystets og Bagkroppens Segmenter, muligvis
ogsaa paa Hovedet. Tracheerne er opstaaede ved
en Rk. segmentvis ordnede, rørformede
Indkrængninger af Overhuden; paa Indersiden er
de beklædte med en yderst tynd Kutikula, i
hvilken der findes en spiralagtig Fortykkelse,
den saakaldte Spiraltraad, hvis Tilstedeværelse
giver Tracheerne et stribet Udseende; Traaden
virker afstivende og hindrer Tracheerne i at
falde sammen, hvorfor de altid viser sig runde
samt sølvhvide, da de er fyldte med Luft. Paa
Ydersiden findes et Cellelag, hvis Grænser
mellem de enkelte Celler ikke altid kan angives,
men hvis Kerner er meget tydelige.
Spiraltraaden mangler i de fineste Forgreninger og i
Luftsækkene. Tracheernes yderste Ender
angives af nogle at trænge direkte ind i
Cellernes Protoplasma, af andre kun at lægge sig op
til Cellernes Yderside.
I de færreste Tilfælde udgaar der fra hver
Stigme en Dusk af Tracheer, der hver
omgiver de nærmest liggende Organer;
Trachésystemet har altsaa her en tydelig
segmenteret Anordning. I de allerfleste Tilfælde
derimod udmunder de korte Tværkanaler fra
hvert enkelt Stigme i en fælles, lang og bred
Længdetraché, af hvilke der saaledes findes to,
een paa højre og een paa venstre Side. Fra
disse udgaar da atter de talrige fine
Trachéforgreninger. Ofte, og ganske særlig hos gode
Flyvere, finder man Tracheerne pludselig
udvidende sig til meget store Blærer, de
saakaldte Luftsække, hvis Antal og Plads i Alm.
er konstante hos de forsk. I. —
Aandedrætsbevægelsen menes at foregaa paa
flg. Maade: naar Dyret ved Hjælp af særlige
Muskler kontraherer sin Bagkrop, aabnes
 |
| Fig. 11 A. Stykke af en Traché; a Spiraltraad, b Kerne. — B. Længdesnit gennem en Oldenborre for at vise Trachéforgreningen, der navnlig fremtræder tydelig i Bagkroppen; A Prothorax, B Meso- og Metathorax, C Bagkrop; de andre Bogstaver henviser alle til de forsk. Dele af Trachésystemet. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
