- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
416

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Insekter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bygning og Brug se i øvrigt under Brod samt
de enkelte Insektfamilier.

Hannens Kønsorganer (Fig. 14 C) er
byggede nøje i Overensstemmelse med de hunlige
Kønsorganer. Der findes altid to Testikler, som
nu og da, f. Eks. hos Sommerfuglene, smelter
sammen til een. De to Sædledere forener sig
til en fælles Sædleder, der i sin nederste
Ende udvider sig til en Sædblære, hvori Sæden
kan opsamles. Til de hanlige Kønsorganer
hører i Alm. desuden accessoriske Kirtler, hvis
Sekret tilblandes Sæden, ell. som danner de
Sædkapsler, Spermatoforer, hvori Sæden kan
gemmes. Disse Spermatoforer, der er meget
alm. i de allerfleste Insektordener, overføres
enten af Hannen i selve Hunnens
Kønsaabning ell. anbringes udenpaa i Nærheden af
denne. I de fleste Tilfælde er Hannerne
udstyrede med et ofte ret kompliceret,
indtrækkeligt Parringsorgan, sammensat af et Antal
Chitinstykker. Desforuden findes hos mange
Hanner i Nærheden af Bagkropsenden særlige
Parringstænger, der hjælper til at fastholde
Hunnen under Parringen (Bladhvepser, Bier,
Døgnfluer, Panorpa, Sommerfugle o. a.). Om de
ejendommelige Parringsforhold hos Guldsmede,
s. d. Parringens Varighed er yderst forsk., den
kan, som f. Eks. hos mange Bier, Døgnfluer o. a.,
kun vare i faa Minutter, hos mange Biller
derimod i flere Timer. Ofte parrer Hunnen sig,
som for Eksempel hos Døgnfluerne, med en
hel Rk. Hanner: hos andre, for Eksempel
Bidronningen, finder Parring kun Sted en
eneste Gang. Hvad der tilstræbes ved I.’s
Parring, er ikke saa meget en Befrugtning af
Ægget som en Fyldning af Hunnens
Sædgemme med Sæd. I de allerfleste Tilfælde er
Hannens Liv betydelig kortvarigere end Hunnens;
for mange Døgnfluers Vedk. strækker det sig
næppe over en Dag ell. maaske kun over nogle
faa Timer. Meget ofte indtræder Døden
umiddelbart efter Parring, og hos Honningbien
synes den at indtræde momentant. Under selve
Parringsudflugten dør Hannen (Dronen), og
Bidronningen maa da ryste denne af sig,
hvorved altid Hannens Kønsorganer og de bageste
Bagkropsringe (Biavlernes saakaldte
Parringstegn) bliver siddende i Hunnens Kønsaabning
og først senere falder ud.

Som oftest er der mere ell. mindre
betydelige Kønsforskelligheder til Stede mellem Han
og Hun. Disse Kønsforskelligheder, de
sekundære Kønskarakterer, kan inddeles i forsk.
Kategorier. Meget ofte udstyres Hannen med
særlige Midler til at fastholde Hunnen under
Parringen (Sugeskiver paa Forlemmer hos
Vandkalve, visse Hvepser o. a., Parringstænger
se ovf. o. s. v.). Idet Hunnerne som oftest er
betydelig trægere end Hannerne og ofte holder
sig skjulte, finder man hos Hannerne en
særlig Udvikling af Sanseorganer, der skal
anvendes til at opsøge Hunnerne (større Øjne, f.
Eks. Honningbiens Hanner, men dog særlig
større og mere udviklede Antenner, kamdelte
Følehorn hos ♂, savtakkede hos ♀ o. s. v.).
Et betydeligt Antal af disse sekundære
Kønskarakterer, særlig de plastiske, synes ikke at
have anden Bet. end den at tækkes Hunnerne
(Udvækster paa Hannernes Hoved og
Brystskjold hos talrige Torbister, Eghjortens
Kindbakker, der muligvis ogsaa er et
Kampmiddel, mere pragtfulde Farver o. a.). Den
betydelige Forskel i Størrelse, som ofte findes
mellem Han og Hun, og hvor Forholdet i Alm.
er det, at Hunnen er større end Hannen,
skyldes særlig den betydelig større Plads,
Æggestokkene fordrer end Sædstokkene. Et meget
stort Antal af de sekundære Kønskarakterer
er saadanne, der spiller en Rolle for Hunnen
under dennes Virksomhed for Yngelen. Denne
Art Kønskarakterer, der altid kun optræder
hos Hunnen og sjælden er særlig
fremtrædende, findes vistnok ved nøjere Eftersyn hos
enhver Insektart og er uddannede i
Overensstemmelse med de Forhold, hvorunder
Æggene anbringes; bl. de talrige Eksempler kan
nævnes Hunnernes kraftigere Graveben hos
Scarabæer og mange Hvepser, Kindbakkernes
forsk. Bygning hos ♂ og ♀ af bladskærende
Bier o. a. Ret ofte optræder der saa store
Forskelligheder mellem ♂ og ♀, at man ikke
skulde tro, at vedk. Former hørte til samme
Art. Dette er særligt Tilfældet, hvor det ene
Køn (næsten altid ♀) bliver vingeløst (Skt
Hansorme, Frostsommerfugle o. s. v.), og dette
Forhold kan som hos Strepsiptera udvikle sig
saa vidt, at Hunnen bliver maddikeagtig, vinge-
og lemmeløs. Hos Myrer, Honningbien,
Humlerne, Gedehamsene og Termitterne findes det
mærkelige Forhold, at en Del af Artens
Individer udelukkes fra Forplantningsarbejdet; de
indre Kønsorganer reduceres, og de ydre
omdannes mere ell. mindre. Disse Individer, de
saakaldte Arbejdere, er som oftest
Hunner, undtagelsesvis (delvis hos Termitterne)
ogsaa Hanner. Dette ejendommelige Forhold
maa forstaas ud fra Arbejdsdelingens Princip,
thi netop de ovenn. Former er de selskabelige,
samfundsdannende I., hvor hele
Forplantningsvirksomheden er lagt over paa særlige og kun
hertil uddannede Individer, hvorimod alle
Samfundets øvrige Interesser, Boligens Bygning og
Vedligeholdelse, Fødens Erhvervelse,
Forsvaret af Boligen etc. er overladt de sterile
Individer. I saadanne Samfund er sidstnævnte
aldeles overvejende, Hannerne kan vel dominere
paa et vist Tidspunkt, men dræbes ell. gaar
til Grunde, saa snart Formaalet med deres
Tilværelse og det eneste, der giver dem
Eksistensberettigelse i Samfundet: Fyldning af
Hunnens Sædgemme, er naaet. Hunnerne er
ofte til Stede i et yderst ringe Antal, hyppig
findes kun et eneste Individ, hvis Frugtbarhed
til Gengæld da er utrolig (Termithunnen).
Navnlig inden for Bierne har man i den
seneste Tid paavist Arter, hvis Levevis staar
lige paa Grænsen af den solitære og sociale.
Se i øvrigt Specialartiklerne om de sociale I.
Om Partenogenesen og Heterogonien inden for
I. se disse to Artikler.

Hovedmassen af I. er æglæggende, og kun
ganske enkelte er levende fødende, som visse
Fluer: Sarcophaga carnaria, visse Rovbiller o.
a. Æggene aflægges snart enkeltvis, snart i
Kapsler (Knælere, Kakerlakker), i Kokoner
(Vandkærer), i Gelémasser (talrige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0426.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free