Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Insekter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sten, i Træ etc. Det er saaledes oplyst, at af
Tysklands større Sommerfugle overvintrer 3 1/2
% som Æg, 70 % som Larve, 25 % som Puppe
og kun 1 1/2 som Imagines. — I Henseende til
aandelige Anlæg staar I. ubetinget højest
mellem Leddyrene; dette gælder ganske særlig om
de socialt levende I., hvor Iagttageren atter
og atter støder paa Handlinger, der næsten
uimodsigelig tyder paa en forbavsende
Forstandighed; ligeledes synes disse I. at være i
Besiddelse af en Art Tegnsprog af en os ukendt
Art, men ved hvilket Antennerne synes at spille
en meget vigtig Rolle. Ikke mindre betagende
er den høje Udviklingsgrad af visse Instinkter,
særlig hos de aarevingede I. Hvorledes I. er
i Stand til at udføre mange af disse
instinktive Handlinger, er os ganske ufatteligt, og de
sidste Aars Undersøgelser over disse Omraader
bringer os det ene Uforstaaelige Faktum frem
efter det andet.
I. kendes allerede fra den devoniske Periode,
men kun i et forholdsvis ringe Antal; langt
rigeligere er de repræsenterede i Kulperioden.
Man har ment, at disse palæozoiske I., der
alle er vingede og i Alm. udmærker sig ved en
meget betydelig Størrelse, ikke lod sig
udsondre i de store Hovedgrupper, hvori I.
nutildags maa deles, men dannede en stor Gruppe
for sig selv, de saakaldte Palæodictyoptera, der
dannede et Samfund af 6-benede Leddyr, fra
hvilke de senere Jordperioders Insektverden
havde differentieret sig ud. Dog har denne
Opfattelse mødt megen Modstand, og det synes,
som om disse ældgamle Insektformer væsentlig
har tilhørt Græshoppernes og de
Næbmundedes Orden og bestaaet af Spøgelser, Termitter,
egl. Græshopper, men særlig Kakerlakker. I
Juratiden (Purbech) viser Guldsmedene sig,
Tæger, Cikader og en Del Biller, og først fra
Tertiærtiden (Oeningen) optræder Fluernes, de
Aarevingedes og Sommerfuglenes Orden talrig.
Man ser heraf, at de først kendte I. har haft
bidende Munddele og ufuldstændig
Forvandling, og at I. med sugende Munddele og
fuldstændig Forvandling er de, der optræder sidst.
Miocentidens europ. Insektverden havde et
fuldkommen tropisk Præg. — Der er
beskrevet langt over 300000 I., og Entomologerne
gaar ud fra, at over 9/10 af Jordens I. endnu
er dem ukendte. Man har haft meget forsk.
Opfattelse af, hvilke Forhold man særlig
skulde lægge til Grund for det System, hvorafter
dette enorme Antal skulde indordnes. Man
plejer i Alm. at udsondre I. i flg. 9 Ordener:
Aptera (indbefattende Thysanura og
Collembola), Orthoptera (Græshopper), Neuroplera
(Florvingede), Hymenoptera (Aarevingede),
Coleoptera (Biller), Lepidoptera (Sommerfugle),
Diplera (Fluer), Thysanoptera (Blærefødder) og
Hemiptera (Tæger, Cikader). Enkelte af disse
Ordener, som f. Eks. Biller, Sommerfugle og
Aarevingede, danner skarpt afsluttede Ordener,
om hvis Begrænsning der i Alm. ikke godt kan
disputeres; andre, f. Eks. Aptera, er saa nær
beslægtede med Orthoptera, at mange regner
disse til een Orden. Andre Ordener synes at
indbefatte saa heterogene Bestanddele, at de
i de nyere Systemer er blevne ophævede og
opløste i fl. sideordnede, saaledes Orthoptera,
Neuroptera og Diptera; endelig findes der
smaa Insektgrupper af et saa afvigende
Udseende, at deres Stilling i Forhold til de
øvrige Ordener er tvivlsom og snart opfattes som
Orden for sig, snart henføres til en af de 9
ovf. nævnte (Strepsiptera, Lopper). Disse 9
Ordener inddeles i Alm. i 2 Grupper, alt efter
som de indbefatter I. med ufuldstændig eller
fuldstændig Forvandling (I. ametabola ɔ:
Aptera, Orthoptera og Hemiptera, I. metabola ɔ:
de øvrige Ordener). Hver af disse Grupper
falder atter i 2, alt efter som Munddelene er
bidende ell. sugende (I. mandibulata og
haustellata).
I. er en udpræget Landdyrsgruppe, som med
Undtagelse af en enkelt Familie, Halobatidæ,
ganske fattes i Havet og forholdsvis kun i
ringe Grad og i Alm. kun i en vis Del af deres
Liv, særlig som Larver, er knyttede til
Ferskvandet. I øvrigt er de udbredte saa godt som
over alle Klodens Dele, fra Grønlands
Indlandsis til alle Tropeegne, fra Alpernes højeste
Toppe til Østerrigs og Nordamerikas Huler.
Man har regnet ud, at mindst 4/5 af alle
Jordens Dyrearter er I. Naar man hertil erindrer,
at enkelte Arter under visse Forhold
optræder i ganske overvældende Antal
(Græshoppernes enorme Sværme, Guldsmedenes Tog o. s.
v.), vil man forstaa, hvilken uhyre Rolle I.
maa spille i Naturens Husholdning. Navnlig i
3 Retninger er I.’s Virksomhed af Vigtighed.
Ved Hjælp af I. destrueres en meget betydelig
Mængde organisk Substans, som ved at blive
opædt af disse hurtigere gaar over i det
organiske Livs Kredsløb, end hvis den langsomt
skulde ligge og raadne hen. I. er en meget
vigtig Næringskilde for andre Dyr, særlig
Pattedyr og Fugle. I. spiller en altovervejende
Rolle ved Bestøvningen af Blomsterne, og hele
Hovedmassen af Jordklodens blomsterbærende
Planter er afhængig af Insektverdenen og
deres Blomster tilpassede til Insektbestøvning.
Man maa derfor altid erindre, at I., der i
Alm. fremstilles som Ødelæggere af
Planteverdenen, maaske dog i langt højere Grad i de
senere Jordperioder maa betegnes som
Befordrere af Jordklodens Vegetation. I Forholdet
til den øvrige samlede Natur kan selvfølgelig
intet I. betegnes enten som nyttigt ell.
skadeligt; disse to Prædikater anvendes kun over
for de I., som paa en ell. anden Vis griber ind
i Menneskets Tilværelse enten ved at yde ham
Stoffer, som han videre kan udnytte, eller
hjælpe ell. modarbejde ham i Kampen for at
bringe det for ham mest formaalstjenlige ud
af den ham omgivende Natur. Paa mangfoldig
Vis har Mennesket vidst at gøre Brug af I.
og deres Produkter (Silke-, Bi- og
Cochenilleavl, Lak, Voks, Gummi, Blækfabrikation). Paa
den anden Side er I. de af alle Dyregrupper,
der allerføleligst kan gribe ind og hemme
Menneskets Virksomhed (se Landbrugs-I. og
Forst-I.). Tropernes Græshoppesværme kan
i faa Dage lægge Aarets Afgrøde øde,
Barkbiller og Sommerfugle i faa Aar tilintetgøre
vide Skovstrækninger; visse I. (Tetsefluen)
kan tvinge et Lands Beboere til kun at holde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
