- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
421

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Insekter - Insekter som Smittebærere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bestemte Husdyr, andre kan tilføje store
Landstrækningers Beboere følelige Tab ved at
foraarsage Kvæghjordenes Død ell. i alt Fald ved
deres Angreb paa Huden nedsætte dennes
Salgsværdi i meget væsentlig Grad o. s. v. Saa
godt som alle vore vigtigste Kulturplanter har
et ell. andet I., hvis mulige Masseoptræden,
der netop er betinget af, at Planten som
Kulturplante samles i unaturlig Mængde paa et
lille Areal, kan tilintetgøre disse Planter
komplet for deres Ejermænd. Mod disse I. maa
Mennesket ligge i en evig Kamp; vi behøver
her kun at minde om den samlede Kamp af
næsten alle europ. Nationer mod Kartoffelbillen
paa det Tidspunkt, da den var ved at
forlægge sin Virksomhed fra Nordamerika til
Europa. Hvor dybt Insektverdenen griber ind i
Menneskets Virksomhed, ses ogsaa bedst af de
talrige Institutioner, der snart er oprettede
i alle civiliserede Lande, og hvis Virksomheder
helt ell. delvis gaar ud paa at faa Kendskabet
til I.’s Færd udvidet og modarbejde deres for
Menneskets skadelige Virksomhed. (Litt.:
Réaumur, Histoire des insectes [1736];
Kirby og Spence, Introduction to Entomology
[4 Bd, 1819—22]; Burmeister, »Handbuch
der Entomologie« [1832]; Westwood,
Introduction to the modern classification of Insects
[1839—40]; Judeich-Nitsche,
»Forstinsektenkunde« [2 Bd, 1895]; Sharp, Insects:
Cambridge Natural history
[5. Bd 1895];
Packard, A Textbook of Entomology [1898];
Lowne, The blowfly [1890—92]; Kolbe,
»Einführung in die Kenntniss der Insecten«
[1889]; Graber, »Die Insecten« [1877—79]; V.
Bergsøe
, »Fra Mark og Skov« [1881; i ny
Udg. ved Wesenberg-Lund 1915—16]).
C. W.-L.

Insekter som Smittebærere. Insekter
(særlig Fluer, Myg, Lopper, Lus) kan lejlighedsvis
optræde som Smittespredere derved, at de
forurenes udvendig (Munddele, Ben, Krop) af
bakterieholdigt Materiale (f. Eks. Afføring med
Tyfusbaciller, Opspyt med Tuberkelbaciller
etc., som de fører videre til Fødevarer ell.
anbringer direkte paa Mennesker (Læberne
af sovende Børn o. s. v.). Ogsaa ved at
Insektet (særlig Fluer) fortærer bakterieholdigt
Materiale, kan det bringe Smitstoffet videre
gennem Anbringelse af Tarmindhold. Det er
saaledes eksperimentelt paavist, at
Tyfusbaciller holder sig levende i Fluens Tarm mindst i
3 Dage. Mulig kan nogle Bakterier formere sig
i Insektets Tarm.

Den hidtil omtalte Overtførelsesmaade er dog
nærmest at betragte som »tilfældig«, og
Smittefaren er vistnok i det hele blevet stærkt
overdrevet. Vigtigere er det imidlertid, at en Rk.
blodsugende Insekter er et nødvendigt Led i
fl. Infektionssygdommes Smitteoverførelse. De
blodsugende Insekters Bet. kan være
forholdsvis simpel, bestaaende i, at Insektet udvendig
er blevet forurenet og nu anbringer
Mikroberne i Stiksaaret ell. knuses af den Stukne som
Følge af den med Stikket flg. Kløe og saaledes
bliver Anledning til, at Mikrober gnides ind i
Kradsningsrifter. Som Regel vil dette dog ikke
føre til nogen Infektion, i Reglen vil det dreje
sig om saa faatallige Bakterier, at de vil være
virkningsløse. Alvorligere er det derimod, naar
de af Insektet, med Blodet af den inficerede,
opsugede Mikrober formerer sig i Insektets Tarm
og eventuelt derfra trænger videre ned i
Insektets Organer. Da findes der i Reglen saa
mange Mikrober, at der bestaar en alvorlig
Fare for, at den indpodede Mængde Mikrober
skal være stor nok til Infektion.

Pest, navnlig i Form af Byldepest
(Bubon-Pest) overføres i alt Fald for en Del af
Lopper, der snylter paa Rotter og derfra gaar over
paa Mennesker. Antagelig formerer
Pestbacillerne sig i Loppen og kan inficeres dels fra
syge Mennesker, dels fra syge Rotter.

En Række Sygdomme, frembragt af endnu
ukendt Virus, overføres med Sikkerhed af Lus,
navnlig ell. næsten udelukkende af Kroplus
(pediculus vestimenti). Karakteristisk er nu, at
Lusene, der har »bidt« en Syg, først er farlige
.4—5 Dage derefter, hvad der antagelig staar
i Forbindelse med, at Mikroberne bruger 4—5
Dage om at naa en saadan Mængde, at de
bliver farlige. Sygdomme som Plettyfus
(Hungertyfus, exanthematisk Tyfus) hører herhen.
Ligesaa den under Krigen ofte iagttagne
Skyttegravsfeber (trench fever) ell. volhynisk Feber.
En Sygdom med velkendt Virus, nemlig
Tilbagefaldsfeber (febris recurrens), overføres
antagelig ogsaa af Kroplus for den europ. Forms
Vedk., hvorimod den afrik. Form af
Tilbagefaldsfeber overføres af en blodsugende Mide
(ornithodorus moubata). For nogle Mikrobers
Vedk. finder der en Udviklingscyklus
Sted, saaledes at nogle af Udviklingens
Stadier foregaar hos Mennesket, andre hos
Insektet. Da der her tillige er en Vekslen i
Formeringsmaaden, idet ukønnet Formering
veksler med kønnet, taler man om et
Generationsskifte. Den Vært, Menneske ell. Insekt,
hos hvem den kønnede Forplantning finder
Sted, kaldes Hovedværten, medens den anden
kaldes Mellemværten.

Et klassisk Eksempel herpaa er
Malariaparasittens Udviklingscyklus gennem
Menneske og Myg. Parasitten, der er en Protozo,
formerer sig ukønnet i Menneskets Blod, hvor
Parasitterne trænger ind i de røde
Blodlegemer. Naar Myggen (Anopheles) har suget Blod
af en saaledes Inficeret, sker der i Myggens
Mave en Kopulationsproces mellem en hanlig
og en hunlig Parasit, og det deraf
fremgaaende Afkom gennemtrænger hele Myggens
Organisme, naar ogsaa ud i Spytkirtlerne og
kommer med Spyttet ind i et nyt Menneske, naar
Myggen atter suger Blod. I Praksis
forekommer Malaria derfor kun, hvor den
paagældende Myggeart findes. Udryddes denne,
forsvinder Malariaen med det samme.

Af andre Sygdomme, der overføres af
blodsugende Insekter, skal nævnes Sovesygen
(den afrik.), der skyldes en Trypanosom (tr.
Brucei
), som overføres af en Stikflue
(glossina). Paa lgn. Maade overføres en bras.
Trypanosom (tr. Cruzi) af »Væggetøj« (der hører til
Tægerne). Væggetøj overfører ligeledes en
Sygdom, »Kala-Azar«, der udmærker sig ved, at
Milten bliver paafaldende stor. Mikroben her

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:29 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0431.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free