Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Insekter som Smittebærere - Insektlim - Insektpulver - Insektstik - Insektvoks - insektædende Planter - Insektædere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er en Protozo (Leishmania Donovani). Den
gule Feber overføres af en Myg (stegomyia
fasciata). Indtil de sidste Aar har man ment,
at det drejede sig om et »filtrerbart Virus«,
men det er nu sandsynligt, at den af
Japaneren Noguchi fundne og rendyrkede
Spirochæte virkelig er Sygdommens Aarsag.
Den saakaldte Papatasifeber overføres
af en Stikflue (phlebotomus papatasii).
Rocky mountain-Feberen {spotted
fever) overføres af en Mide (dermacentor
venustus), en anden Mide (thrombidium) overfører
den beslægtede jap. Flodfebers Smitstof.
Ingen af disse Sygdommes Virus kendes
endnu sikkert.
En meget udbredt Sygdom blandt Kvæget er
Texas-Feberen (forekommer kun
undtagelsesvis i Europa), som skyldes en Protozo
(piroplasma bigeminum), der overføres af
Mider. Ejendommeligt er det, at den inficerede
Mide smitter sine Æg, saaledes at
Mideafkommet udvikles med Mikroberne i sig. Det er da
det inficerede Afkom, der bringer Smitten
videre. Sygdommen, der viser sig navnlig ved
blodig Urin, har bortrevet store Mængder af
Kvæg.
O. T.
Insektlim, d. s. s. Larvelim.
Insektpulver, et alm. benyttet Middel til
Udryddelse af al Slags Utøj, bestaar af de i
Skyggen tørrede og fint malede Blomsterkurve
af forsk. Arter Chrysanthemum, saaledes at
det saakaldte persiske I. faas af C. roseum,
Marschallii og caucasicum, medens
dalmatisk I. faas af C. cinerariifolium. Førstnævnte
er graagult, sidstnævnte mere rent gult. Hvilke
de virksomme Restanddele i I. er, er man
endnu ikke ganske klar over, men under alle
Omstændigheder er de opløselige i Alkohol, og
et alkoholisk Udtræk af Pulveret egner sig
derfor fortrinlig til Indsprøjtning i
Sengeklæder og Indgnidning af Kroppen. Særlig
virksomt er ogsaa I., der er befugtet med et
saadant alkoholisk Udtræk. I. forfalskes meget
stærkt med Træstøv, fremmede Plantedele o. l.
K. M.
Insektstik sker hos nogle Insekter f. Eks.
Bien ved Stik med Brodden, som sidder i
Ragkroppen. Stikket kan paa forsk. Maade virke
skadeligt. Dels ved den Smerte, som Stikket
selv foraarsages dels ved at Brodden
afbrækkes og bliver siddende, dels ved at der
indsprøjtes en Gift, som sædvanlig reagerer surt
(Myresyre) og ofte f. Eks. hos Bien indeholder
et Alkaloid, som har en opløsende Indvirkning
paa de røde Blodlegemer (hæmolyserende).
Man har i enkelte Tilfælde, hvor en Bisværm
har overfaldet et Menneske, kunnet se dødelig
Forgiftning, som indledes med Opkastning og
Delirier. Man kan erhverve Immunitet, hvilket
ofte ses hos Personer, hvis Virksomhed det er
at slynge Honning (se i øvrigt Insekter
som Smittebærere).
H. I. B.
Insektvoks, se Voks.
insektædende Planter. Under Art.
(Planternes) Ernæring er omtalt, at de i. P.
indtager en Mellemstilling mellem de autotrofe og
heterotrofe Planter. Ligesom de autotrofe
Planter er de i Besiddelse af Bladgrønt og saaledes
i Stand til at leve af ren uorganisk Næring;
men desuden har de Mulighed for at kunne
skaffe sig organisk Næring ved Fangst af
dyriske Organismer. Efter den Maade, hvorpaa
de i. P. skaffer sig disse Dyr, kan de deles i
tre forsk. Typer: 1) Insekterne hænger fast i
en Slim, der udsondres af Kirtler paa Bladets
Overside; hertil Vibefedt og Soldug. 2) Dyrene
fanges i hule Organer, der er opstaaet ved
Omdannelse af Bladdele; dette er Tilfældet
hos Kandebæreren (Nepenthes) og hos
Blærerod (Utricularia). 3) Dyrene fanges i Fælder,
idet Bladene klapper sammen ved Berøring,
f. Eks. hos Dionæa. Se i øvrigt farvetrykt Tavle
»Insektædende Planter«.
Udnyttelsen af de fangede Insekter sker ved
Udskillelse af fordøjende Vædsker; disse
indeholder dels et Enzym, som opløser og
nedbryder Æggehvidestoffer, dels en organisk
Syre. Nedbrydningsprodukterne bliver dernæst
opsuget af Planten. Hos Blærerod fordøjes de
fangne Dyr ikke direkte; Udnyttelsen af dem
foregaar vistnok paa den Maade, at Dyrene
efterhaanden dør og gaar i Forraadnelse, og
Forraadnelsesprodukterne optages af Planten.
Ved Sammenligning mellem i. P., som er
dyrket dels med, dels uden Tilførsel af dyriske
Organismer, har det vist sig, at de vokser
bedst i første Tilfælde, og at Insektfangsten
sikkert har Bet. for Planterne. Hvori denne
Bet. ligger, er det imidlertid ikke helt let at
afgøre. Kulstof kan de i. P. faa gennem
Kulsyreassimilation; man har derfor tænkt sig, at
det snarere var Kvælstof, de søgte at skaffe
sig ved Insektfangsten. Herfor taler, at de ofte
findes paa Moser og lgn. St., hvor den
Kvælstof, der findes i Jordbunden, er meget
vanskelig tilgængelig for Planterne.
B. J.
Insektædere (Insectivora), en meget stor
formrig Pattedyrorden, omfattende mange
Familier, der i deres Ydre oftest viser meget
ringe Lighed med hinanden. Ordenen afledes
direkte fra de bl. Pattedyrene lavest staaende
Pungdyr og danner saaledes den gl.
oprindelige Grundtype, hvorfra de øvrige højere
staaende Pattedyrordener mere ell. mindre
direkte afledes. Nutidens I. er dog for manges
Vedk. stærkt specialiserede, men røber dog i
mange anatomiske Forhold straks deres
Afstamning. Til I.-Ordenen hører flg. Familier: 1)
Med kort, ikke tryneformet forlænget
Snudeparti: Galeopitheken (Sl. Galeopithecus)
og en stor Mængde uddøde Former, der
henføres til Familierne Leptictididæ, Tillotheridæ,
Periptychidæ og Stylinodontidæ. 2) Med mere
ell. mindre lang Tryne: Egernspidsmus
(Cladobatidæ), Springspidsmus
(Macroscelidæ), Muldvarpene (Talpidæ), hvortil
regnes Desmanerne (Myogle),
Spidsmusene (Soricidæ), Pindsvinene
(Erinaceidæ) og Børstesvinene (Centetidæ), til
hvilke sidste Tenreken (Centetes),
Guldmuldvarpene (Chrysochloris),
Spidsodderen (Potamogale) og den
ejendommelige Solenodon, der ligner en kæmpestor
Spidsmus, hører. I.-Ordenen, der kun omfatter
forholdsvis smaa Pattedyrformer, hvorimellem
de mindste nulevende Pattedyr, er som Regel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
