Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Institut de droit international - Institut de France - Institut international de bibliographie - institutio - Institutio heredis - Institution - Institutiones - Institut Pasteur - Instruction - instruere - Instruks - Instruktion - Instruktionsmaksime
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ret drøftes paa Grundlag af Forslag, som
udarbejdes af de af Foreningen nedsatte
Kommissioner. Mange af Foreningens Forslag er gaaet
over i Traktater ell. taget til Forbillede af de
enkelte Landes Lovgivninger. 1904 fik
Instituttet Nobel’s Fredspris som Anerkendelse for
dets Virksomhed i Folkerettens og
Fredsarbejdets Tjeneste. Under Verdenskrigen, da
Samarbejdet mellem de krigsførende Landes
Folkeretslærere blev afbrudt, er Institutets Virksomhed
traadt tilbage, og det vil sikkert vare adskillig
Tid, før den kan genoptages i sit tidligere
Omfang. Desuden er Arbejdet paa Folkerettens
Udvikling som Følge af Folkeforbundets
Oprettelse i højere Grad end tidligere blevet et
officielt Anliggende, saaledes at en privat
Forening vil have vanskeligere ved at gøre sig
gældende. Men selv om Institutet saaledes
antagelig vil komme til at spille en mere beskeden
Rolle i Fremtiden, forringer dette ikke den
Fortjeneste, som det har indlagt sig af
Folkerettens Udvikling.
En lgn. Sammenslutning er det amerikanske
Institute of international Law, som dog virker
inden for mere begrænsede Rammer.
Foreningen, der har udsendt talrige Publikationer fra
de forsk. Omraader af Folkeretten, nyder stor
Anseelse, der yderligere er bleven understreget
gennem den dominerende Indflydelse, som
Amerika siden Verdenskrigen har udøvet paa
Folkeretten.
N. C.
Institut de France [æsti’ty-t-’frã.s], se
Akademi.
Institut international de bibliographie
[æsti’ty-ætærnasiå’nal-dö-bibliågra’fi], et
bibliografisk Centralinstitut, som stiftedes ved
en international bibliografisk Kongres i Bryssel
1895, og som skulde organisere et internationalt
Samarbejde paa Bibliografiens Omraade,
fastslaa ensartede Metoder og udarbejde en
Universalbibliografi over hele Verdenslitteraturen.
Instituttet, hvis Virksomhed blev standset af
Verdenskrigen, har fremstillet et meget stort
Antal Katalogkort til det store Universalkatalog
og offentliggjort Uddrag af dette i Form af
Fagbibliografier, ligesom det ved Udgivelsen af
en Bulletin og en Manuel har gjort Propaganda
for Anvendelsen af Dewey’s Decimalsystem,
hidtil dog uden synderlig Held.
C. S. P.
institutio (lat.) (kirkeretl.) kaldes i den
katolske Kirkeret den Bekræftelse i et lavere
gejstligt Embede, der finder St. ved Biskoppen,
naar en Tredjemand har Forslagsret til
Embedet (i. collativa), ell. selve Udnævnelsesretten
tilkommer en Tredjemand, og Biskoppen altsaa
kun skal give paagældende Beføjelse til at
udøve Embedet (i. autorisabilis). Hvor selve
Udnævnelsesretten til et højere gejstligt Embede
tilkommer Landsherren, kaldes ogsaa Pavens
Bekræftelse af Udnævnelsen i.
O. D.
Institutio heredis (lat.), Indsættelse af en
Arving. Om Bet. heraf efter Romerretten, se
Arving.
K. B.
Institution, se instituere.
Institutiones (lat.), Navn for Haandbøger,
som fører ind i den romerske Privatrets
System. Navnet er hentet fra den berømte
Lærebog af den romerske Jurist Gajus,
Institutionum commentarii quattuor. udarbejdet paa
Kejserne Antoninus Pius’ og Marcus Aurelius’
Tid. Indtil 1816 havde man af dette i de
romerske Retskilder ofte citerede Værk kun en
maadelig Bearbejdelse i den
vestgotisk-romerske Lovsamling, det saakaldte breviarium
Allaricianum, men i det nævnte Aar fandt
Niebuhr i Verona en med den hellige Jeronimus’
Breve overskreven Pergamentskodeks, hvis
oprindelige Skrift viste sig at være det længe
savnede Værk af Gajus (Udgaver bl. a. ved
Goeschen og Böcking). Mere kendte endnu er
dog de paa Gajus byggede I., som danner et
Led i den Justinian’ske Lovgivning. Efter at
nemlig Codex og Digesterne (se Corpus
juris) var udarbejdede, gav Kejser Justinian
Tribonian Befaling til sammen med
Retslærerne Theophilus og Dorotheus at udarbejde
en kort Lærebog, der kunde tjene som
Indledning til Romerretsstudiet. Saaledes fremkom
Justinian’s Institutioner 533 e. Kr. (4 Bøger).
Denne Lærebog fik imidlertid større Autoritet
end nogen anden Lærebog i Verden før ell.
siden, idet Justinian befalede, at den tillige
skulde have Gyldighed som kejserlig Lov og
sammen med Codex og Digesterne danner
Grundlaget for den gældende Ret (mangfoldige
Udgaver, dels særskilt, dels som Led i Corpus
juris; nævnes maa særlig Mommsen’s Udgave
ved P. Krüger). Efter Gajus’ og Justinian’s
Haandbøger kaldes nyere, især tyske,
indledende Lærebøger i Romerret ofte I.
K. B.
Institut Pasteur [’æsti’ty-pa’stö.r], se
Pasteur.
Instruction [æstry’ksiå] er i fr. Civilproces
Betegnelse for det Hovedafsnit af en Proces,
som begynder umiddelbart efter Stævnings
Forkyndelse og ender med Sagens Optagelse til
endelig Dom. I fr. Kriminalproces tales dels
om i. préparatoire, Forundersøgelse, dels om
i. définitive, Domsforhandling,
Hovedforhandling.
E. T.
instruere (lat.), belære, undervise; give
Anvisninger. Instruktiv, lærerig, belærende.
Instruks, d. s. s. Instruktion.
Instruktion (lat.) er Belæring om og
Anvisning til Udførelsen af en Tjenesteforretning.
Det er enhver Foresats Pligt at meddele
enhver Undergiven, hvem der tildeles et særligt
Hverv, en udtømmende I., der ikke lader
Vedkommende i Tvivl om Maalet og Midlerne til
Hvervets Udførelse. Undertiden anvendes
Betegnelsen I. for en Række Tjenesteforskrifter
inden for et bestemt Omraade; saaledes
benævnes i Danmark og Norge f. Eks. de for
Felttjenestens Udførelse givne Anvisninger
»Felttjenesteinstruktion«.
B. P. B.
Instruktionsmaksime, instruktorisk
Maksime, sædvanlig brugt som Betegnelse
for en Maksime, hvorefter Dommeren ikke skal
overlade en borgerlig Sags Udvikling og
Oplysning tilt Parternes egen Omsorg (se
Forhandlingsmaksime), men skal være
personlig virksom derfor ved at udspørge, raade
og vejlede dem. I. udelukker i Reglen ikke, at
Parterne selv bevarer deres Dispositionsret
over Sagen; Dommeren kan altsaa vel opfordre
dem til at gøre visse Angrebs- ell.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
