- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
433

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Instrumentalmusik - Instrumentering - Insubordination - Insubrer - in succum et sanguinem vertere - Insufficiens (sygelig) - Insufficiens (Insolvens - Insufficientia pluriglandularis - Insufflation - insula - Insula dei - Insulanervine - insula Reilii - Insult (fornærmelse) - Insult (Lægevidenskab) - in summa - Insurgent - Insurrektion - in suspenso - Intafernes - Intaglio - Intagliotryk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Haydn, Mozart og Beethoven, med hvilke
sidste I. kulminerer i de store cykliske
Kompositionsformer, Sonate, Kvartet, Symfoni. Efter
Beethoven har I. egl. ingen ny Former at
opvise, om end de alt foreliggende paa mange
Maader er blevne modificerede; nyt Indhold
har fyldt, til Dels ogsaa sprængt dem
(Programmusik), og de enkelte Komponisters
subjektive Opfattelse og Følelsesliv har gjort sig
mere og mere gældende.
S. L.

Instrumentering, Instrumentation,
kaldes Udsættelsen af et Musikstykke for de
enkelte Orkesterinstrumenter, hvad enten det
gælder en Komposition, der allerede ved
Undfangelsen er tænkt for Orkester, ell.
Omarrangementet af en allerede foreliggende
Komposition, der ikke opr. er komponeret for
Orkester (Orkesterarrangement af
Klaverkompositioner o. l.). Instrumentationslæren
omhandler Instrumenternes Natur, Omfang, Teknik og
Kombinationer; Lærebøger i I. foreligger dels
særskilt udgivne (Berlioz, Gevaërt, Malling),
dels indbefattede i de større Lærebøger i
Komposition (Marx, Lobe). Lige saa vigtigt for
Eleven som teoretiske Lærebøger er imidlertid
Kendskabet til det levende Orkester og Studiet
af de store Mestres Partiturer (se Orkester
og Partitur).
S. L.

Insubordination (lat.) foreligger, naar en
Militær gør Brud paa den Lydighed, han
skylder sine Foresatte, ell. lader det mangle paa
den Respekt, han er pligtig at vise disse. Ordet
I. forekommer i øvrigt ikke i den danske milit.
Straffelov.
A. Gl.

Insubrer, en gallisk Folkestamme, som i
Oldtiden boede i Norditalien {Gallia cisalpina)
N. f. Po omkr. Hovedstaden Mediolanum
(Milano). Ligesom de øvrige Galler var de trængte
ind over Alperne i 6. ell. 5. Aarh. f. Kr. Da
Romerne begyndte at udvide deres
Herredømme over Norditalien, sluttede I. sig sammen
med fl. a. galliske Stammer for at bekæmpe
dem og brød 225 ind i Etrurien; men efter et
Par Aars Kampe blev de overvundne, idet den
rom. Konsul Marcellus slog dem ved
Clastidium, og den anden Konsul Gnæus Scipio
erobrede Mediolanum (222). I.’s Land blev tillige
med det øvrige cisalpinske Gallien gjort til
rom. Prov., men allerede 218 faldt de fra og
sluttede sig til Hannibal under den 2. puniske
Krig. Efterhaanden fik Romerne dog igen Magt
over dem, hvorefter de med Tiden
latiniseredes, dog ikke uden Modstand. Smlg. i øvrigt
Gallien.
H. H. R.

in succum et sanguinem vertere (lat.),
gøre til Saft og Blod ɔ: ganske tilegne sig,
optage i sig.

Insufficiens (lat.) kaldes den sygelige Tilstand
af et Organ, hvori det ikke er i Stand til at
magte de Opgaver, som Legemets Husholdning
stiller det. Saaledes bruges dette Udtryk ved
visse Hjertesygdomme, hvor Klapperne p. Gr.
a. sygelige Forandringer ikke kan slutte
fuldkommen tæt, saa at en Del af Blodstrømmen
ved Hjertets Sammentrækning løber tilbage
gennem den utætte Klap i St. f. at befordres i
den modsatte Retning. — I. af Nyrerne
forekommer ved svære Nyrelidelser og paavises
ved, at forskellige Stoffer, navnlig visse Salte
og kvælstofholdige Stofskifteprodukter, der
normalt udskilles med Urinen, delvis holdes
tilbage i Legemet (se Restkvælstof).
S. B.

Insufficiens (lat.), egl. Utilstrækkelighed,
Betegnelse for den Kendsgerning, at en
Skyldners Bo er utilstrækkeligt til Betaling af hans
Gæld, altsaa = Insolvens (s. d.).
K. B.

Insufficientia pluriglandularis, se
intern Sekretion.

Insufflation [’en-] (lat.), Oppustning,
Opblæsning, benyttes f. Eks. om den Metode for
Genoplivning af skindøde Børn, ved hvilken man
puster Luft ned i Lungerne gennem et i
Luftrøret indført Rør.
(Lp. M.).

insula (lat.), Ø. I Rom betegnede man med
i. et Hus (ell. Kompleks af Huse) paa fl.
Stokværk, bestemte til Udlejning (modsat domus,
det fornemme Privathus). I saadanne
»Kaserner« boede Roms fattige Befolkning fra
Republikkens Slutn. af; August og senere Kejsere
gav Bestemmelser om deres Højde (Maksimum
20 à 23 m).
A. B. D.

Insula dei [en’-], se
Brahetrolleborg.

Insulanervine kalder man de i Oldtiden
højt berømte Vine fra de gr. Øer, især Chios
og Lesbos.
A. B. D.

insula Reilii [’en-’ra^ilii], se Hjerne.

Insult (lat.), fornærmeligt Angreb,
Fornærmelse, Forhaanelse; insultere, groveligt
fornærme, forhaane.

Insult er i Lægevidenskaben Betegnelse for
selve Anfaldet ved Apopleksi.

in summa (lat.), i en Sum, taget under eet,
med eet Ord.

Insurgent (lat.), Oprører.

Insurrektion (lat.), Folkerejsning; Oprør,
Opstand.

in suspenso (lat.), uvis, uafgjort.

Intafernes (ell. Intafrenes), en fornem
Perser og en af de syv, der sammensvor sig
om at styrte den falske Smerdis (se
Pseudo-Smerdis). Senere da Dareios var blevet
Konge, vakte han dennes Uvillie og blev efter
Herodot’s Beretning kastet i Fængsel tillige
med sine nærmeste Slægtninge, Dareios
lovede imidlertid hans Hustru at frigive en af
dem, hvem hun ønskede, og hun valgte sin
Broder med den Motivering, at hun let kunde
faa en anden Mand og andre Børn, men aldrig
mere en anden Broder. Dareios gav da ikke
blot Broderen, men ogsaa den ældste Søn fri,
medens I. og de andre Sønner blev
henrettede.
H. H. R.

Intaglio [in’taljo] (ital., plur. intagli).
udskaaret Sten med fordybede Figurer, se
Gemmer.

Intagliotryk [in’taljo-] (Mezzotinto- og
Rembrandttryk), er en Art
Fotogravure. Medens Kobberpladen, ind i hvilken
Billedet ætses, ved Fotogravure først gives en
fin, kornet Overflade, ætses der ved I. paa en
blank Kobberplade uden Korn. Selve
Pigmentbilledet faar derimod et fint System af
Punkter, c. 36 paa hver Kvadratmillimeter.
Fremgangsmaaden er den, at man først kopierer
gennem et Diapositiv paa et Stykke kromeret

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0445.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free