Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 434 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Intagliotryk - intakt - Intarsia - Intarsiamaleri - intavolere - integer vitæ scelerisque purus - Integral - Integralfotometer - Integralregning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Pigmentpapir, hvorefter man kopierer det
samme Stykke Pigmentpapir under en Glasplade,
der er forsynet med et meget fint System af
Linier. Pigmentpapiret, der saaledes i sin
Hinde indeholder Billedet baade af Diapositivet
og af Liniesystemet, overføres paa en
Kobberplade ell. paa en Kobbercylinder, hvorpaa der
ætses med Jernklorid ganske som ved
Fotogravure. I.-Pladen ell. -Cylinderen kan
anvendes i Hurtigtrykpresse; en Trævalse forsyner
stadig Trykoverfladen med Farve, hvorefter en
Skraber borttager den overflødige Farve,
inden Gravuret trykkes.
C. E. A.

intakt (lat.), uberørt, ren, ubesmittet.
Tropper, der ikke har været i Kamp, kaldes i.

Intarsia ell. Tarsia (ital., opr. maaske
samme Ord som Tausia, Damascering)
betegner særlig den ital. Renaissancestils
Dekupørarbejde. Under Gotikken, i 14. Aarh., dyrkedes
Træindlægning som Certosamosaik og holdt sig
til enkle, geometriske Mønstre. I 15. Aarh. gik
man over til at bruge Renaissancens
Ornamentik, især Akantusmotiver, og videre til hele
Billeder, Figurscener og Portrætter, men ikke
mindst yndede man perspektiviske Fremstillinger
af Idealbygninger. Selv berømte Kunstnere
dyrkede denne Teknik. Udmærkede, smagfulde
Arbejder forekommer allerede i den tidligste
florentinske Ungrenaissance; endnu mere
kunstfærdige er de fra Tiden henimod 1500 stammende
Værker i Norditalien, Bologna, Verona, Venedig
og andetsteds. Bl. mange kendte Kunstnernavne
kan fremhæves Giovanni da Verona, der iflg.
Vasari skal have opfundet at farve og nuancere
Træsorterne ved kem. Midler. Paa
Senrenaissancens og Barokkens Tid var Interessen for den
sirlige I. stærkt svækket, men c. 1500 trængte
Teknikken frem N. f. Alperne, blev meget
populær i Sydtyskland og naaede ogsaa til
Norden. Heroppe benyttedes meget hyppigt
Maureskmotiver, og her holdt Teknikken sig et
Stykke ind i 17. Aarh. og mødtes med
Barokkens Bruskværk. De berømteste danske
Eksempler er Stolestaderne i Frederiksborg
Slotskirke, hvor der mellem overdaadigt rig
Ornamentik ogsaa findes de her i Norden sjældne
Arkitekturperspektiver. (Litt.: C. V.
Nielsen, »I.« [Kbhvn 1909]; Chr. Scherer,
»Technik und Gesch. der I.« [Leipzig 1891]).
C. A. J.

Intarsia.

Intarsiamaleri, moderne Erstatning for det
kostbare og vanskelige Intarsia,
Vandfarvemaleri, der efterligner de til Indlægning
bestemte Træsorters Farver; efter at være
blevet tørt, beskyttes det ved et Gummiovertræk
ell. ved Politur. (Litt.: S. Meyer, »Die
Liebhaberkünste« [Leipzig 1891]).
A. Hk.

intavolere, sætte i Tabulatur.

integer vitæ scelerisque purus [-skele
’riskv_ə-] (lat.), uskyldig af Vandel og ren for
Brøde; Begyndelsesord af en bekendt Ode af
Horats (I, 22).
H. H. R.

Integral, se Integralregning.

Integralfotometer, se Kuglefotometret
under Fotometri.

Integralregning, et Afsnit af den højere
Matematik, gaar i første Linie ud paa at
bestemme Funktioner, naar man har givet
deres Differentialkvotienter ell. mere
alm. Ligninger mellem Funktionerne,
deres Differentialkvotienter og de
uafhængige Variable Differentialligninger.
I.’s Opgave er saaledes den omvendte
af Differentialregningens. De søgte Funktioner
kaldes Integraler af de forelagte
Differentialkvotienter ell. Differentialligninger, og at
bestemme dem kaldes at integrere ell.
udføre Integrationen. Er φ (x) et
Integral af f (x), gælder det samme om φ (x)
+ C, hvor C er en vilkaarlig Konstant, men
alm. ikke om andre Funktioner; φ (x) + C
kaldes det ubestemte Integral af f (x)
og betegnes ved ∫ f (x) dx. Man kan ogsaa
integrere en Funktion af fl. Variable
efterhaanden m. H. t. disse og kommer derved til
flerdobbelte Integraler, for hvilke bruges
Betegnelser som ∫ ∫ f (x,y) dxdy. For
Integrationen af forelagte Funktioner kan ikke
gives nogen alm. Regel, men man maa der
væsentlig støtte sig paa sit Kendskab til tidligere
fundne Differentialkvotienter; af at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>