- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
439

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Intendantur - intendere - Intension - Intensitet - Intensitet (Skovbrug) - Intensiv - Intensiv (Grammatik) - intensiv Drift

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Endelig 1868 lykkedes det at skaffe
Intendanturen en Organisation, der i Princippet
tilfredsstiller saavel for Fred som for Krig og
navnlig tillader hurtig og let at gaa over fra
Freds- til Krigsfod. Det skete ved at udskille
Armeens I. af Krigsministeriet og ved
Oprettelsen af Hærens Forplejningskorps,
der ligger direkte under Ministeriet, hvis Chef
er Generalintendant, og som desuden,
efter forsk. Ændringer i Aarenes Løb, nu efter
Hærloven af 1909 omfatter baade
Embedsmænd (4 Stabsintendanter, 16
Overintendanter og 36 Intendanter), faste
Underintendanter
(9 Stabssergenter, 15 Oversergenter
og 36 Sergenter) og værnepligtige
(Reserveintendanter, Forplejningsassistenter,
Korporaler, Underkorporaler og menige, af hvilke
der aarlig uddannes 50 Mand). Personalet er
fordelt til Korpsets Stab og dets Skole,
til Materielintendanturen, under
hvilken Anskaffelsen af og Forsyningen med
Forplejningsmateriel, Munderingsgenstande og
Inventar er henlagt, til Krigsministeriet og de
overordnede Kommandomyndigheder og til
samtlige Hærens Afdelinger. Under
Fredsforhold er Generalintendantens Stilling væsentlig
en raadgivende og tilsynsførende, ligesom han
skal vaage over Personellets Uddannelse og
forberede Mobiliseringen, ved hvis Ikrafttræden
den direkte Forsyning af Hæren baade med
Naturalforplejning og Munderingssager kommer
til at paahvile ham som Arméintendant. I øvrigt
er det sandsynligt, at en Nyordning af Hæren
ogsaa i fremtrædende Grad vil komme til at
gribe ind paa Intendanturens Omraader.

Søværnet har sin egen I.,
Intendanturkorpset med en Stabsintendant som
Chef og desuden bestaaende af 2
Overintendanter, 8 Intendanter,
Intendanturassistenter, Underintendanter (3 af 1., 3 af
2. og 3 af 3. Klasse), Intendanturoverkonstabler
og Intendanturkonstabler.

I Norge var Intendanturforretningerne
indtil 1825 forenede med Generalauditørembedet,
men blev ved kgl. Resol. af 24. Septbr 1825
udskilt, da der ansattes en isæregen
Arméintendant og under ham en
Depotforvalter. 1832 blev der ansat en Inspektør for
de militære Værksteder og 1853 en
Brigadeintendant for hver Brigade. 1889 blev I.
militært organiseret og betydelig udvidet.
Ogsaa senere (sidst i 1918) er der foretaget
Udvidelser. Intendanturens Chef er
Generalintendanten (Oberst). Under ham sorterer
direkte en Generalintendantur
bestaaende af 2 Afdelingschefer (en
Oberstløjtnant og en Major), 4
Kontorchefer (Kaptajner), 2 Premierløjtnanter,
hvoraf den ene er Adjutant hos
Generalintendanten, samt 11 Underofficerer;
endvidere Forvalteren ved Hærens
Munderingsmagasin
(Major ell.
Kaptajn), Inspektøren ved de militære
Værksteder
(civil, f. T. Major) samt
Forvaltere ved Proviant- og
Fouragemagasiner
(dels pensionerede Officerer,
dels civile). Til I. hører desuden 6
Distriktsintendanter (en for hvert
Divisionsdistrikt) samt en Intendant for de
tekniske Virksomheder
(Majorer), hver
med en Premierløjtnant som
Adjutant. 6 Forplejningskompagnichefer
(Premierløjtnanter) er underlagte
Distriktsintendanterne. En Del af Intendanturens
Proviant- og Fouragemagasiner henhører under
Distriktsintendanterne. — Ved hvert Regiment
er ansat en Regimentsintendant
(Kaptajn), ved hver Bataillon en
Kvartermester (Underofficer). Disse besørger
Intendanturforretningerne ved Regimenterne og er
Befalingsmænd af vedk. Vaaben. De fleste af de
fast ansatte Officerer har gennemgaaet
Krigsskolens 3 Klasser. Det udskrevne
Intendanturpersonale er ansat ved
Forplejningskompagnierne og faar den første Uddannelse ved disse.
En Del af de udskrevne
Intendanturtjenestemænd udtages som Officersaspiranter og faar en
fortsat Uddannelse i særegne Kursus til
udskrevne (ulønnede) I.-Officerer.

Under I. hører Hærens Forsyning med
Proviant, Fourage, Beklædning, Udrustning og
Lejrmateriel samt Hærens Regnskabsvæsen.

Marinen har sin egen I.
G. Brammer.

intendere (lat.), have til Hensigt.

Intension (lat.), Hensigt.

Intensitet (fys.), d. s. s. Styrke. Eksempel:
en Tones I., en elektrisk Strøms I., et elektrisk
ell. magnetisk Felts I.
K. S. K.

Intensitet (lat.) er i Skovbruget Udtryk for
et Træsamfunds, en Bevoksnings, hele
Vedmasse i Forhold til det Luftrum, der ligger
mellem Jorden og Trætoppene. I. = MN : AH,
hvor M er Middeltræets Masse, N Antallet af
Træer, A Arealet og H Træernes Middelhøjde.
Efter de hidtidige Undersøgelser synes I. for
den enkelte Træart at være uafhængig af
Voksested og Alder, hvorimod den betinges af
Behandlingsmaaden (Kultur, Udhugning);
derfor kan I. bruges som Grundlag for et Skøn
paa Øjemaal over Træsamfundets Vedmasse ell.
som et Udtryk for dets Godhed ell. som en
Kontrol paa Træmaalingens Rigtighed. Her i
Landet er I. for Eg ofte c. 10, for Bøg c. 15 og
for Rødgran c. 25 Titusindedele.
C. V. P.

Intensiv (lat.), sammentrængt, stærk,
kraftig; Modsætning til ekstensiv.


Intensiv [’en-] (lat.) er i Grammatikken
Benævnelsen paa et afledt Verbum, hvis
Afledningsaffiks giver den ved Verbet udtrykte Handling
den Bibetydning, at den udføres med Iver og
Kraft. I. forekommer i fl. indoeuropæiske Sprog
saa langt tilbage i Tiden, som vi kender dem.
Affikset er dels Præfiks (Reduplikation), dels
Suffiks. Se Frekventativ.
P. K. T.

intensiv Drift betyder en, ved Anvendelse
af Kapital ell. Arbejde, kraftig og rationelt
ledet Drift (i Skovbrug, Miner, Landbrug etc).
Modsætningen mellem ekstensiv og i. D. ligger
altsaa ikke i Virksomhedens Omfang, men i
den Maade, paa hvilken den ledes. En bestemt
Grænse mellem intensiv og ekstensiv Drift
lader sig ikke fastslaa; de er relative Begreber.
— Hyppigst bruges Betegnelsen i. D. i
Landbruget, og man forstaar herved et Landbrug,
der, i Modsætning til det ekstensive, er baseret

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0451.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free