Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Interdikt (Forbud) - Interdiktion - interdum bonus dormitat Homerus - interessant - Interesse - Interesse - Interesseklausul - Interessent - Interessentskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1869). Krænker Præster I., afsættes de eller
bandlyses endog.
H. O.
Interdiktion [’en-] (lat.), Forbud,
interdicere, forbyde.
interdum bonus dormitat Homerus (lat.),
undertiden tager den gode Homer sig en
Lur ɔ: der kan findes svage, skødesløse Partier
selv i geniale Digteres Værker. Frit Citat efter
Horats’ Ars poetica. V. 359.
H. H. R.
interessant (fr.), hvad der vækker Interesse;
det, der er udover det alm. og derved fængsler.
Interesse (lat.). Vi siger, at noget har I. for
os, interesserer os, er interessant, naar det
svarer til vore lavere ell. højere
Fornødenheder og Tilbøjeligheder og derved sætter vor
Følelse i Bevægelse og vækker levende
Deltagelse og Stræben i os. Vi faar I. for den
Gerning, der svarer til vore Evner, for de nyttige
Ting, der tilfredsstiller vore endelige
Fornødenheder ell. er Midler for vore Formaal;
vi taler om I. for Kunst, Videnskab og
Sædelighed. I en mere begrænset Bet. af Ordet tænker
man ved I. paa den personlige, selviske eller
egoistiske I., et Individs ell. en Klasses, og
taler saaledes om Interessepolitik,
Standsinteresse, Interessekamp og om Interesseetik,
den Form af Moralfilosofi, der sætter Lyst ell.
Nytte som ledende Princip for vor Opførsel.
(Eudaimonisme; Utilitetsmoral).
Cl. W.
Interesse. I retlig Henseende spiller I.
navnlig en Rolle ved Spørgsmaalet om
Skadeserstatning. Naar en Person har paadraget sig
Erstatningspligt som Følge af en retsstridig
Handling, maa han i Alm. godtgøre den
tablidende hans I., d. v. s. det Formuetab, som
han lider ved Handlingen, se nærmere
Erstatning.
En meget stor Bet. har Begrebet I. inden for
Forsikringsretten. Da Formaalet med
Forsikringen kun er at beskytte de forsikrede mod
Tab, men ikke at tilføre dem nogen Gevinst,
kræves det i Alm., at den forsikrede har I. i
Forsikringens Genstand, d. v. s., at den Fare,
mod hvilken der er forsikret, vilde bringe ham
Tab. Naar en saadan I. ikke foreligger, altsaa
f. Eks. naar en Mand tegner Forsikring paa et
fremmed Skib, i hvis Skæbne han ikke har
nogen I., er Forsikringen ugyldig som
»Væddeforsikring«. Paa samme Maade kan
Forsikringen ikke tegnes paa noget højere Beløb, end I.
andrager (Forsikringsværdien), da der ellers
foreligger »Overforsikring«. Det antages i Alm.,
at Interessen skal være tilstede allerede ved
Forsikringens Indgaaelse, og at den allerede da
maa have mindst samme Værdi som
Forsikringssummen. Dette er dog næppe rigtigt, da
de Hensyn, som ligger til Grund for Kravet om
I., fører til at lægge Hovedvægten paa det
Tidspunkt, da Skaden indtræder. I St f. at
kræve nogen bestemt I. ved Forsikringens
Indgaaelse vil det derfor være tilstrækkeligt at
fastholde, at den Forsikrede aldrig maa faa
udbetalt nogen større Erstatning, end hans
virkelige Tab andrager, hvilket ogsaa erkendes
mere og mere i moderne Forsikringslove. For
øvrigt fastholdes Kravet om en
forsikringsmæssig I. ikke ved alle Forsikringsarter, saaledes
ikke inden for Livsforsikringen, hvor det ogsaa
vilde være vanskeligt at angive en bestemt
Størrelse for I. (Litt.: H. Federspiel,
»Begrebet Interesse i Læren om Forsikring«
[1901]; N. Cohn, »Livsforsikringskravets
formueretlige Behandling« [1918], Kap. III;
samme, »Skaden som forsikringsretligt
Grundbegreb«, i »Jur. Tidsskrift« 1918, P. 425 ff.).
N. C.
Interesseklausul betegner det i
internanationale Voldgiftsaftaler hyppigt
forekommende Forbehold, at visse særlig store Interesser
ikke skal kunne forlanges underkastet Voldgift.
N. C.
Interessent [’en-] (lat.), se Associé og
Dormant partner.
Interessentskab defineres som et
Retsforhold mellem to ell. fl. Personer, der ved
Sammenskud af Kapital ell. Arbejde ell. begge Dele
i Forening virker for et fælles økonomisk
Formaal. Begrebet er meget omfattende, idet der
derunder falder ikke blot Sammenslutninger
(Fællesskabsforhold), der til
Hovedøjemed har økonomisk Virksomhed (jfr
Handelsselskab), men ogsaa saadanne, hvis
Hovedformaal er af anden Art (f. Eks.
videnskabeligt, filantropisk ell. selskabeligt), naar de
dog tillige har et Medlemmernes Formue
vedrørende Formaal. Bl. de mange Maader,
hvorpaa I. kan inddeles, er den Inddeling, der
bygges paa, hvorledes I. hæfter over for
Trediemand, retlig set den vigtigste. Der sondres
herefter mellem 1) ansvarlige I.
(navngivne I., »oftene Gesellschaften«, sociétés en
nom collectif), i hvilke samtlige Medlemmer
hæfter personlig for I.’s Gæld, 2)
Kommanditselskaber (derunder
Kommanditaktieselskaber), i hvilke kun nogle, men ikke alle
Medlemmer hæfter personlig for Gælden, og
3) anonyme Selskaber (Selskaber med
begrænset Ansvar, hvorunder falder
Aktieselskaber og i Reglen Kreditforeninger,
Sparekasser, Forsikringsanstalter, Forbrugs- og
Produktionsforeninger, videnskabelige, selskabelige,
velgørende Foreninger o. s. v.), i hvilke I. kun
hæfter med sin særlige Formue ell. i alt Fald
kun med bestemt begrænsede Tilskud fra
Medlemmerne. Medens der m. H. t. de under 2 og
3 nævnte I. henvises til de paagældende
særlige Artikler saavel som til Firma og
Handelsregister, skal m. H. t. ansvarlige
I. flg. bemærkes: At Medlemmerne af et
ansvarligt I. hæfter personlig for dets Gæld, vil
sige, at de hver for sig hæfter med deres hele
Formue derfor. Ansvaret vil derhos i Reglen
være solidarisk; i saa Fald er hver enkelt
Medlems Skæbne knyttet saa nært til I. som
muligt. Saa længe blot eet af Medlemmerne ejer
tilstrækkelig til Dækning af I.’s Gæld, er I.
solvent, og omvendt bliver selvfølgelig I.’s
Insolvens ensbetydende med samtlige
Interessenters Insolvens. Et ansvarligt I. foreligger
imidlertid ogsaa, selv om Ordningen er den, at de
enkelte Medlemmer kun hæfter efter et vist
Forholdstal for I.’s Gæld, naar dog den hele
Gæld derved fordeles paa Medlemmerne, og
hvert Medlem derhos skal dække den paa ham
faldende Andel, uanset om dette maatte koste
ham hele hans Formue. Ved Stiftelsen af et
ansvarligt I. oprettes gerne en skriftlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
