- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
448

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Interim - interim aliquid fit - Interimistikum - interimistisk - Interimsbevis - Interimsregering - inter iocos et seria - Interiør - Interjektion - interkalær Vækst - Interkommunikationssignaler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af det evang. Standpunkt, og dets Gennemførelse
vilde have betydet Katolicismens Genindførelse.
Den virksomste Medarbejder fra evang. Side
var Agricola. Vel bøjede de fleste evang.
Myndigheder sig, men i Folket rejste der sig en
mægtig Modstand. Hundreder af
overbevisningstro Præster blev jagede bort fra deres
Menigheder. 3) Leipzig-I. Den snilde Politiker
Kurfyrst Moritz af Sachsen, ved hvis Hjælp
Kejseren havde sejret, befandt sig i en
vanskelig Stilling. Han maatte i sit eget Land,
Reformationens Moderskød, vente den stærkeste
Modstand mod Augsburg-I. Det lykkedes
imidlertid ved forsk. Forhandlinger at faa dannet
et I., der saa blev vedtaget af Stænderne i
Leipzig i Decbr 1548 som gældende for
Kurfyrstendømmet Sachsen. Det var dog omtrent
lige saa katoliserende som det augsburgske og
gav Anledning til en stor Strid om Adiafora.
Kurfyrsten vovede ikke at gennemføre det, men
gjorde Ende paa den i Længden uholdbare
Tilstand ved sit Tog mod Kejseren, hvilket førte
til Forliget i Passau 1552 og Religionsfreden i
Augsburg 1555.
A. Th. J.

interim aliquid fit eller rettere interea
fiet aliquid
(lat.), imidlertid vil der ske noget
ɔ: kommer Tid, kommer Raad. Citat af Terents,
»Andria«, V. 314.
H. H. R.

Interimistikum [’en-] (nylat.), en
Retskendelse, hvorved det under en Proces, for at
Sagsforholdet ikke skal blive forrykket, foreløbig
forbydes en Part at foretage visse Handlinger,
f. Eks. at afhænde ell. pantsætte den omstridte
Genstand, ell. paabydes ham et ell. andet, f.
Eks. i Tilfælde af en Skilsmissesag at udbetale
Hustruen Underhold.
K. B.

interimistisk (lat.), foreløbig, indtil endelig
Ordning, midlertidig.

Interimsbevis [’en’-], et midlertidigt,
foreløbigt Bevis, bestemt til at afløses af et senere
endeligt Bevis. I. meddeles f. Eks. gerne dem,
der tegner sig for Aktier i et nystiftet
Aktieselskab, naar de gør den ell. de første
Indbetalinger af Aktiens Beløb, medens selve
Aktien først senere udleveres mod I.’s
Tilbagelevering.
E. T.

Interimsregering [’en’-]. Under fjendtlige
Okkupationsforhold ell. oprørske Bevægelser i
en ell. anden Landsdel nedsættes ofte en
midlertidig Regering, som under Navn af I. fører
Styrelsen, indtil en endelig Ordning af de
folkeretlige ell. statsretlige Forhold er bleven
tilvejebragt.

I. kaldtes i Norge og Sverige i Unionstiden
(1814—1905) det sammensatte Statsraad (10
norske og 10 sv. Medlemmer), som iflg.
Rigsaktens § 7 midlertidig skulde overtage
Rigernes Styrelse, naar Kongen var mindreaarig,
naar Kongen var fraværende fra Riget uden at
være i Felt, ell. han var saa syg, at han ikke
kunde varetage Regeringen, ell. den mandlige
Kongestamme var uddød og ingen Tronfølger
udkaaret. Denne I. havde sit Sæde i Sthlm. —
Reglerne om midlertidig Regentskab i Norge
findes fra 1905 i Grundlovens §§ 40—46 og 48.
K. Ø.

inter iocos et seria (lat.), mellem Spøg
og Alvor.

Interiør (af fr. intérieur [æte’riö.r]), det
indre. F. Eks. i Malerkunsten Fremstilling af en
Bygnings ell. et Værelses Indre.

Interjektion (lat.) er i Grammatikken
Benævnelse paa et Ord ell. en ordlignende Lyd,
hvormed man giver sin Mening ell. Stemning
til Kende i St f. at betjene sig af
sammenhængende Tale. Paa Dansk kaldes det
Udraabsord. Nogle I. er virkelige Ord, dels hjemlige,
som hør! se! tænk! holdt! (paavirket af tysk
halt!) stille! Skaal! Brand! vel! nuvel! saa!,
dels laante som Amen! Halleluja! Hosianna!
Kyrie eleison! Hurra! Bravo! Andre I. staar
paa Overgangen fra Ord til ordlignende Lyd
som naa! naada! hvortil kan henregnes
onomatopoietiske Ord som plask! !! (se
Onomatopoietikon). De ordlignende Lyd er de
egl. I. Det er Udraab som aah! ah! ih! uh! æh!
puh! pyh! av! hm! sss! Enkelte er optagne fra
fremmede Sprog som o! ve! fy! De egl. I. staar
paa Grænsen af Sprog og uartikuleret Lyd (se
Artikulation); undertiden kan een og
samme I., ved Maaden, hvorpaa den udtales,
udtrykke forsk., ja indbyrdes modstridende
Sindsstemninger. Aah! kan udtrykke jublende
Bifald, inderlig Deltagelse, Skræk, Smerte,
Ringeagt, Glæde, Velbefindende. Der er
Forskere, der tillægger I. en overordentlig
sproghistorisk Bet., idet de antager, at Sproget er
opstaaet og har udviklet sig af I. Hypotesen
har mødt Modstand hos andre Forskere og er
af Modstandere spøgende bleven kaldt
Pyhteorien.
P. K. T.

interkalær Vækst se Vækst.

Interkommunikationssignaler [’en-] er
Alarm- ell. Nødsignaler, hvorved de Rejsende i
et Jernbanetog ell. Togpersonalet sættes i Stand
til at bringe Toget til Standsning, hvis der
under Farten indtræffer Ulykkestilfælde e. l.
I. kan deles i de indirekte og de
direkte virkende. De første betjenes ved en
udvendig paa ell. indvendig i Vognene
værende Indretning, der enten bringer Lokomotivets
Dampfløjte til at lyde, hvorefter
Lokomotivføreren standser Toget, ell. ogsaa frembringer
et akustisk Signal i den forreste efter Lokomotivet
værende Vogn i Toget, hvorefter den Togbetjent,
der opholder sig dér, ved at trække i en kort
Line faar Dampfløjten til at lyde, saa
Lokomotivføreren kan standse Toget. Den ældste
og simpleste af disse I. er Toglinen, der i
Reglen anbringes løst i Øskner udvendig langs
Vogntaget og oven over Vinduerne; fra forreste
Vogn fortsætter Linien sig til Lokomotivets
Dampfløjte. Til de indirekte I. hører ogsaa de
elektriske Signaler (System Kohn, Rayl),
hvor man ved at trykke paa en Kontaktknap
inde i Vognen kan faa en elektrisk Klokke til
at lyde i forreste Vogn.

Efter Indførelsen af de gennemgaaende,
automatiske Togbremser er man gaaet over til at
bruge de direkte virkende I. Inde i Vognen er
da anbragt Haandtag, de saakaldte
Nødbremsegreb; naar man trækker i et
saadant, aabnes en paa Bremse-Hovedledningen
siddende Hane, saaledes at Luften i nævnte
Hovedledning kommer i Forbindelse med den
ydre Luft (se i øvrigt Bremse), og Bremsen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0460.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free