- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
453

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Internationale - Internationale (Arbejdersang) - internationale Associationer - internationale Domstole

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vedtaget af en Haandfuld Trofaste,
repræsenterende 14 amer. Foreninger, paa et
Socialistmøde i Philadelphia 15. Juli 1876.

I. betegner det første Forsøg paa at hidføre
en praktisk, solidarisk og fælles Socialpolitik bl.
og ved Kulturfolkenes store Masser og har Bet.
fremfor alt ved at have bragt denne Idé til
klart Udtryk ligesom ved at have skabt et
Forbillede for en dertil tjenlig Organisation.
Naar Programmet imidlertid dengang ikke
kunde gennemføres, beroede dette paa, at
Arbejderbevægelsen i de forsk. Lande endnu var
præget af alt for stærkt divergerende
Interesser; det maatte, trods alt klogt beregnet
Rummelighed, vise sig umuligt at bringe alle de
uensartede Elementer med deres særlige
nationale, sociale og økonomiske Ejendommeligheder
ind under een Villie. Det mægtige Bygværk,
Marx i sin Fantasi havde konstrueret, svævede
i Luften. I. viste sig snart at være som en
Generalstab uden nogen nævneværdigt betydelig
Hær af paalidelige Tropper.

I Slutn. af 19. Aarh., da Tropperne forelaa i
Skikkelse af vel organiserede nationale
Socialistpartier, indlededes der gennem
Arbejderkongresser (s. d.) en Bevægelse, som alm. kaldtes
den ny I. Verdenskrigens Udbrud gjorde
foreløbig Ende paa den, da de fleste af de
kæmpende Landes Socialister støttede Krigen, og
der kom intet ud af Forsøg fra Mindretals Side
paa at tilvejebringe en Forstaaelse i
antinational Aand. (Konference i Zimmerwald 1915, i
Kienthal 1916), heller intet af
Forhandlingsforsøg under neutrale Socialisters Mægling (Sthlm
1917). Efter Krigens Afslutning kom det til en
Art Genforening mellem de tyske og
Vestmagternes Socialister paa Kongressen i Bern (Febr
1919); men nu fremkaldte Sovjetregeringen i
Moskva en ny Splittelse, idet den som Vilkaar
for Samarbejde krævede ubetinget
Anerkendelse af sin revolutionære Taktik og Styreform.
Tilhængere af at genoptage Arbejdet regnes for
at tilhøre »2. I.« i den Form, der
gennemførtes paa Amsterdamkongressen 1904,
Tilhængere af Moskva danner »3. I.«. Til den
sidste har sluttet sig Flertallet af Italiens,
Frankrigs og Norges Socialdemokrati (Lugano
Oktbr 1920, Tours Decbr 1920, Kria Marts 1921),
et meget stort Tal af Spaniens (Juni 1919), det
tyske Kommunistparti, Flertallet af det tyske
»uafhængige Socialdemokrati« (Halle, Oktbr
1920), medens Flertallet af fr. Fagforeninger
og det eng. »Uafhængige Arbejderparti« uden
at medvirke i »2. I.« har afvist »3. I.«’s Taktik.
Ved »2. I.«’s Kongres i Genève Aug. 1920
flyttedes Bureauet fra Bryssel til London. Den
opportunistiske Strømkæntring paa »3. I.«’s Kongres
i Moskva Juni 1921 har gjort de principielle
Modsætninger mindre skarpe. — En dansk
Landsafdeling af det store Verdensforbund, »Den
internationale Arbejderforening for Danmark« kom
først i Stand Oktbr 1871, da dette selv var paa
Retur, væsentlig efter Initiativ af Louis Pio, der
paa en Generalforsamling Marts 1872
fremtraadte som Sektionens Stormester. Pio kendte
ikke bedre I.’s økonomiske Ressourcer, end at
han androg dets Generalraad om Hjælp til
Oprettelse af et Trykkeri; man svarede ærlig, at
hertil havde man ingen Penge. For øvrigt blev
det stipulerede Aarskontingent ingensinde
indbetalt fra Danmark. Sektionens Organ var det
Sommeren 1871 grundlagte Ugeblad
»Socialisten« med Harald Brix som Redaktør; det
udkom fra Apr. 1872 som Dagblad. Til 5. Maj s.
A. var der indvarslet et socialistisk Møde paa
Nørrefælled ved Kbhvn. Dette, saavel som
senere Møder under aaben Himmel, blev forbudt
af Politiet, der tillige Natten i Forvejen
belagde Hovedmændene Pio, Brix og Agitatoren
Poul Geleff med Arrest. Anklagede for Forsøg
paa ved Vold at ville forandre den bestaaende
Statsforfatning, dømtes de, Pio til fem, de to
andre hver til tre Aars Forbedringshus. Aug.
1873 nedlagde Justitsministeriet Forbud mod, at
I. maatte virke i Danmark, et for øvrigt
betydningsløst Skridt, da Forbundet her som
andensteds var i fuld Opløsning. Til Norge og
Sverige naaede I. aldrig. (Litt.:
Eichhoff, »Die internationale Arbeiterassociation«
[Berlin 1868]; Fribourg, L’association
internationale des travailleurs
[Paris 1871];
Villetard, Histoire de l’I. [Paris 1872]; Testut,
L’I. et le Jacobitisme [2 Bd, Paris og Leipzig
1872]; R. Meyer, »Der Emancipationskampf
des vierten Standes« [Berlin 1874]; Favre,
Histoire de l’I. [2 Bd, Paris 1879]; Laveleye,
Le Socialisme contemporain [Paris 1881];
Werner Sombart, »Sozialismus und soziale
Bewegung im 19. Jahrhundert« [Jena 1896];
Franz Mehring, »Geschichte der
deutschen Sozialdemokratie« [Stuttgart 1898];
Georg Adler, Art. »Sozialdemokratie« i
»Handwörterbuch der Staatswissenschaften«, 3. Opl.
[Jena 1911]; Jaeckh, »Die I.« [Leipzig 1904];
M. Beer, »Gesch. d. Sozialismus in England«
III [Wien 1913]; C. E. Jensen og F.
Borgbjerg
, »Socialdemokratiets Aarhundrede«
(I—II, Kbhvn 1901-05]).
(K. V. H.). P. L. M.

Internationale, revolutionær Arbejdersang,
digtet af Pottier (1871) med Musik af Degeyter
(1888).

internationale Associationer er
Foreninger og lgn. Sammenslutninger, som virker for
Udviklingen af de internationale Retsforhold,
navnlig paa Folkerettens Omraade. Den
betydeligste er Institut de droit international.
N. C.

internationale Domstole. Spørgsmaalet om
Oprettelsen af en Domstol til Afgørelse af
internationale Stridigheder har siden Slutn. af
forrige Aarh. staaet i Midtpunktet af de
folkeretlige Bestræbelser. Saa længe Benyttelsen af
Retsvejen til Afgørelse af Stridigheder mellem
Staterne hørte til de sjældne Undtagelser, var
der ikke Trang til en fast Domstol, idet
Parterne i hvert enkelt Tilfælde maatte blive enige
om Nedsættelsen af en Voldgift og dennes
Sammensætning. Derimod maatte Kravet melde sig,
saa snart man for Alvor begyndte at arbejde for
en international Retspleje, idet en saadan, for
at have tilstrækkelig Autoritet og Fasthed, maa
henlægges til en staaende Domstol og ikke til
tilfældige Voldgiftskommissioner.

Et vigtigt Skridt i denne Retning blev gjort
paa de 2 Haagerkonferencer af 1899 og 1907,
idet der ved disse blev oprettet en »staaende
Voldgiftsdomstol« (Cour d’arbitrage permanent),

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0465.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free