- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
457

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - internationale Unioner - international kriminalistisk Forening - international Privatret

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Organisationen af den internationale
Arbejderret tilsigter at skabe et langt almindeligere og
videregaaende Samarbejde mellem Staterne,
end de i. U. er Udtryk for.
N. C.

international kriminalistisk Forening, se
kriminalistisk Forening.

international Privatret, det Indbegreb af
Regler, hvorefter det afgøres, hvilket Lands
Lovgivning der skal lægges til Grund ved
Bedømmelsen af et privatretligt Forhold, der har
Berøringspunkter med fl. forsk. Lande, f. Eks.
Kontraktafslutning ell. Ægteskabs Indgaaelse
mellem Personer af forsk. Nationalitet,
Handlinger, foretagne af en Person i fremmed Stat
o. s. fr. I den ældre Litteratur og endnu i den
engelsk-nordamerikanske Litteratur bruges ikke
Benævnelsen international Privatret, men
Emnet betegnes som »Kollision ell. Konflikt mellem
Lovene«. Den enkelte Stat kan naturligvis, om
den vil, med bindende Virkning for dens
Domstole og Øvrigheder give Forskrifter for, efter
hvilken Lovgivning saadanne tvivlsomme
Retsforhold skal bedømmes; men af saadanne
positive Forskrifter findes i det hele ikke mange
(som Eksempler kan nævnes dansk Veksellovs
§§ 84—86 og den tyske borgerlige Lovbogs
Indførelseslovs §§ 6—31). Spørgsmaalet overlades
gerne til Afgørelse efter Lovgivningens Aand og
»Forholdets Natur«. Derved bliver Videnskabens
Teorier af særlig Bet., og da især, naar de
vinder almindeligere Tilslutning paa de
internationale Konferencer, der jævnlig afholdes til
Drøftelse af herhenhørende Spørgsmaal (se f. Eks.
Art. »Institut de droit international«). I den
nyeste Tid er den i. P. i stadig stigende
Omfang gjort til Genstand for folkeretlige
Traktater. De vigtigste er 3 Haag-Konventioner af 12.
Juni 1902 henh. om Indgaaelse af Ægteskab,
om Skilsmisse og Separation og om Værgemaal
for Umyndige samt 2 Haag-Konventioner af 17.
Juli 1905 om Ægteskabets Retsvirkninger og
om Umyndiggørelse; ingen af disse
Konventioner er tiltraadt af Danmark.

Den internationale Privatret har først faaet
sin egl. Udvikling i den nyere Tid. De ældste
saavel romerske som germanske Love var
strengt begrænsede til Medlemmerne af den
paagældende Nation (Personalprincippet). Dette
Princip fastholdes endnu i fl. halvbarbariske
Stater, og Spor deraf findes i europæiske Lande
lige til 19. Aarh.; i Danmark bedømtes f. Eks.
Jødernes retlige Stilling paa enkelte Punkter
efter mosaisk Ret lige til Anrd. 29. Marts 1814.
I den mere udviklede Romerret antoges en stor
Del romerske Retsregler (jus gentium) ogsaa
anvendelige paa Fremmede; og i Middelalderen
udvikledes den saakaldte »Statutteori«,
hvorefter Lovene inddeltes i statuta personalia,
realia og mixta, efter som de væsentligst angik
Personer, (urørlige) Ting ell. Handlinger. Alt
efter som det var Love af den første, anden
ell. tredje af disse Klasser, der skulde anvendes,
tog man dem, der gjaldt henh. paa Personens
Hjemsted, paa det Sted, hvor Tingen var
beliggende, og paa det Sted, hvor Handlingen
foretoges. Denne Inddeling er ikke helt uden
Værdi, men dog meget ufuldkommen. Den fr.
code civil af 1807 staar i det væsentlige paa
Statutteoriens Standpunkt. — I øvrigt vil der af
let forstaaelige Grunde hos et Lands Domstole
gerne være en stærk Tilbøjelighed til at dømme
efter Indholdet af Landets egne Love (lex fori),
og det er endog hævdet, at de overhovedet ikke
er beføjede til at dømme efter andet. Herimod
indvendes imidlertid, at den processuelle
Tilfældighed, hvor Sagen kom frem, derefter blev
enebestemmende, og at Parternes Retsstilling,
da det hyppig ikke paa Forhaand kan vides,
hvor en evt. Proces vil blive ført, foreløbig
blev ganske usikker. Det hævdes derhos, at det
under Nutidens Forhold ligefrem maa
betragtes som en Retspligt for, og ikke blot som en
Opmærksomhed (comitas) af enhver Stat, at
tage et vist Hensyn til Udlandets Ret, og at
Fornægtelse heraf let vil kunne faa Karakter
af en ligefrem Plyndring af Udlændinge; man
tænke sig f. Eks., at en Stat vilde inddrage den
af en Udlænding i Landet efterladte Formue,
fordi vedkommende Udlændings Testamente,
skønt stemmende med dennes Hjemlands Love
og i sig selv af utvivlsom Ægthed, ikke
opfyldte vedkommende Stats egne Regler om
Testamentsformen. Grundlæggende for den
moderne internationale Privatret er Skrifter af
Wächter og Savigny, af hvilke navnlig
den sidste hævder, at der bestaar et stort
Retsfællesskab mellem alle Nutidens Stater, iflg.
hvilket hver enkelt Stats Love, naar de da ikke
udtrykkelig bestemmer andet, maa forstaas med
den Begrænsning, at de anerkender Udlandets
Love for gældende hver for sit Omraade.
Opgaven er derfor at finde hver enkelt Retsregels
naturlige Omraade ell., som det udtrykkes, at
finde, »hvor Retsforholdet har sit Sæde«. Paa
Løsningen af de herved fremkaldte
Enkeltundersøgelser paa positivt Grundlag er der
arbejdet videre af Mænd som Asser,
Martens, Phillimore, Beach-Laurence,
Westlake, Wharton, von Bar, Meili,
Zitelmann m. fl. En af Mancini
grundet fransk-italiensk Skole opstiller som
Hovedregel, at en Persons Retsstilling ogsaa i
Udlandet skal bedømmes efter Lovene i hans
Hjemstat, for saa vidt disse ikke strider mod
Opholdsstedets offentlige Interesse (ordre
public
), ell. vedkommende selv har underkastet sig
andre Love end Hjemstatens. Utydeligheden af
disse Begrænsninger nøder imidlertid til
nærmere Undersøgelser af lgn. Art som de
fornævnte Forfatteres.

Skønt en Proces i det hele maa føres
overensstemmende med Lovene i det Land, hvori
den føres, bliver der dog ogsaa Tale om en
international Procesret, navnlig til
Løsning af Spørgsmaalet om, hvilket Hensyn
den ene Stats Domstole bør tage til
processuelle Akter, foretagne i en anden Stat, f. Eks.
hvilken Bet. der skal tillægges en i fremmed
Land foregaaet Forkyndelse ell. et i samme
optaget Bevis, hvorvidt en fra fremmed Domstol
hidrørende Anmodning om Foretagelse af
processuelle Skridt skal efterkommes, ell. en
fremmed Dom tages som res judicata ell.
Eksekutionsgrundlag o. s. v. En Del af disse Regler er
optaget i en Konvention, som blev afsluttet i
Haag den 14. Novbr 1896 (revideret den 17.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0469.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free