Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - internationalt Signalsystem - internere - Internodie - intern Sekretion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Signalbogstavernes alfabetiske Rækkefølge, men i øvrigt i
Grupper med Signaler af samme Art. Den
bestaar af 4 Afsnit. 1. indeholdende Et-Flags
Signaler, der kun anvendes mellem slæbende og
slæbt Skib. 2. Afsnit, To-Flags Signaler, der
omfatter de vigtigste og mest brugte
Meddelelser, saaledes omhandler Signalerne NA—NY
Fartøjer i Nød. F. Eks. N. A. Paa Grund,
behøver øjeblikkelig Hjælp. 3. Afsnit indeholder
Tre-Flags Signaler, der bestaar af Signaler
vedrørende Kompas, Mønt, Maal, Vægt, Bredde og
Længde, Barometer og Termometer m. m. samt
Sætninger og Ord, der hyppigt finder
Anvendelse. 4. Afsnit indeholder Fire-Flags
Signalerne, der bestaar af Signaler for geografiske
Navne samt for Stavelser. 2. Del er indrettet
til at afgive Signalerne efter, hvorfor den er
ordnet som en Ordbog, alfabetisk efter det
mest betydende Ord i Meddelelsen. Da den
originale Signalbog er affattet paa Engelsk, er
Signalerne i de engelsktalende Landes
Signalbøger ordnede alfabetisk saavel efter
Signalbogstaverne som efter Hovedordene, hvorved
1. og 2. Del slaas sammen. 3. Del indeholder
Reglerne for Anvendelsen af Afstands-,
Semafor-, Lys- og Lydsignaler samt enkelte vigtige
særlige Afstands- og Semaforsignaler, indførte
p. Gr. a. denne Signaleringsmetodes
Langsomhed, da den kun kan foregaa bogstavvis. Skal
der signaleres Meddelelser, der ikke staar i
Signalbogen, maa dette gøres ved Bogstavering,
hvilket kan udføres ved ethvert af
Signaleringsmidlerne Bogstaveringen begynder og ender
med særlige Signaler, der betyder, at de
mellem disse viste Signaler ikke skal søges i
Signalbogen, men angiver de Bogstaver, der
udgør vedk. Ord. Ethvert Skib over en vis
Størrelse i udenrigsk Fart skal iflg. dansk Lov
være forsynet med Midler til at signalere
efter det internationale Signalsystem. (Litt.:
»International Signalbog« [Officiel Udgave
Kbhvn 1901]. En ny Udgave er under
Udarbejdelse).
C. B-h.
internere (lat.), bruges navnlig om en
neutral Stats Pligt til at tilbageholde krigsførende
Troppestyrker o. l., som kommer ind paa dens
Territorium. Iflg. Haag-Konventionerne af 1907
og den reviderede Genf-Konvention af 1906 skal
Internering finde St. af 1) krigsførende
Troppestyrker, der søger Tilflugt paa neutral Grund
og modtages af den neutrale Stat (medbragte
Krigsfanger skal dog frigives), 2) Officerer og
Mandskab paa krigsførende Orlogsskibe, som
søger ind til neutrale Havne og der bliver
desarmerede, fordi de ikke efter Udløbet af den
lovbestemte Frist igen vil sejle bort, 3) den af
Opbringeren af et fjendtligt Handelsskib (Prise)
ombordsatte Besætning, naar Prisen uberettiget
indfinder sig i neutral Havn ell. forlænger sit
Ophold der ud over den lovbestemte Tid (selve
Prisen og dens opr. Besætning skal i saa Fald
frigives) og 4) syge og Saarede, som af nogen
af de krigsførende Magter med en neutral Stats
Samtykke afleveres til denne ell. landsættes i
dens Havne ell. paa Søen optages af neutrale
Krigsskibe. Sidstnævnte Regel gælder alle syge
og Saarede uden Hensyn til, hvilket Parti de
tilhører. Derimod skal undvegne Krigsfanger,
som flygter ind paa neutralt Territorium, ikke
interneres. Interneringen, der skal foregaa saa
langt som muligt fra Krigsskuepladsen, har
Karakteren af en egl. Bevogtning, dog at
Officerer kan lades paa fri Fod mod Løfte om ikke
at forlade det neutrale Territorium. Alle
Udgifter ved Interneringen afholdes af den
neutrale Stat med Ret til Erstatning ved
Fredsslutningen. Disse Regler er dog ikke
udtømmende, idet den neutrale Stat f. Eks. kan være
pligtig til at i. Militærpersoner, som
enkeltvis (altsaa ikke sammen med hele
Troppestyrker) søger Tilflugt paa dens Omraade.
Overhovedet hører Interneringspligten til de
vanskeligste Opgaver for en neutral Stat, og særlig
under Verdenskrigen har disse Spørgsmaal
givet Anledning til indgaaende Forhandlinger.
(Litt.: G. Cohn, »Asyl og Internering paa
neutralt Omraade« i »Jur. Tidsskr.« 1919, S.
17 ff.).
N. C.
Internodie, se Stængel.
intern Sekretion. Fra de fleste Kirtler
udskilles de Stoffer, Kirtlen afsondrer (Sekretet),
gennem Kanaler, der fører Sekretet ud af
Organismen. Nogle Kirtler mangler imidlertid
saadanne Udførselsgange, og Sekretet gaar da
over i Blodet ell. Lymfen. Denne Form for
Sekretudskillelse kaldes i. S., Kirtlerne, der
har i. S., kaldes endokrine Kirtler, og Stofferne,
som de afsondrer, kaldes Hormoner. Til de
endokrine Kirtler hører Skjoldbruskkirtelen,
Biskjoldbruskkirtlerne, Hypofysen, Binyrerne,
maaske ogsaa Brisselen (thymus) og
Koglekirtelen (corpus pineale); endvidere Grupper
af Celler i Æggestokke, Testikler og
Bugspytkirtelen. I. S. spiller en stor Rolle for
Organismen, saaledes vil f. Eks. Fjernelse af Binyrer
ell. Biskjoldbruskkirtlerne i Løbet af kort Tid
medføre Døden. Den i. S. har særlig Bet. for
Stofskiftet, Væksten, Kønsudviklingen og
Nervesystemets Funktion. Saaledes kan
Lidelser i Bugspytkirtelen medføre Sukkersyge,
Sygdomme i Hypofysen kan give stærk Fedme;
Lidelser i Skjoldbruskkirtelen og Hypofysen
kan, naar de opstaar i Barndommen, give
Dværgvækst og hindre Kønsudviklingen;
Sygdomme i Biskjoldbruskkirtelen medfører
Kramper. Foruden Sygdomstilfælde som ovenn., der
skyldes formindsket Afsondring af Hormoner fra
vedk. Kirtler, er der ogsaa Lidelser, ved hvilke
en forøget Sekretion fra vedk. Kirtel spiller en
væsentlig Rolle, saaledes Basedow’s Sygdom,
hvor der er forøget i. S. af
Skjoldbruskkirtelen, og Akromegali, der skyldes en forstærket
Sekretion fra Hypofysen. I nogle Tilfælde
findes der samtidig en Lidelse af fl. forsk. Kirtler
med i. S., man taler da om en insufficientia
piuriglandularis. Sygdomme i de endokrine
Kirtler kan i en Del Tilfælde helbredes ved, at
man giver Patienten Ekstrakt af vedk. Kirtel
fra Dyr. (Litt.: A. Biedl, »Innere
Sekretion«, 3. Opl. [Berlin—Wien 1916]; E. A.
Schäfer, The endocrine organs [London
1916]; K. H. Krabbe, »De endokrine
Kirtlers Sygdomme«, i Faber, Petrén og Holst’s
»Lærebog i intern Medicin« [Kbhvn 1918]).
K. H. K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
