Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Interval - Interval - intervenere - intervenere - Intervenient - Intervention - Intervention - Interversion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
andre Tider og andre Nationer har benyttet
andre, fl. ell. færre, større ell. mindre I., som
f. Eks. Fjerdedelstoner, medens vort mindste
I. er den lille Halvtone. I vor diatoniske Skala
betegnes saavel Afstanden mellem to Toner
som den højeste af disse i sit Forhold til den
valgte Grundtone med visse fra Latinen
hentede Navne, der efter Afstandens Størrelse ɔ:
Forholdet mellem de to Toners Svingningstal er
flg.: Prim (c—c, Svingningsforhold 1 : 1), Sekund
(c-d=8 : 9 ell. 9 : 10), Terts (c-e=4 : 5),
Kvart (c—f=3 : 4), Kvint (c—g=2 : 3), Sekst
(c—a=3 : 5), Septim (c—h=8 : 15) og Oktav
(c—c1=1:2). Kromatiske Forandringer af de
enkelte Toner i I. forandrer ikke dettes Navn,
men det bestemmes nærmere ved Tilføjelsen af
et karakteriserende Tillægsord. I den
diatoniske Skala kaldes Prim, Kvart, Kvint og Oktav
rene, Sekund, Terts. Sekst og Septim store
til Forskel fra den lille Sekund (c—des=
15 : 16), Terts (c—es=5 : 6), Sekst (c—as=
5 : 8) og Septim (c—b=9 : 16 ell. 5 : 9).
Forhøjer man den øverste Tone i de rene og store
I. en halv Tone, opstaar de forstørrede
I., fordybes den øverste Tone i de rene og
smaa I. en Halvtone, fremkommer de
formindskede I. Overskrider I. en Oktav,
fremkommer de opr. I.’s Oktavudvidelser, der
benævnes None, Decime, Undecime o. s. v. I.
inddeles i konsonante og dissonante (se
Dissonans).
S. L.
Interval (milit.) er Mellemrum til Siden
mellem opstillede Afdelinger, i Modsætning til
Afstand, der maales efter Dybden. I
artilleristisk Henseende anvendes Benævnelsen I.
desuden for den horisontale Afstand mellem
Maalet og Granatkardæskens Sprængpunkt.
B. P. B.
intervenere (lat.) (jur.), i Civilprocessen det
af egen Drift at indtræde i en mellem andre
verserende Proces for at nedlægge en
selvstændig Paastand mod en af Parterne
(Intervention) ell. for at understøtte en af Parterne
(Bi-Intervention). Da der gennem saadan
Intervention ofte under en enkelt Proces kan
opnaas en samlet Afgørelse af et fl. Parter
vedrørende Mellemværende, som ellers maatte
afgøres under fl. successive Processer, aabner
Proceslovgivningen gerne en vis Adgang til at
i., se saaledes § 251 i Retsplejeloven af 1916.
— I daglig Tale overhovedet at lægge sig
imellem, træde til, indblande sig i et mellem andre
eksisterende Forhold. — I Folkeretten, se
Intervention.
E. T.
intervenere (lat.) en Veksel siges den at
gøre, der frivillig, uden at han paa Vekslen
er opfordret dertil af nogen Vekselskyldner,
accepterer ell. betaler en protesteret Veksel til
Ære for en Vekselskyldner, Honoraten, for
derved at befri denne helt ell. delvis for de
Omkostninger, der vilde flyde af den
sædvanlige Vekselregres. Interventionen kan foretages
saavel af enhver af Vekselskyldnerne — ogsaa
Trassaten (den, paa hvem Vekslen er trukket)
— som af en uden for Vekselforholdet
staaende, og den kam ske til Ære for hvem som
helst af Vekselskyldnerne. Der maa sondres
mellem, om Intervenienten vil
acceptere (Æresaccept) ell. betale (Æresbetaling).
Da Æresaccepten har den Følge, at
Vekselejeren taber Adgangen til Regres for
manglende ell. ikke betryggende Accept, har Loven i
Overensstemmelse med Forholdets Natur
fastslaaet, at Vekselejeren ikke er forpligtet til at
modtage saadan Accept, medmindre den
tilbydes af Trassaten, idet han ikke kan være
pligtig til at opgive sin Ret ved at modtage en
hvilken som helst ny Debitor. Derimod er han
pligtig til at modtage en Intervenients Tilbud
om at betale Vekslen med Tillæg af paaløbne
Omkostninger, idet han i dette Tilfælde faar
fuld Valuta for Opgivelsen af sin Regresret.
(E. M.). C. Th.
Intervenient fen-], se intervenere.
Intervention [’en-], det at intervenere; smlg.
nedenfor.
Intervention (lat.) — Mellemkomst, bruges
i Folkeretten som Betegnelse for en Stats
Indgriben i Stridigheder mellem andre Stater ell.
i en fremmed Stats indre Stridigheder. Af
Staternes Selvstændighed følger, at en saadan
autoritativ Indblanding i andre Staters Forhold
som Regel er utilladelig
(Non-Interventions-Principet). Dog maa I. anses for berettiget, naar
den sker til Værn om den indgribende Stats
egne Rettigheder, ell. den paakaldes af vedk.
fremmede Stat (saaledes paakaldte Østerrig
Ruslands Hjælp til Undertrykkelse af
Revolutionen 1848), ell. den har særlig traktatmæssig
Hjemmel, f. Eks. naar en Garantimagt skrider
ind mod Krænkelser af den garanterede Stats
Integritet.
Det er klart, at Forbudet mod I., der er et
Udslag af Staternes indbyrdes Uafhængighed,
efterhaanden som Staternes Samfund
organiseres, maa indskrænkes, saaledes at de enkelte
Stater til en vis Grad maa finde sig i Indgriben
udefra. Det var derfor en naturlig Konsekvens
af de Konsolideringsbestræbelser, som fik
Udtryk i Wien-Kongressen 1815 og den saakaldte
hellige Alliance, at Fastlandets Stormagter med
Rusland og Frankrig i Spidsen ansaa det for
deres Opgave at gribe ind overalt, hvor den
politiske Ordning, som Kongressen havde
etableret, blev truet, f. Eks. ved de indre
Uroligheder i Spanien (Interventionsprincipet). Paa
samme Maade indeholder Folkeforbundspagten
Hjemmel for I. fra Folkeforbundets Side, og
denne Adgang vil nødvendigvis udvides i
samme Grad som Folkeforbundets Indflydelse
vokser.
Forsk. fra den egl. I. er den ikke autorative
Mellemkomst (ofte kaldet Intercession),
hvorved Staten tilbyder sin Bistand (bona
officia, Mægling) til Bilæggelse af Tvistigheder. Et
saadant Tilbud er ikke retsstridig, og
Haag-Konventionen af 1907 bestemmer yderligere, at
det heller ikke maa opfattes som en
»uvenskabelig Handling«. Faktisk vil det dog ofte
blive opfattet som en saadan, og en Stat vil
derfor i Alm. afholde sig fra enhver
Intercession, medmindre den iforvejen har forvisset sig
om, at den anden Stat er indforstaaet dermed.
N. C.
Interversion (lat.), Underslæb,
intervertere, begaa Underslæb.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
