Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Intervertebralbrusk - Interview - inter vivos - intestabel - Intestatarv - Intestatarvefølge - Intestatarveret - intestinal - Intestinum - Intetkøn - intim - intimere - intimidere - Intitulation - Intoksikation - intolerabel - Intolerance - Intolerance - Intonation - in toto - Intra - Intra, Giambattista - intracellulær - Intrade (italiensk) - Intrade (spansk) - Intrados - Intrafascikulærvæv - intramatrikal - intramerkurielle Planeter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Intervertebralbrusk [’en-], d. s. s.
Baandskive, se Hvirvelsøjlen.
Interview [-’vju] (eng.), Møde,
Sammenkomst. Samtale mellem en Journalist
(Interviewer) og en Person, hvem Journalisten
udspørger for senere at offentliggøre hans
Udtalelser.
inter vivos (lat.), mellem levende, i Live;
jur. Udtryk f. Eks. om et Gavebrev, der
træder i Kraft, medens Giveren er i Live, modsat
mortis causa, naar Giveren er død.
H. H. R.
intestabel (lat.), uden retlig Evne til at være
Vidne ell. til at oprette Testamente.
Intestatarv, Arv, som ikke skyldes
Testamente, men et særligt, navnlig Slægtskabsforhold
til Arveladeren — Familiearv ell. Arv efter
Loven, se Arv.
K. B.
Intestatarvefølge, se Arveret.
Intestatarveret, se Arveret.
intestinal (lat.), hvad der vedrører Tarmen
(intestinum).
Intestinum (lat.), d. s. s. Tarm, se
Tarmkanalen.
Intetkøn, se Neutrum.
intim [lat.), inderlig, fortrolig, Intimitet,
Fortrolighed, fortroligt Venskab.
intimere (lat.), kundgøre, tjenstlig udfærdige.
intimidere (lat.), indgyde Frygt, forskrække.
Intitulation [’en-] (lat.), Betitling, Overskrift.
Intoksikation [’en-], se Forgiftning.
intolerabel (lat), uudholdelig, utaalelig.
Intolerance [-’raŋsə] (lat.), Mangel paa
Frisindethed over for anderledes troende og
tænkende; intoleránt, ikke frisindet, uden
Forstaaelse af og uden Overbærenhed med
andres Meninger.
Intolerance [-’raŋsə] (lat.) og
intoleránt benyttes i Lægevidenskaben for at
antyde et Individs ell. et Organs Mangel paa Evne
til at taale et ell. andet Medikament ell.
(navnlig) denne ell. hin bestemte Behandlingsmaade.
P. H.
Intonation (lat.), Ansættelse af Tonen,
Tonens Frembringelse i Henseende til
Klangskønhed, Sikkerhed og Renhed; deraf, navnlig for
Menneskestemmens Vedk., at intonere rent
ell. urent (synge falsk), for højt ell. lavt
(detonere). Ved Bygningen af Instrumenter
betegner I. den endelige Afstemning af
Instrumentet, Udjævningen af Urenhed i Klangen og
øvrige Mangler.
S. L.
in toto (lat.), i det hele.
Intra [’in-] By i Norditalien, Prov. Novara,
ligger 4 km NØ. f. Pallanza ved den vestlige Bred
af Lago Maggiore og mellem Mundingerne af
Floderne San Giovanni og San Bernardo. (1911)
8400 Indb. Den har høje Huse med smukke
Arkader og en meget stor Torveplads.
Betydelige Bomuldsvæverier. Silkespinderier,
Glasfabrikker og Handel med Tømmer.
C. A.
Intra [’intra], Giambattista, ital. Forf.,
f. 1832 i Calvenzano ved Bergamo, d. i Mantua
1907. Han virkede en Del som Skoleembedsmand:
1856 blev han Lærer ved Gymnasiet i Mantua,
1860 Direktør for Lyceet i Cremona og levede
fra 1869 til sin Død som Litterat i Mantua. I.
liar skrevet et ikke ringe Antal Romaner og
Fortællinger, saaledes Il sacco di Mantova
(1872), In villa (1876), Isabella Clara d’Austria
(1878), La cattedrale di Mantova (1886),
Novellen Ai bagni di mare (1869), Manuale del
contadino (1867), foruden at han har leveret
talrige Artikler og Afh. til det milanesiske Blad
Perseveranza og Tidsskriftet Archivio storico
lombardo.
(E. G.). E. M-r.
intracellulær [’en-] (bot.) betegner det, som
befinder sig inden i Cellen; Kernen,
Leukoplasterne, Klorofylkornene er Eksempler paa
i. Organer.
V. A. P.
Intrade (ital. ’intrada ell. entrada),
Indgang, Indledning, særlig et kortere, højtideligt
Forspil til ældre Syngestykker og Operaer.
Intrade (sp.), Statsindtægt, navnlig i
Flertalsform og i Sammensætninger, f. Eks.
Toldintrader.
Intrados [ætra’do] (fr. kaldes den indvendige,
konkave Overflade af en Hvælving ell. Bue (se
Extrados).
C. B-r.
Intrafascikulærvæv [’en-] (bot.) kaldes i
Vævlæren det hos tokimbladede Planter inden
for Stængelens Karstrengkreds liggende Væv;
Betegnelsen forbeholdes hyppigst de Dannelser,
som opstaar i Marvens Periferi, saasom især
Sivævsstrenge (se Blødbast, Sirør) eller
(endnu sjældnere) indre Kambium.
V. A. P.
intramatrikal (bot.), d. s. s. endobiotisk,
betegner i Svampelæren et saadant Mycelium,
som lever inden i Værtplantens Væv, f. Eks.
hos Rust- og Brandsvampe, hos
Kartoffelsvampen og Meldrøjersvampen.
V. A. P.
intramerkurielle Planeter kalder man de
hidtil endnu ikke med Sikkerhed paaviste,
men kun formodede Kloder, som bevæger sig
om Solen inden for Merkur-Banen. Hvis disse
Himmellegemer ikke er for smaa, vil man nu
og da kunne iagttage dem, om end ikke med
det blotte Øje, saa dog i Kikkert. Engang maa
det være muligt under totale Solformørkelser
at faa Øje paa dem som lysende Stjerner i
Nærheden af Solen. Og de maa ogsaa, ligesom
Merkur og Venus, undertiden ses at vandre
hen over Solskiven som mørke Pletter, der let
vil kunne skelnes fra de sædvanlige Solpletter
ved, at de i. P. kun vil behøve nogle faa
Timer for at komme fra den ene Solrand til
den anden, medens Solpletterne bruger 13 Dage
hertil. Det har heller ikke manglet paa
isolerede Iagttagelser af den sidstnævnte Art,
men Spørgsmaalet om de i. P.’s Eksistens fik
først ved Leverrier’s Arbejde over Merkur en
større Interesse. Han paaviste nemlig, at der
i denne Planets Perihelbevægelse er et
Overskud paa 38" i 100 Aar, hvilket Teorien ikke
kunde forklare. Vistnok vilde en Forøgelse af
Venus’ Masse med 1/10 være tilstrækkelig til at
gøre Rede for denne Bevægelse, men samtidig
med, at Venus’ Masse fik en større Værdi, vilde
denne influere paa Jordens Bevægelse og
levere Værdier, som stod i Strid med
Iagttagelserne. For Leverrier blev der intet andet
tilbage end at antage een ell. fl. hidtil ukendte
Planeter, men disse maatte, da Venus’ Teori
intet lod tilbage at ønske, anbringes inden for
Merkur-Banen, hvorved de blev uden mærkbar
Indflydelse paa Venus. Leverrier mente at
have faaet denne Teori bekræftet ved en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
