Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - intramerkurielle Planeter - intratnolekulært Aandedræt - Intramuranhenrettelse - intra muros - Intransigeant, L' - Intransigente - intransitiv - in transitu - intrapetiolære - intrauterint Svangerskab - intreccio - intrigant - Intrige - intrikat - in triplo - introducere - Introduktion - Introduktion (se Kirkegangskoners Indledelse) - introite, nam et hic dii sunt - Introitum - Introitus - Intronisation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Iagttagelse, som Lægen Lescarbault i Orgères
havde anstillet 26. Marts 1859. Han saa da en
skarpt begrænset sort Plet, som bevægede sig
over Solskiven i 1 Time 18 Min. Leverrier
beregnede en Bane for denne ny Planet, som
han kaldte Vulkan, og fandt en Omløbstid
af 19,7 Dage med en Inklination af 12° 10’.
Lescarbault’s Observation blev skarpt kritiseret
af Liais, Ellery. Tennant og Neumayer
observerede Solen stadig i længere Tid uden at
finde denne Planet igen, ligesom den heller
ikke lod sig se under Solformørkelsen 1860.
Interessen for Vulkan blev paa ny vakt 1876
ved en Meddelelse fra Weber i Peckeloh, der
4. Apr. s. A. havde set en Plet lig den,
Lescarbault havde observeret 1859. Ved at benytte
denne Iagttagelse o. fl. tidligere beregnede
Leverrier paa ny en Bane for Planeten og fandt,
at den mulig 22. Marts 1877, sikkert 15. Oktbr
1882 vilde ses paa Solskiven. Oppolzer havde
fundet, at den maatte være at se 18. Marts
1879. Alle disse 3 Dage blev Solen meget
grundig gennemforsket, men ingen Planet var at
se. Under den totale Solformørkelse 1878
mente Watson og Swift at have set Planeten,
Watson saa, endog 2 Stjerner, men Peters’
Kritik har vist, at det var 2 Fiksstjerner i
Krebsen, som de havde antaget for de længe
forgæves søgte i. P. Carrington’s. Spörer’s o.
a. Astronomers systematiske Studium af
Solpletterne, de utallige Fotografier af Solen fra
den senere Tid og de mislykkede
Efterforskninger, der er gjorte under de sidste totale
Solformørkelser, synes alle at pege i den
Retning, at Leverrier’s Teori ikke længere kan
opretholdes; i hvert Fald maatte man antage,
at der ikke var en enkelt ell. nogle faa
Planeter, men en Skare af smaa Legemer, som
ikke vil kunne ses enkeltvis p. Gr. a. deres
Lidenhed, medens de sammen har en betydelig
Masse sammenlignet med Merkurs. Man har
derfor nu forladt denne Teori om de i. P. og
søgt ad andre Veje at forklare den nævnte
Perihelbevægelse hos Merkur (se Merkur).
(Litt.: Annuaire du bureau des longitudes
pour l’an 1882 [Paris]).
J. Fr. S.
intratnolekulært Aandedræt (bot.), se
Aandedræt, S. 35.
Intramuranhenrettelse, se Halshugning.
intra muros (lat.), inden for Murene, i
lukket Rum. ikke offentlig.
Intransigeant, L’ [l-ætrãsi’зã], fr.
Dagblad, grundlagt og ledet af Henri Rochefort
(s. d.) fra 1880 til 1907.
Intransigente [’en-] (»uforsonlige«) var
det Navn, som Gambetta 1869 optog for det fr.
Kejserdømmes yderlige Modstandere, og blev
senere ogsaa brugt for andre politiske Partier
af en lgn. yderlig Retning, saaledes 1873 for de
sp. Kantonalister.
E. E.
intransitiv, se Verbum.
in transitu (lat.) = under Overfarten,
benyttes i jur. Sprogbrug navnlig i Forbindelse
med Spørgsmaalet om den folkeretlige
Gyldighed af Ejerskifte af Skib ell. Ladning, medens
disse er undervejs, samt ved Spørgsmaalet om
Sælgerens Ret til at tilbageholde afsendt Gods
(Standsningsret, eng. stoppage in transitu).
N. C.
intrapetiolære (lat.) Akselblade og Skæl-
ell. Haardannelser kaldes saadanne, som staar
i Akslen af et Blad, f. Eks. hos Melianthus,
Frøbid, Vandaksfamilien o. a.
V. A. P.
intrauterint Svangerskab [-u-]. Som i. S.
betegnes det Svangerskab, der er udviklet paa
normal Maade i Livmoderens Hulhed i
Modsætning til det, hvor Fosteret udvikles uden for
denne — i Æglederen, Ægstokken ell.
Underlivshulen.
J. P. H.
intreccio [in’tret.∫o] (ital.), Forviklingen,
Intrigen, Knuden i et dram. Arbejde; ogsaa et
lille Skuespil af lettere Art.
(E. G.). E. M-r.
intrigant (fr.), rænkefuld. Som Substantiv:
Rænkesmed.
Intrige (fr.), Rænke, Underfundighed, listig
Streg o. l. I Romaner og Skuespil den
Forvikling, der frembringer Forstyrrelser og
Spænding i Handlingens Gang.
intrikat, indviklet, mislig.
in triplo (lat.), tredobbelt, udfærdiget i tre
Eksemplarer.
introducere (lat.), indføre, indlede.
Introduktion [’en-] (lat.), Indførelse,
Indledelse.
I. (Indledning, Forspil) kalder man den
indledende, oftest i langsomt Tempo holdte Sats,
der gaar forud for og ligesom forbereder
Hovedtemaet ell. Hovedsatsen i større
Kompositioner. I ældre Operaer benyttedes
Betegnelsen ofte om det første Musikstykke ell. den
første Scene, der følger efter Ouverturen;
undertiden træder I. ogsaa i St f. denne.
S. L.
Introduktion [’en-], se
Kirkegangskoners Indledelse.
introite, nam et hic dii sunt (lat.),
»Træder ind, thi ogsaa her er Guderne til Stede«, det
Motto, Lessing har brugt til »Nathan den
Vise«.
H. H. R.
Introitum eller Introdium, forvansket
af lat. introitus (eng. bread-money, fr.
bienvenu), en fra »Kunstbrugene«’s Tider
stammende typografisk Skik, som ikke mere følges.
I. var en tvungen Afgift, som enhver ny
Arbejder i Trykkerierne ved sin Indtræden
skulde erlægge til Fagfællerne, og som af disse
paa Værkstedet omsattes i en »Beskærelse«, et
saare beskedent Gæstebud. Fagfællernes
Nægtelse af I.’s Modtagelse var en tydelig
Tilkendegivelse af, at man ikke fandt den ny ankomnes
kollegiale Hæderlighed uomtvistet, og havde
for det meste Udelukkelse til Følge.
E. S-r.
Introitus (lat.: »Indgang«) kaldes i videre
Forstand første Del af den kat. Messeliturgi;
i snævrere Forstand bruges det om den med
et Bibelsprog begyndende Bøn, der indleder
Messen. De forsk. Søndage har deres forsk. I.,
efter hvis bibelske Begyndelsesord Søndagen
har Navn (Estomihi. Invocavit, Exaudi o. s. v.).
I. betegner ogsaa den Afgift, som de Gejstlige
maatte erlægge for at modtage et Embede, og
i det pavelige Kammers Regnskabsbøger kaldes
Indtægtssiden I.
L. M.
Intronisation [’en-] (lat.) kaldes den Skik,
hvorved Bispen ell. Paven højtidelig følges hen
til Embedsstolen for at overtage Embedet. For
Bispernes Vedk. er I. som oftest knyttet til
Indvielsen, men kan dog skilles fra denne, f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
